Kinesisk kalender

Samme i pdf-fil                                                                   © 2009 Leif Littrup. Må kopieres til undervisningsbrug o.l. med kildeangivelse                                             Sidst ændret 2009-12-28

Den kinesiske kalender har siden 1949 været identisk med den almindeligt anvendte internationale (gregorianske) kalender. Kinesiske tidsangivelser begynder normalt med største enhed, så dateringer ligner meget ISO-8601 med år-måned-dag f.eks. 2009年10月01号 = 2009-10-01 = 1 oktober 2009.

Med republikkens start i 1912 blev året opdelt i måneder og uger efter den internationale kalender, mens man gav årene tal efter republikkens grundlæggelse således at 1912 var år 1. Denne kalender anvendes stadig på Taiwan.

Den traditionelle kalender

60-tals cyklus    År    Måneder    Uger    Dage    24 solperioder

Tavler:     10 himmelske stammer 天干    12 jordiske grene 地支    60 kombinationer    24 solperioder

Den traditionelle kinesiske kalender er lunisolar, en blanding af en solkalender og en månekalender. Året følger solen og har navn efter en 60-tals cyklus og tidligere også efter dynasti og hersker.

Årets opdeling i måneder følger månen, og måneder begynder altid ved nymåne. Et år kan have 12 eller 13 måneder idet der ca. hvert tredje år indskydes en ekstra måned. Nytår er, med meget få undtagelser, ved den anden nymåne efter vintersolhverv. Nytår ligger således i perioden fra ca. 21 januar til 21 februar.

Denne kalender anvendes stadig til at fastlægge traditionelle festdage, først og fremmest nytåret.

60-tals cyklus

De ældste optegnelser af tid på orakelben er en 60-tals cyklus 干支 gānzhī, med 60 kombinationer fra 2 serier, de 10 himmelske stammer 天干 tiāngān og de 12 jordiske grene 地支 dìzhī, som bruges til at angive følgen af såvel dage som måneder og år.

Til de enkelte tegn eller kombinationer kan der være knyttet betydninger, herunder dyrenavne, som man ser nævnt ved årene. Det fremgår af tabeller nedenfor.

Det år, der begyndte 26 januar 2009 eller 2009-01-26 har den jordiske gren chou 丑 og er derved oksens år.

År

Alle år har et navn efter denne 60-årscyklus, men siden begyndelsen af Zhou 周 dynastiet omkring år 1000 f.v.t. er årene også angivet med kongers og kejseres regeringstid således at det første fulde år efter deres tiltræden blev det første år i en ny periode. Fra 149 f.v.t blev der indført opdelinger af kejserens regeringstid i årsperioder niànhào 年号 som herefter blev den periode, hvorefter årene tælles.

I kalenderen er årsperioder vigtigere end kejserens navn, men da nogle har identiske navne under forskellige kejsere, medtages kejserens navn normalt. Kejseren kunne ændre årsperiode, som han ville, gennem sin regeringstid, ofte i forbindelse med lykkevarslende eller uheldsvarslende begivenheder.

 I vestlig litteratur er det praksis for årene før 1912 at repræsentere det kinesiske år med det år i den internationale kalender, hvor det kinesiske nytår ligger i januar eller februar. Det er en skønssag for den enkelte forfatter om datoer også omregnes til den internationale kalender. Det er hensigtsmæssigt for begivenheder hvortil der også findes optegnelser i kilder fra andre kalendertraditioner, mens det nogle gange kan være besværligt, hvis der kun arbejdes med interne kinesiske forhold, som alle har den samme datering i kilderne.

Måneder

Månederne tælles fra 1 til 12. Den første dag i måneden er altid ved nymåne. Hver måned har derfor 29 eller 30 dage. For at nytåret ikke skal flytte sig mere end en måned i forhold til solåret, indsættes interkalendære måneder eller skudmåneder rùnyuè 闰月. Det sker i år med nymåne inden for de første 11 dage efter vintersolhverv. Skudmåneden er i et sådant år den første måned der ikke indeholder en zhōngqì 中气 fra de 24 solperioder. Skudmåneden får samme nummer som den foregående måned med tilføjelsen rùn. Vintersolhverv er, i hvert fald i nyere praksis, normalt i den 11. måned.

Uger

Måneden har været opdelt i perioder. Det mest almindelige har været 3 perioder, hver på ca. 10 dage. De nævnes i kilderne bl.a. ved periodiske markeder. Der er også spor af opdelinger på 7 dage. I moderne tid bruges 7-dages ugen.

Dage

Døgnet har været opdelt i 12 perioder, jf. De Jordiske Grene. Nu opdeles i 24 timer.

24 solperioder

Solåret er opdelt i 12 perioder, der begynder på en jiéqì 节气. Hver periode er delt halvvejs af en zhōngqì 中气, så hele året har i alt 24 perioder, der skiftevis begynder med jiéqì og zhōngqì. Solhverv og jævndøgn er altid på en zhōngqì.

Solperioderne findes i almanakkerne, så man kan se hvorledes de passer med den traditionelle opdeling af året, og da hver jiéqì og zhōngqì har et navn, der henviser til vejret eller afgrøder, bruges de i landbruget til at angive tidspunktet for de forskellige aktiviteter. De findes undertiden i kolofoner på malerier og i breve, men i almindelighed ikke i officielle dokumenter.

Tavler