Nogle retningslinier for kinesisk udtale skrevet i pinyin i forhold til dansk

Pinyin er den kinesiske standardtransskription for det kinesiske almensprog putonghua (ofte kaldet mandarin), og bruges i nyere faglitteratur, jf. ISO 7098: 1991. Toner er ikke medtaget. Tonetegnene er: 1. ¯ jævn høj; 2. ´stigende; 3. ˇ lav faldende og stigende; 4. ` faldende.

Wade-Giles viser skrivemåden i den mest anvendte internationale transskription indtil 1980erne.

Orddannelse: I gammel tid havde mange kinesiske ord kun en stavelse, skrevet med et tegn. I moderne kinesisk har langt de fleste ord 2 eller flere stavelser. Pinyin har, uden toner, lidt over 400 stavelser, se lister. Med kendskab til dem kan man normalt se hvor stavelser begynder og ender, se dog nedenfor: '(apostrof).

Pinyin

Dansk

Noter

Wade-Giles

a

a (æ)

normalt 'a', men efter 'i' og 'y' og fulgt af –n (men ikke –ng) mere 'æ' yan = jæn, jian = djæn, yang = jang, jiang = djang

a

ai

aj

(lai = leg)

ai

(-)ao

(-)av

lao = lav, yao = jav

(-)ao

c-

ts-

foran a, e, i (ø), o, u: Aspireret/pustet

ts'- (tz'-)

ch-

tj-

foran a, e, i (ø), o, u, allerbedst som retrofleks: Aspireret/pustet

ch'-

(-)e

(-)ø

åbent ’ø’ som i ’bøh’ i retning af fransk ’e’

-o

-ei

-æj

-ei

er

(ør) 

ligner amerikansk retrofleks '-l' eller ’-r’ (father)

erh

h-

(rh-)

ligner tysk ‘ch’ efter bagtungevokaler som ‘a’, ‘u’

h-

-i

-i

(-ø)

(-j)

(-e)

- efter z-, c-, s-, zh-, ch-, sh og r- lyder lidt det som 'ø' (eller fransk 'e' i 'je'). Dannes ved at starte stemmebåndende efter den (af)frikative konsonant og beholde tunge- og mundstilling.

- efter vokalerne a- og e- nærmest '-j', se disse.

- efter -u- nærmest 'e', dui = dwe

-i, men -ih ef­ter ch(')-, sh- og j-; -u efter ss- (sz-), tz- tz'-

-i- + vokal

(-j-)

kun efter j- , q- og x-: bevarer en anelse 'i' eller 'j', men smelter mest sammen med 'j' 'q' eller 'x'. jia = dja, qia = tja, xia = sja

-i-+vokal, efter ch(')- og hs-

j-

dj-

foran i og u [y], samme tungestilling som ved ’i’ og ’y’. jian = djæn

ch-

-o

-(u)å

Følger ofte efter '-u-' men ikke i stavelser der begynder med b-, p- og m-. ’å’ er nærmest som i ’år’. Se også - ong og -ao.

-o

-ong

-ung

kong = kung, yong = jung

-ung

(-)ou

(-)ou

 you = jou, shou = sjou

(-)ou

q-

tj-

foran i og u [y], samme tungestilling som ved ’i’ og ’y’ : Aspireret/pustet

ch'-

r-

tæt på fransk 'j' som i Jacques, joux der er meget tæt på kinesisk ru (stemt frikativ og gerne retrofleks)

j-

s-

s-

s-, ss- (sz-)

sh-

sj-

(foran a, e, i (ø), o, u, allerbedst som retrofleks)

sh-

-u

u/y

udtales 'y' efter 'j' og 'x', ellers som 'u'. ju = djy, yu = se denne.

-u eller -ü

-u- + vokal

(w)

lyder lidt som -w- (-wa), guan = gwan, se dog yu-

-u-+

x-

sj-

foran i og u [y], samme tungestilling som ved ’i’ og ’y’, lidt som tysk 'ch' før eller efter 'i'. xian = sjæn

hs-

y- + vokal, ej i eller u.

j-

yao = jao, yong = jung,. yi = i, (yu og yu-, se disse)

y-

yi

i

Der er normalt ingen antydning af 'j-'

i

yu

y

Der kan være en anelse ‘j’ i starten, men helst ikke.

yü

yu-

jy-

yuan = jyan, yun = jyn

yü- (yu-)

z-

ds-

foran a, e, i (ø), o, u

zh-

dj-

foran a, e, i (ø), o, u, allerbedst som retrofleks

' (apostrof)

Anvendes nogle gange hvor delingen mellem stavelser ikke er klar fra stavningen, og hvor det betyder noget, fortrinsvis foran stavelser der begynder med en vokal. Bynavnet Xi'an 西安 (sji'an) er et godt eksempel. Xian (sjæn) er én stavelse, e.g. 县 der betyder amt/distrikt og ofte indgår i geografiske navne. Vær opmærksom på, at den nogle gange anvendes overflødigt, eller direkte forstyrrende.

viser pust/ aspi­ration efter konsonanter som p, k, t, ch, ts, tz.