Biblioteker     BØGER    ARTIKLER    Tidsskrifter    Håndbøger  m.v.    MATERIALE    LINKS

FITZGERALD John 1990 "The misconceived revolution: state and society in China's nationalist revolution, 1923-26" Journal of Asian Studies 49.2: 323-343

HARRISON Henrietta 2000 "Newspapers and Nationalism in Rural China 1890-1929" Past and Present 166: 181-204

HICKEY Paul C. 1991 "Fee-taking, salary reform, and the structure of state power in late Qing China, 1909-1911" Modern China 17.3: 389-417

LI Dun J. ed. 1969 The Road to Communism: China since 1912 New York: Van Nordstrand pp- 10-18, 40-47, 63-64, 95-105

MACKINNON Stephen R 1973 "The Peiyang Army, Yuan Shih-k'ai, and the origins of modern Chinese warlordism" Journal of Asian Studies 32.3: 405-423

SPENCE Jonathan D. 1990 The Search for Modern China New York & London: W.W. Norton Company (eller senere udgave): kapitlerne 7-18. [dansk udgave Kina. Historien om de seneste 400 år, København: Politikens Forlag, 1991, vol. 1-2]

STAPLETON Kristin 1997 "County administration in late-Qing Sichuan: conflicting models of rural policing." Late Imperial China 18.1: 100-132

WYMAN Judith 1997 "The ambiguities of Chinese antiforeignism: Chongqing, 1870-1900." Late Imperial China 18.2: 86-122

YEH Wen-hsin 1989 "Da Li and the Liu Geqing affair: heroism in the Chinese secret service during the war of resistance." Journal of Asian Studies 48.3 : 545-562

YICK Joseph K.S 1995 "Juntong and the Ma Hansan affair: factionalism in the nationalist secret service, 1946-1949." Modern China 21.4: 481-505

Kursusbeskrivelse fra SIS

Perioden begyndte med sociale og etniske oprør der omfattede store dele af landet og lagde kimen til den opdeling af Kina der kom til at dominere i årtier efter kejserrigets ophør i 1912. Og med oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949 blev den sidste store borgerkrig i Kinas historie bragt til afslutning. Ved periodens start var de euro-amerikanske magters væbnede tilstedeværelse i Østasien en realitet, og de forskellige lande skulle finde deres måde at møde denne udfordring. Fra såvel indre som ydre påvirkninger, økonomiske og politiske, spirede i Kina en moderne stat og kultur der spændte fra det kosmopolitiske Shanghai til områder hvor forandringer var færre og mindre synlige, og undervejs fødtes den kinesiske nationalisme i kamp mod såvel de udenlandske magter som mod manchudynastiet. Vores forståelse af disse processer, og deres præsentation i samtiden, har undergået betydelige forandringer bl.a. som følge af at synet på hele verden er ændret med afkolonialisering og globalisering.
Kurset vil komme ind på disse emner og på de problemer der i almindelighed knytter sig til at arbejde med kinesisk historie (og dermed formentlig også med anden historie der i mindre grad er baseret på europæisk tradition), på de hjælpemidler der findes hertil og evt. hvilke hjælpemidler vi skal udvikle i fællesskab. Der bliver inddraget videnskabelige monografier og tidsskriftslitteratur, ligesom vi vil forsøge at se på, hvorledes det tilgængelige kildemateriale kan bidrage til vores forståelse af perioden. Endelig lægger grundbogen op til en begyndende forståelse af, hvorledes perioden behandles i moderne kinesisk historieskrivning, men der er ikke forudsætninger om sproglig kunnen ud over hvad der gælder for alle historiestuderende.
Der indledes med en gennemgang af grundstoffet, og det planlægges at gennemgang af den første emnekreds vil være godt på vej inden afslutningen af efterårssemestret. Undervisningen vil i opmuntre til at alle deltagere fremlægger læsefrugter og oplæg til skriftlige opgaver på forskellige stadier, individuelt såvel som i grupper, således at alle trænes i såvel mundtlig som skriftlig fremlæggelse.