Stig Hjarvard
Forskningsinteresser - generelt
Nyhedsmedier og journalistik, mediehistorie, kvantitative metoder (specielt seermålinger),
globaliseringsteori og -analyse, religion og medier, politisk kommunikation,
forholdet mellem interpersonel og medieformidlet kommunikation, legetøj og medier
Igangværende
forskningsprojekter:
The Mediatization of Culture: The Challenge of New Media
Forskningsledelse og redaktionelt arbejde:
Nordic Research Network in Journalism Studies
Nordic MRC-network
Aviser og journalistik i
forandring:
Den trykte presse som kulturel og politisk ressource
Kulturens medialisering
Satsningsområde ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Northern
Lights. Film and Media Studies Yearbook
Nordic Research Network in Journalism Studies
Nordic Research Network in Journalism Studies er et NordForsk-finansieret netværk til fremme af forskning i journalistik. Det ledes af professor Sigurd Allern ved JMK, Stockholms Universitet. Stig Hjarvard og Mark Ørsten er nationale koordinatorer i Danmark. Læs mere om netværket på dets hjemmeside.
Dansk tv's historie 1951-2001
Dette projekt er nu afsluttet med udgivelsen af bogen "Dansk tv's historie" redigeret af Stig Hjarvard. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside:
Projektet formål er at gennemføre en udforskning af dansk tv’s historie gennem de første 50 år, dvs. perioden 1951-2001. Forskningen vil koncentere sig om en analyse af den faktiske udsendelsesvirksomhed, dvs. en analyse af programudbuddet, genreudviklinger og centrale enkeltprogrammer. Projektet omfatter alle landsdækkende danske kanaler i perioden, og der lægges en særlig vægt på analyse af danske tv-produktioner. Programanalyserne belyser udviklingen i forhold til tv-mediets udvikling (teknologisk, æstetisk og institutionelt) og den bredere kultur- og samfundsmæssige udvikling i Danmark.
I forskningsprojektet deltager i alt 10 seniorforskere fra fire forskellige institutioner (i parentés er angivet ansvarsområde):
Lektor Gunhild Agger, Aalborg Universitet (Tv-teater og -fiktion)
Professor Ib Bondebjerg, Københavns Universitet (Den "bløde" fakta: Tv-dokumentarens udvikling samt kultur- og serviceprogrammer)
Lektor Hanne Bruun, Aarhus Universitet. (Underholdning, herunder tribuneunderholdning, quiz, talk-show etc.)
Adjunkt Christa Lykke Christensen, Københavns Universitet (Børne- og ungdoms-tv)
Lektor Kirsten Frandsen, Aarhus Universitet (Sportsprogrammer og -transmission)
Professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet (Nyhedsprogrammer samt redaktør af den afsluttende bogpublikation: "Dansk tv's historie 1951-2001 på forlaget Samfundslitteratur)
Ekstern lektor Anne Jespersen, Københavns Universitet (Uarbejdelse af registrant over dansk tv)
Medieforsker Alexander Nielsen, Danmarks Radio (TV-seningens historie: Seersammensætning og -præferencer)
Lektor Jørgen Stigel, Aalborg Universitet (Continuity og reklame)
Lektor Henrik Søndergaard, Københavns Universitet (Institutionshistorie)
Dette forskningsprojekt har til formål at belyse den historiske forandring af en central dansk kulturinstitution: legetøjsfabrikken LEGO og dens legetøjsprodukt LEGO-klodsen. LEGO begyndte som en lokal og håndværksbaseret virksomhed i Jylland. Siden voksede virksomheden til at blive en af Danmarks største virksomheder med en omfattende eksport til udlandet, og LEGO opnåede herigennem at blive det dominerende varemærke inden for konstruktionslegetøj i det meste af verden. Siden midten af 1990'erne har LEGO gennemgået en række forandringer, hvor virksomheden har omdefineret sit kerneprodukt fra at være den fysiske LEGO-klods til at være en særlig kvalitet ved leg, som varemærket er en garant for. Samtidig har LEGO sat det som sit mål at blive det mest kendte varemærke i hele verden i år 2005 inden for sin målgruppe, familier med børn. Selve produktet har gennemgået en betydelig forandring gennem især de sidste 10 år; i særdeleshed har LEGO satset på at kombinere den traditionelle klods med medieprodukter (computerspil, film, musik, tv, tegneserier), ligesom konstruktionsaspektet ved legen er blevet nedtonet til fordel for de fortællemæssige aspekter af legen med klodserne.
Forskningsprojektet vil fokusere på LEGO’s udvikling, men det er samtidig hensigten at bruge LEGO som en eksemplarisk case til at demonstrere nogle karakteristiske træk ved Danmarks industrielle og kulturelle udvikling gennem det sidste halve hundrede år. LEGO’s udvikling illustrerer på nærmest eksemplarisk vis den danske industris forvandling fra en lokal og håndværksbaseret produktion til en global og højteknologisk virksomhed, og selve LEGO-produktets forandring afspejler overgangen fra efterkrigstidens kultur, hvor man hyldede konstruktionen af den moderne verdens symbolser (højhuse, toge, skibe, fly), til en postmoderne kultur hvor fortællinger om imaginære universer kommer i højsædet. Samtidig kan LEGO’s udvikling også ses som paradigmatisk for den aktuelle udvikling i den globale legetøjsbranche, hvor man kan iagttage en konvergens mellem medie-, legetøjs- og underholdningsindustri.
Kontekstualiseringen af LEGO’s historiske udvikling vil koncentrere sig om tre forskellige, men indbyrdes forbundne aspekter:
* Medialiseringen af LEGO’s produkter. Siden midten af 1990'erne har LEGO udviklet en række forskellige medieprodukter, ligesom man har lavet forskellige former for samarbejde med globale medievirksomheder, først og fremmest gennem køb af licens til medievaremærker som Disney, Harry Potter, Star Wars, Bob the Builder m.fl., ligesom man ser samarbejder mellem LEGO og sportsindustrien. Tre forskellige dimensioner af medialiseringen belyses: imaginarisering, narrativisering og virtualisering.
* Globaliseringen af LEGO’s produkter og virksomhed. Omstillingen til en global virksomhed har gjort LEGO mere afhængig af andre markeder, herunder det amerikanske legetøjsmarked, hvilket har sat sit præg på produktudvikling, markedsføring m.m. Udviklingen af Internetbaseret salg har ligeledes ændret på de måder, som LEGO har organiseret sin salgsvirksomhed på.
* Konvergensen mellem tidligere adskilte industrier. Som følge af både industrielle forandringer og ændringer i børn og unges legeadfærd og mediebrug, ser man i dag en tilnærmelse mellem legetøjsfirmaer og medievirksomheder, hvor man prøver at skabe synergier omkring markedsføringen af bestemte varemærker. Desuden ser man en ekspansion inden for den bredere underholdningsindustri, hvor legetøjs- og mediefirmaer driver forlystelsesparker, mærkevarebutikker og desuden satser på forskellige livsstilsprodukter.
Forskningsprojektet gennemføres i regie af forskningsprogrammet MODINET, Medier og Demokrati i Netværkssamfundet. Læs mere om dette på MODINET’s hjemmesider: www.modinet.dk
Global Media Cultures
A
Research Programme on the Role of Media in Cultural Globalization
The
objective of the research programme is to undertake an extensive and focused
analysis of the ways in which media cultures take part in processes of
globalization, including how they challenge existing cultures and create new and
alternative symbolic and cultural communities. The research programme will
address these questions through a theoretical discussion and reexamination of
existing international research and through a series of individual empirical
studies. The programme is cross-disciplinary in nature, and involves a series of
media. Thus, theories and methodologies draw upon both humanistic and social
science disciplines and a multiplicity of media cultures is examined:
television, Internet, advertising, news, sports etc.
The research programme "Global Media Cultures" was funded by the Danish Research Council for the Humanities for three years: January 1999 - December 2001. It has officially ended, but several books and articles will be published during the next years. The research programme’s website contains detailed information about the programme, projects, and participants, and it will be updated during 2002 and 2003 with more information about publications related to the programme: http://www.media.ku.dk/global
Et studie af den trykte presses politiske rolle
Formålet med dette studie er at belyse koblingen mellem politik og medier i den trykte presse, der også i netværkssamfundet anses for at være et knudepunkt for dannelse af politisk opinion. Nærmere bestemt er formålet at undersøge, i hvilket omfang og hvorledes den trykte presse optræder som formidler af specifikke politiske interesser. Kernen i den empiriske del af analysen er en større kvantitativ analyse af ledere og forsideartikler i landsdækkende dagblade i udvalgte perioder. I studiet foretages en komparativ analyse af den mest åbenlyst opinionsbærende genre i avisen, lederen, og den principielt ikke-opinionsbærende genre, nyhedsartiklen. På denne baggrund diskuteres det, om den eksisterende begrebsliggørelse af nyhedsmediernes ændrede politiske rolle er tilstrækkelig til at forklare de påviste sammenhænge mellem politik og professionel journalistik.
Jeg er hovedredaktør af Northern Lights, Film and Media Studies Yearbook. Årbogen er siden 2007 blevet udgivet på Intellect Press. Læs mere om Northern Lights på årbogens hjemmesider.
I perioden 2002-2006 blev Northern Lights udgivet af Museum Tusculanum Press. Læs mere om disse udgivelser på
Museum Tusculanums Forlag - Northern Lights 2
Jeg har i perioden 2006-08 været leder af The Nordic Research Network on
the Mediatization of Religion and Culture, MRC-network.
Netværket blev finaniseret af NordForsk, men
er nu ophørt i sin oprindelige form.
Du kan finde flere oplysninger på netværkets
hjemmeside:
http://www.mrc-network.media.ku.dk/
Netværket videreføres i regi af Sigtunastiftelsen.
Læs mere herom
her.
Forskerskolen for Medier,
Kommunikation og Journalistik
Jeg har været leder og senere medlem af nævnet for Forskerskolen for Medier, Kommunikation og Journalistik, der var et netværkssamarbejde mellem højere læreranstalter med henblik på at styrke ph.d.-uddannelsen inden for feltet medier, kommunikation og journalistik. Læs mere om skolen og dens forskeruddannelseskurser på hjemmesiderne: www.fmkj.dk. FMKJ er nu nedlagt og afløses af universiteternes forskeruddannelsesprogrammer, hvor der også vil være landsdækkende koordinering af forskeruddannelse bl.a. med afsæt i de erfaringer, der blev indhøstet gennem FMKJ.
Med afsæt i en diskussion af begrebet medialisering oparbejdes en sociologisk teori om mediernes indflydelse på det moderne samfund. Medierne er på en og samme tid blevet en selvstændig institution i samfundet og blevet integreret i andre samfundsinstitutioners virke. Som følge heraf må andre institutioner i stigende omfang tilpasse sig mediernes logik. Denne teoretiske antagelse gives dernæst empirisk belæg gennem en analyse af mediernes betydning for det politiske liv, for religionen, legen og sprogets udvikling.
