Gongheguo = folkerepublik; sheng = provins; shi = byprovins (shi = by ses også på lavere administrativt niveau); zizhiqu = autonomt område; tebie xingzhengqu = særligt administrativt område. Rækkefølgen er som den normalt findes i officielle kinesiske lister. Arealer er i 1.000 km², og befolkningstal i mio. omkring år 2000. Der tages forbehold for variationer i tallene. De er medtaget for at give et indtryk af størrelsesforhold.

Navn	Forkort.		Forenklet		Anden form	Hovedstad	Areal	Bef.
Zhonghua renmin gongheguo	CN	中华人民共和国	Zhongguo	中国	Kina, PRC	Beijing	9.600	1.242
Beijing shi	BJ	北京市	Jing	京	Peking		16,8	12,6
Tianjin shi	TJ	天津市	Jin	津	Tientsin		11,3	9,6
Hebei sheng	HEB	河北省	Ji	冀	Hopei	Shijiazhuang	190	66,1
Shanxi sheng	SX	山西省	Jin	晋	Shansi	Taiyuan	156	32
Nei Menggu zizhiqu	NM	内蒙古自治区	Neimenggu	内蒙古	Indre Mongoli	Hohhot Huhehaote	1.183	23,6
Liaoning sheng	LN	辽宁省	Liao	辽		Shenyang	146	41,7
Jilin sheng	JL	吉林省	Ji	吉	Chilin	Changchun	187	26,6
Heilongjiang sheng	HL	黑龙江省	Hei	黑	Heilungkiang	Haerbin	469	37,9
Shanghai shi	SH	上海市	Hu	沪			6,2	14,8
Jiangsu sheng	JS	江苏省	Su	苏	Kiangsu	Nanjing	102	72,1
Zhejiang sheng	ZJ	浙江省	Zhe	浙	Chekiang	Hangzhou	102	44,7
Anhui sheng	AH	安徽省	Wan	皖	Anhwei	Hefei	139	62,3
Fujian sheng	FJ	福建省	Min	闽	Fukien	Fuzhou	120	33,2
Jiangxi sheng	JX	江西省	Gan	赣	Kiangsi	Nanchang	166	42,3
Shandong sheng	SD	山东省	Lu	鲁	Shantung	Jinan	153	88,8
Henan sheng	HEN	河南省	Yu	豫	Honan	Zhengzhou	167	93,9
Hubei sheng	HB	湖北省	E	鄂	Hupei	Wuhan	187	59,4
Hunan sheng	HN	湖南省	Xiang	湘		Changsha	210	65,3
Guangdong sheng	GD	广东省	Yue	粤	Kwangtung	Guangzhou	186	72,7
Guangxi Zhuangzu zizhiqu	GX	广西壮族自治区	Gui	桂	Kwangsi	Nanning	236	47,1
Hainan sheng	HI	海南省	Qiong	琼		Haikou	34	7,6
Chongqing shi	CQ	重庆市	Yu	渝	Chungching		82	30,7
Sichuan sheng	SC	四川省	Chuan/Shu	川/蜀	Szuchwan	Chengdu	488	85,5
Guizhou sheng	GZ	贵州省	Qian/Gui	黔/贵	Kweichow	Guiyang	176	37,1
Yunnan sheng	YN	云南省	Dian/Yun	滇/云	Yünnan	Kunming	394	42
Xizang zizhiqu	XZ	西藏自治区	Zang	藏	Tibet	Lhasa Lasa	1.220	1,5
Shaanxi sheng	SN	陕西省	Shaan/Qin	陕/秦	Shensi	Xi’an	205	36,2
Gansu sheng	GS	甘肃省	Gan/Long	甘/陇	Kansu	Lanzhou	450	25,4
Qinghai sheng	QH	青海省	Qing	青	Chinghai	Xining	720	5,1
Ningxia Huizu zizhiqu	NX	宁夏回族自治区	Ning	宁	Ninghsia	Yinchuan	66	5,4
Xinjiang Weiwuer zizhiqu	XJ	新疆维吾尔自治区	Xin	新	Sinkiang	Urumqi Wulumuqi	1.600	17,5
Xianggang tebie xingzhengqu	XG	香港特别行政区	Gang	港	Hong Kong		1,1	6,8
Aomen tebie xingzhengqu	AM	澳门特别行政区	Ao	澳	Macao		0,023	0,14
Taiwan sheng	TW	台湾省	Tai	台	Formosa	Taibei Taipei	36	21,3

Ændringer m.v.

(Årstal i parentes ved provinser oprettet efter 1945, fortrinsvis i Manchuriet. De blev reguleret over de følgende 10 år. Der tages forbehold for misforståelser eller variationer.)

Ming Dynastiet = Ming chao 明朝 1368-1644

Kun større enheder i forhold til nuværende provinser

Huguang 湖广 = Hubei og Hunan

Nanzhili 南直隶 (Sydlige direkte administrerede område) = Jiangsu og Anhui

Zhili 直隶 eller Beizhili 北直隶 Nordlige direkte administrerede område = Hebei

Qing Dynastiet = Qing chao 清朝 1644-1911

Fengtian 奉天: provins 1907. Tidligere Shengjing 盛景 eller, på manchu, Mukden.

Heilongjiang: provins 1907.

Huguang 湖广 opdelt 1664 i Hubei og Hunan

Jilin: provins 1907

Nanzhili 南直隶 blev 1645 til Jiangnan 江南og 1667 opdelt i Jiangsu og Anhui

Taiwan: præfektur under Fujian fra 1683. Provins 1885. Japansk 1895-1945.

Xikang 西康 (i vestlige Sichuan): Særligt Administrativt Område 1911.

Xinjiang: provins 1884.

Xizang: Fra 1663 fællesbetegnelse for 4 områder: Qianzang 前藏, Houzang 后藏, Kemu 喀木 og Ali 阿里.

Zhili (Cheli) 直隶 = nuværende Hebei.

Den Kinesiske Republik = Zhonghua minguo 中华民国 1912-1949

Beijing selvstændig by/byprovins 1928. Indtil 1949 hed den Beiping.

Hebei skiftede 1928 navn fra Zhili.

Liaoning skiftede 1929 navn fra Fengtian.

Neimenggu m.v. blev 1928 opdelt i provinserne Rehe (Jehol) 热河, Chahar 察哈尔, Suiyuan 绥远. Blev Neimenggu zizhiqu 1947-04-23.

Nenjiang 嫩江, provins 1945, indgik 1949 i Heilongjiang

Ningxia blev provins i 1928.

Qinghai blev provins i 1928.

Shanghai selvstændig by/byprovins 1930.

Taiwan til Kina 1945.

Tianjin selvstændig by/byprovins 1928.

Xikang 西康: provins 1939

Xing'an 兴安 (1945) indgik 1947 i Neimenggu.

Den Kinesiske Folkerepublik = Zhonghua renmin gongheguo 中华人民共和国 1949-

Andong 安东 (1945) indgik 1949 i Liaodong. 1954 delt mellem Liaoning og Jilin

Aomen (Macau) under kinesisk administration 2000.

Chahar ophævet 1952 og delt mellem Hebei og Shanxi.

Chongqing udskilt som byprovins fra Sichuan 1997.

Guangxi Zhuangzu zizhiqu fra 1958.

Hainan: provins fra 1988.

Hejiang 合江 (1945) indgik 1949 i Songjiang (Heilongjiang 1954)

Liaobei 辽北 (1945) opdelt 1949 mellem Liaoxi (Liaoning 1954), Neimenggu og Jilin.

Liaodong 辽东 (1949) 1954 delt mellem Liaoning og Jilin.

Liaoxi 辽西 (1949) 1954 delt mellem Liaoning (størsteparten) og Jilin.

Nenjiang 嫩江 (1945) indgik 1949 i Heilongjiang.

Ningxia Huizu zizhiqu fra 1958

Pingyuan 平原 (1949) i nordlige Henan og Shandong. Ophævet 1955 og delt mellem disse 2 provinser.

Rehe opdelt 1955 mellem Hebei, Liaoning og Neimenggu.

Songjiang 松江 med Harbin (1945) indgik 1954 i Heilongjiang.

Suiyuan indgik 1954 i Neimenggu.

Taiwan, med Jinmen og Mazu, fortsatte i 1949 under Den Kinesiske Republik. Deltager i visse internationale sammenhænge ofte med navnet på hovedstaden, Taipei / Taibei 台北.

Tianjin under Hebei 1959-1966.

Xianggang (Hong Kong) under kinesisk administration 1997.

Xikang indgik 1955 i Sichuan.

Xinjiang Weiwuer zizhiqu fra 1955.

Xizang zizhiqu fra 1965.

Kinesiske provinser m.v.

Ændringer m.v.