Viborg LA, B 55-2
<44v>
Otte mænd ere: Rasmus Troelsen, Jens Rasmussen, Jens Nielsen, Otte Jensen, Søren Christensen <45r> Chrestopher Michelsen, Lars Andersen og Rasmus Sørensen.
Michel Andersen i Boeslum på samtlige på samtlige medgranders og bymænds vegne beviste med varselspersoner, Jens Sørensen og Jens Rasmussen, i Boeslum afhjemlede, at de i dag otte dage gav Rasmus Smed i Dråby her til Ebeltoft byting for vinde, såvel som hans hustru og Niels Thøgersen, desligeste Rasmus Koch, Oluf Væver og Joen Marchmand, alle værende i Dråby, for deres sandhed at vinde. Og nu mødte først bem: Joen Andersen [og] vandt efter loven, at Mette Nielsdatter, som nu præsenterit for retten, at han havde hørt nu på nytårsaften, næst afvigte, i Oluf Vævers hus i Dråby at Mette Nielsdatter spurgte, om han havde været'nylig i Boeslum hos de godtfolk, hvorledes det var med deres bæster.
Dertil svarede han, det var skarn med dennem.
Ydermere sagde hun, det skulle bedre komme, for de ville ikke føre stakler af by.
Endnu fremstod Peder Michelsen i Boeslum og vandt, at Rasmus Smed i Draaby for nogen tid siden havde sagt til hannem, at bemeldte Mette Nielsdatter havde været i hans hus og sagde, at de Boeslum mænd ey skulle blive [bedre] kørendes, end hun var gåendes.
Jens Jensen i Boeslum og Niels Svendsen ibid: vandt efter loven, at i går otte dage gik de gennem Draaby. Da spurgte Rasmus Jørgensen Koch i Draaby dennem ad, om de havde fået fat på den skarns kvinde, hvortil de svarede ja. Da sagde han ydermere: "holder nu ved hende, thi jeg skal være mine ord gestændig, at hun haver sagt i mit hus om de Boeslum mænd, at de ej havde fået det, de skal have endnu, men de skulle beder dø an <forskrevet?>.
Endnu vandt efter loven Rasmus Jørgensen i Boeslum, Peder Michelsen, Jens Bunde, Søren Berg, Lauridz Jensen, Peder Pedersen, Søren Albøge, hvilke alle vandt, at i går otte dage, der de angreb forbemte: berygtede kvinde, Mette Nielsdatter, og fandt hende udi Hylledsted, da sagde hun til dennem: Dersom de ej havde ondt, da skulle de <45v> få nok; at deres næste var deres værste, og at hun sagde til Rasmus Jørgensen og truede HANNEM med hinder krøkke og sagde, han var ikkun et ungt menneske, han skulle få skam nok endnu.
Og nu stod samtlige Boeslum mænd og gav last og klage over bemeldte kvinde, efter hendes egne ord, at hun havde væretårsasg til, AT deres bæster nu på tvende år og tid er bortdøde, som er henved halvfjersindstyve og 2 bæster af deres bedste bæster. Endnu begærede [de, at] hun fremdeles måtte blive anholdt; thi de ville føre endnu flere vinder over hende.
Og nu mødte hun selv til vedermålsting, nemlig Mette Nielsdatter.
Endnu fremstod varselspersoner, Rasmus Rasmussen og Søren Kroeg i Ebeltoft, [og] afhjemlede efter loven, at de gav forbemeldte Mette Nielsdatter varsel for vinder, dom og andre lovmål. Opsat til i dag otte dage.
Otte mænd ere: Rasmus Rasmussen, Morthen Bødker, Peder Rasmussen, Rasmus Jensen, Jens Svendsen, Chrestopher Hansen, Hans DySSel, Jacob Pedersen, Jacob Jacobsen og Niels Pedersen.
Søren Hansen i Skovgaard på samtlige bymænd[s vegne] vunde, at nu for retten stod Rasmus Jørgensen Koch i Dråby og ved ed efter loven vandt, at udi julen i fjor sad han med lere godtfolk i Oluf Vævers hus i Dråby. Da var den berygtede kvinde Mette Nielsdatter derinde. Da spugte Rasmus Jørgensen hende ad, hvorfor de Boeslum øg og bæster så styrted (størte).
Svarede Mette Nielsdatter hannem: "Det skulle beder komme med dennem, for de ville ikke age stakler af byen."
Rasmus Smed af Dråby vandt efter loven, at samme Mette Nielsdatter sagde til hans kvinde, at de Boeslum mænd ej skulle blive bedre kørende, end hun var gående, for de ville ikke køre stakler af byen.
Oluf Væver i Dråby vandt efter loven, at han var tillige med Rasmus Jørgensen til stede i sit eget hus i Draaby, da Mette Nielsdatter og var derinde, men han kunne ikke erindre, hvad tale eller ord, den tid faldt, formedelst han var ved en halv rus.
Hjemled og bestod ved ed efter loven Jens Sørensen og Jens Rasmussen i Boeslum, at de d. 21. september, næst afvigte, gav varsel <46r> for dette vinde endnu sagen opsat til i dag 14 dage.
Otte mænd: Jens Rasmussen, Rasmus Thomesen, Mads Rasmussen, Niels Madsen, Niels Pedersen, Peder Rasmussen, Christoffer Michelsen og Jacob Jacobsen. Udi dommersted Jens Basse...
Michel Andersen i Boeslum på samtlige Boeslum bymænd deres vegne stod nu i dag for retten og beviste med vidnesbyrd, at såsom han forleden, den 15. oktober her på Ebeltoft rådstue, var forsamlet med Rasmus Jørgensen, Morten Rasmussen Høeg, Peder Pedersen, Søren Rasmussen Berg, Jens Bunde, Peder Michelsen, Peder Kieldsen, da forbemeldte berygtede kvinde Mette Nielsdatter og her på rådstuen var i forhør, da hun ikke ville bekende nogen af hendes forseelser, begærede forbemeldte mænd samtligen, eftersom det var et smukt stille vejr, ville lade forsøge, om bemeldte berygtede kvinde Mette Nielsdatter kunne flyde på vandet eller sjunke. Og før det skete blev hende besigtiget, at hun havde et brænde<mærke> på hendes ryg, ligesom <47r> en galge. Da tog de hende med sig til standen ved broen, og førte hun sig så af alle sine klæder. Kom så i en båd med forbemeldte mænd, sate sig på æsken i båden og lod sig falde i vandet. Var så med hænderne under båden og ville tvinge sig under vandet, men kunne ikke. Så hendes ben stod oven vandet og holdt sig fast ved båden under den. Blev dennem rådet de skulle skyde hende fra båden, hvilket de og gjorde. Da flød hun på vandet på hendes ryg et halvt kvarter og ej kunne sjunke. Hvor da til stede var mere end 150 mennesker, som så derpå og råbte i hver andres munde, at hun var sandeligen en troldkvinde, efter sådanne tegn.
Derpå gjorde forbemeldte mænd alle, enhver udi sær, deres ed, at det i alle måder sandfærdeligen så var passerit.
Og nu mødte den berygtede kvinde Mette Nielsdatter selv for retten og blev hende tilspurgt således: Eftersom der haver været nogen ved rådhuskælderen, som hun var inde udi fængslet, og brød hul på muren nu udi nat. Da svarede hun først, at det var Boeslum mænd, som ville have hende ud. Siden sagde hun igen, at det var en person, aom hedder Claus Rakker, eller Claus Tyv, og begærede af hende hendes klæder og ville have hende ud af fængslet.
Endnu ydermere blev samme berygtede kvindes person tilspurgt, om hun var gift, eller havde været gift, hvortil hun svarede, hun var endnu pige.
Otte mænd ere: Rasmus Jøregensen, Villum Jensen, Mads Larsen, Ulrik Stoelhammer, Rasmus Sørensen, Niels Pedersen, Otto Jensen og Christopher Hansen.
Mette Nielsdatter fremstod for retten til examen, om hun endnu ville bekende hendes grove forseelser mod Boeslum mænd. Da blev hende tilspurgt, hvorfor hun kunne så flyde på vandet.
Sagde hun, at det voldte, hun <47v> lå på hendes ryg, og hendes lunge og bryster bar hender op på vandet.
Og nu stod for retten Jens Bunde, Peder Pedersen, Lars Jensen, Søren Rasmussen, Niels Sørensen, alle i Boeslum, og sigtede forbemeldte berygtede kvinde, Mette Nielsdatter, at hun var en åbenbar troldkvinde efter vinder og egen bekendelse samt derpå synlig gerning. Og ydermere sagde, de turde og ville lægge hånd på hende, at hun var skyldig i trolddomskunster.
Og blev hende tilspurgt, eftersom hun havde et brænde eller mærke sin ryg, således dannet [en op-hen-ned streg tegnet]. - Svarede hun, at hun fik det for et skørt, hun købte i Aars, og blev befunden hos hende af dem som det ejede, hvor de derfor lod sætte samme mærke på hendes ryg af bøddelen, som er sket for 36 år siden.
Og blev hende tilspurgt, hvor gammel hun var. - Sagde hun [var] 70 år gammel og var født i Viborg by.
Og nu for retten stod Søren Jensen Kroeg her i Ebeltoft og vandt ved ed efter loven, at forleden onsdag aften klokken ni slet, stod han her på gaden hos dennem , som holdt vagt over forbemeldte berygtede kvinde Mette Nielsdatter. Da hørte han, at hun sagde, at dersom hun skulle brændes, skulle de Boeslum mænd blive som møg, og de skulle blive så galne, at de skulle tygge deres egne tunger.
Og blev endnu ydermere forbemeldte berygtede kvinde tilspurgt, hvor hun havde fået det, at hun faldt af den slemme faldende syge. - Sagde hun først, hun var dermed født.
Endnu blev tilspurgt, hvorledes hun da den 5. oktober, sidstafvigte, på Ebeltoft byting lod sig falde ligesom hun skulle have faldendes syge. - Da sagde hun selv, at hun gjorde det [den] gang med fri vilje, og det var sanden.
Nok blev hinder spurgt, når hun gik sidst til alters, og hvor det var. - Svarede hun, det var [hos] hr. Peder i Galten. Og lå hun i en bondes lade der sammesteds i otte dage, og der kom præsten og berettede <48r> hende der med sakramentet. Og mandens navn, som hun lå hos i laden, vidste hun ej. Dette skete for 10 uger siden. Ydermere bekendte hun, at en tre ugers tid før pinsedag, sidst afvigte [noget overstr.], var hun til alters i FARSTED kirke, som hr. Thommas Galschiøtt i Torup er sognepræst til.
<56v>...
Otte mænd ere: Villum Sørensen, Peder Sørensen Kruse, Søren Nielsen, Mads Jensen, Rasmus Thomsen, Niels Rasmussen, Peder Andersen og Peder Michelsen.
Søren Christensen Broge, forrige bådsmand i Ebeltoft, fik vinde, at han i nu i dag haver ladet oplæse et skriftligt indlæg således lydende:
No. 10 En halv RIX ort.
Kgl. Majest. byfoged, velvise sr. Hans Jacobsen.
Eftersom mig er kommen for ører, at en udædisk kvinde ved navn Mette Nielsdatter(1), hvilken tilforn er dømt fra sit liv for trolddom, skal have beskyldt min hustru udi slig dårskab at være skyldig. Dog sådan hendes løgnagtige bekendelse, som muligt hun enten i drukkenskab eller Wreed efter den onde ånds indskydelse haver sagt, ikke er af nogen verdi, eller står til troendes, ej heller jeg vil formode, at nogen ærlig folk, som haver kendt min hustru eller været i hendes omgængelse, skulle have nogen mistanke til hende efter slig falsk beskyldning.
Alligevel eftersom jeg ikke kan vide, om nogen mine mis.... skulle efter samme løgnagtige bekendelse [nogen] tale ilde om mig eller min fattige hustru, som jeg i alle måder ved fri og uskyldig at være, ikke desto mindre byder jeg mig udi rette, om nogen af mine medborgere, ærlige mænd eller ærlige kvinder, ved noget <57r> utilbørligt eller ulovlige gerninger til min hustru at beskylde, De da dette nu for retten ville udsige, på det jeg som billigt og skyldigt hendes ærlige navn og rygte ved lands lov imod bagvaskere kunne mantinere og forsvare.
Thi hvad ærlige og smukke folk, enten indenbys eller udenbys, er angående, er jeg aldeles forsikret om, at de haver min hustru for slig ulovlige bedrifter undskyldet.
End ydermere gerne ombedes, at Mette Stiesens, som for trolddom skal være beskyldt, at hun måtte skarpeligen tages i forhør til sandheds udledelse, om hun noget ved udi slige slemme poster min hustru at beskylde, på det den rette sandheds kundskab måtte, næst Jesu hjælp, komme for lyset.
Dette ombedes at måtte for retten oplæses og påskrives og mig tingvinde derefter at meddeles. /Ebeltoft, d. 22 februar 1686. /Søren Broge.
Da efter, at dette var læst og påskrevet, bød ermeldte Søren Christensen sig udi rette udi menige borgerskabs påhør, således meldende, eftersom han og sin hustru var tillige med menige Ebeltofts indbyggere stævnet til Ebeltoft bytings anlangendes vidnesbyrd, som Kongl. Majest. byfoged Hans Jacobsen ved byens kæmner agter at lade føre angående hvis beskyldning, som nogen af borgerskabet kan have til nogle aff de kvinder, som den misdædiske kvinde, Mette Nielsdatter, havde omtalt, hvis da nogen af borgerskabet, indenbys eller udenbys, vidste noget uærligt hans hustru at beskylde, de da dette for retten ville udsige eller og siden med ulovlig eftertale tie stille.
Da var til stede størstedelen af menige borgerskab, som endrægteligen efter adspørgelse svarde og kundgjorde, at de ikke vidste med sandhed at kunne beskylde Dorete Christensdatter, Søren Christensen Broges hustru, andet end hvis en ærlig dannekvinde kristelig og vel egner og anstår.
Desligeste for retten comparerede hæderlig og vellærde mand hr. Peder Nielsen, capellan udi Ebeltoft, som vandt efter loven, at han var hos bemeldte fange Mette Nielsdatter samme dag, som hun døde om aftenen. Og da talte bemeldte fange ikke noget om Søren Christensens hustru, Dorete Christensdatter, i nogen måder. Item blev Mette Stisens for retten examineret og adspurgt, om hun vidste, at bemeldte Dorete Christensdatter var medvidere udi nogen af de gerninger, som bemeldte Mette Stisøns var beskyldt for, hvortil Mette Stisøns for retten årsagede og undskyldte <57v> Dorethe Christensdatter i alle de poster, hinder blev for retten forelagt og adspurgt, at være uskyldig. Og efter at Søren Christensen trende gange havde påråbt, om nogen af borgerskabet vidste hans hustru Dorethe Christensdatter noget utilbørligt at beskylde, de da for retten ville fremtræde, eller og siden, om nogen med ulovlig eftermæle hans hustru opå hendes ærlige navn og rygte skiændte, da efter hans Kongl. Majest.s lov at straffes. Hvorefter tingsvinde blev meddelt og hjemlet. Og bestod Rasmus Rasmussen og Rasmus Christensen i Ebeltoft, at de i tirsdags, næst afvigte, gav menige borgerskab i Ebeltoft lovlig kald og varsel for dette vinde.
Mads Sørensen, på Ebeltoft bys kæmner Jens Sørensens vegne, fremlagde et rådstuevinde, af Ebeltoft rådstue udstedt, den 16. februarii 1686:
"Rasmus Rasmussen, byens tjener, samme tid vandt og sagde, at Jens Langholtes hustru, Maren Snedkers, hun havde brugt trolddomskunster mod hannem for nogen tid siden. Da bunden et bånd til hannem med mangfoldige knuder på og lagde det i hans seng med sin venster hånd. Da sagde hans hustru til hannem, at det var vist trolddom, som hun havde lagt i sengen. Søgte Derefter og fandt det ved fødderne i sengen. Da sagde han: "Vi ville kaste det på ilder." - Der det brændte knaged og braged det, som der havde været hundrede djævle derudi.
Og var tilstede på rådstuen for retten bemeldte Jens Langholtes hustru, Maren Snedkers, og svarede hertil og sagde, at hun satte de ikke ned i sengen, men ved stolpen. Og nu var hun med Rasmus Rasmussen til vedermæle, som samme rådstuevindes indhold var og findes påskrevet.
Herimod nu i dag på Ebeltoft byting svarede Maren Snedkers og sagde, at hun skulle vel få råd til det, Rasmus Bysvend havde vunden, thi en anden havde sat det der.
Jens Langholt og hans hustru, Maren Snedkers, stod nu i dag på Ebeltofts byting og bekendte, at Rasmus Bysvend kom til Jens Langholtes dør og søgte efter hans hustru, Maren Snedkers, og ville slaget hinder for samme tøj, som var nedsat i hans iboende hus.
Derefter stod efterskrevne borgere og indvånere i Ebeltoft, nemlig Rasmus Bødker, Chrestopher Sadelmager, Niels Feldbereder, Christopher Skomager, Peder Hallendrop, Moritz Klokker, Erich Samuelsen såvelsom menige borgerskab, som alle samtlige vandt og bekendte, at Maren Snedkers haver udi mange år været berygtet <58r> for trolddom.
Fremlagdes et vinde af Ebeltofts rådstue, udsted 1686, d: 16. februarii, at Rasmus Larsen, smed i Ebeltoft, fremstod for retten, vandt og berettet således:
At for to år siden da gjorde han en trefod for Jens Basse. Da den var færdig, uden det ene ben, da der som det skulle have kost hans liv, kunne han ikke sætte det tredie ben dertil. Desimidlertid kom der en stor skruben-todse til hans smedjedør. Og Anders Povelsen kom i GIUDEN til smedjedøren og sagde til Rasmus: "Luk op, her kommer en djævel og vil ind til dig." - Så tog Rasmus en gloende tang og tog samme skrubtudse med og lagde den på ilden i essen, og bad Mads Skipper, at han skulle blæse med bælgen lystigt derad. Og desimidlertid han blæste ad den, da krøb den 3 gange af ilden. Men Anders Povelsen tog en skovl og kaste i ilden igen, så blev den opbrændt. Og samme dag da var Mette Stisens tvende gange ved hans smedjedør, og bankede på døren og ikke hun sagde, hvad hun ville, og han lukte hinder ikke ind.
Samme år fladt han og slog begge sine hænder sønder i håndledet, og som han kom sig noget igen, skar han den ene finger af sin højre hånd. Og hans hustru i samme år faldt mellem Korfveledet og Jep Jensens dør og brød sit ene ben midt af. Siden havde han en liden søn, 5 år gammel, som en dag sad udi hans søndre smedjedør og var frisk og sund. Og blev der siddende en halv stund, men der han skulle op igen, kunne han hverken stå eller gå. To dage derefter var hans bene ej større end [et] lidet hammerskaft.
Og stod Mette Stisens her for retten, og han beskyldte hende for al den ulykke, hannem i bemeldte måder var vederfaret.
Item var til stede en stor del af borgerskabet, som vandt og bekendte, det var dennem vitterligt, at Rasmus Smed og hans hustru havde den ulykke, som han har ommeldt.
Desligeste var til stede Niels Christensen Koch, Rasmus Sørensen, Jens Sørensen Roede, Chresten Jensen, Lauritz Sørensen Holm, Jens Pedersen TØER og Tue Christensen Fugl, som efter adspørgelse vandt, at de nogle år tilforne havde hørt, at Mette Stisens og Jens Langholtes hustru, Maren Snedkers, de haver været i rygte, at de skulle fare med spøgeri, men var det sandt, vidste de ikke.
Mette Sørensdatter [< Stisdatter] svarede hertil, at hun var uskyldig i dette, hun var beskyldt for. Og nu var de begge med Rasmus Rasmussen og Rasmus Larsen Smed og bemeldte borgerskab <58v> til vedermæle.
Og nu idag på Ebeltoft byting, ,efter at dette var oplæst, fremstod Anne Nielsdatter Skolemesters, og efter at lovens ord for hende var oplæst, vandt hun med opholden finger således: At for en 15 år siden boede hun i det hus næst ved Rasmus Handrups i Ebeltoft, og da var hun indgangen til Rasmus Handrup*(2), eftersom han havde ligger og enda lå syg på hans seng i 2 1/2 år, og mente alle folk, han var forgjort. Imidlertid hun vasr da i hans hus, kom der en taterkvinde derind i huset og sagde: "Du mand, er forhexett, og du haver lånt den kvinde, det haver gjort, en eneste skilling." -'Som han sagde sig ej at kunne erindre. -Da sagde taterkvinden: "Da haver du lånt hende tre hele rigsdaler." - Hvortil han svarede: Ja, det var Mette Stisøns, han havde lånt samme penge. - Da sagde taterkvinden: "Vil du betale mig, da skal du få beder, og den der haver gjort det, skal komme i dit hus, i din stue, før end solen kommer til den stolpe." - Et kvarter derefter, da kom Mette Stisens derind og spurgte om der ej kom en Boeslum-kvinde der ind.(3) - Men der havde aldelis ingen været derinde [lyver de!]. - Da sagde Rasmus Handrup til hende: "Din hex, du est skyldig i dett jeg ligger for." Og sagde: "Ud af min dør." - Dermed gik hun bort, og Rasmus Handrup blev frisk fra sin svaghed, og søndagen derefter var han i Ebeltoft kirke. - Og vandt Anne Nielsdatter Skolemesters, at Rasmus Handrups datter, Anne Rasmusdatter, var i fornævnte Rasmus Handrups hus, der dette skete, som hun nu haver vundet. Og nu for retten blev Mette Stisens tilspurgt, hvad hun den tid ville i Rasmus Handrups hus. - Svarede hun, hendes ærinde var efter en kul-kvinde af Boeslum, som hun mente var derinde.
Endnu vandt Anne Skolemesters, at for nogle år siden havde Mette Stisens en påskemorgen gået uden [for] Jens Roedes dør i Ebeltoft, og fejede hun der baglændes. Og stod Anne Rasmusdatter, som er salig Rasmus Handrups datter, og Maren LAURITZ' og så derpå. Og fordi de åbenbaret dette, lovede Mette Stisens dennem en ulykke.
Og stod en stor del af borgerskabet for retten og sagde, at det havde de vel hørt Anne Skolemesters havde for nogen år siden sagt til dennem, det som hun nu for retten <59r> videre vinder og består.
Endnu ydermere vandt Else Skolemesters, at Mette Stisens havde bud ved karen Mortensdatter, som er Anne Skolemesters datter, at forbemeldte Anne Skolemesters ej ville gå til Ebeltoft byting i dag at vinde over hende.
For det andet for retten fremstod Søren Nielsen Hørning i Ebeltoft og fremlagde et skriftligt vidne så lydende:
Anno 1669 lånte jeg salig Rasmus Jørgensen, som var Mette Stisens mand, to ankre til sin nybygte skude, ad København en rejse eller to, og som han igen kom hjem med skuden, anden rejse, satte han det ene anker på landet, som var det ringesrte. Det største blev hos hans skude, og det blev med skuden på rejsen. En fjerding år derefter fordret jeg betaling for mit anker og kunne ikke bekomme den. Da lod jeg ham stævne for min betaling, og tog en dom over salig Rasmus Jørgensen. Så blev han tilkendt at betale mig mit anker, nemlig 25 slette daler, hvilke forbemeldte penge blev mig betalt i København ved arrest. Siden blev Mette Sørensdatter Stisens mig så hård og ond, at jeg [mig?] aldrig skete lykke enten til lands eller vands, med næring eller brug i nogen måder, desligeste med svaghed i mit legeme og bene i ynkelig måder, så jeg fattig mand er geråden i stor elendighed for hendes skyld, som hun beloved mig i mit hus, og sagde til mig og min hustru: jeg skulle vel få min betaling derfor i sin tid. Dermed er den UDlovede betaling fuldkommet, som jeg havde fornummet nu i disse åringer. Det bekræfter jeg med min egen hånd. Ebeltoft, den 22. februarii 1686, Søren Nielsen Hørning.
Hvilket som forskrevet står, han ved højeste ed efter loven med opholden finger vandt. Hjemled og bestod Rasmus Rasmussen og Rasmus Christensen i Ebeltoft, at de i tirsdags næst afvigte, gav varsel for dette vinde, samt menige borgerskab i Ebeltoft, og da blev denne sag opsat til i dag otte dage.
...<59v>...
Otte mænd ere: Jens Ottesen, Rasmus Sørensen, Otte Jens Væver, Peder Jensen Roede, Niels Nielsen, Ole Rasmussen, Niels Nielsen Hørning og Erich Andersen.
Mads Sørensen på Ebeltoft bys kæmners vegne beviste med varsels personer,Søren Jensen og Jens Sørensen, afhjemlet, at de i dag otte [dage] gav byens tjeners kvinde, Anne Bysvends, varsel for vinder og dom. Sagen opsat til i dag otte dage.
Den sag med Maren Snedkers og opsat til i dag otte dage.
Den sag med Mette Stisen opsat til i dag otte dage.<60r>
Og nu blev opnævnet af Kongl. Majest.s byfoged, efterskrevne borgere til at gøre deres toug efter Kongl. majest. højpriselig lov udi forSKREVNE trende sager, som er Mette Stisens, Maren Snedkers og Rasmus Bysvends kvinde ved navn Anne, hvilke forbemeldte borgere er:
Thomas Linenberg, Christian Claude, Peder Rasmussen, Jens Kundsen, Villem Sørensen, Rasmus Hallendrup, Niels Feldbereder, Søren Skomager, Christen Bunde.
...
Otte mænd ere: Rasmus Troelsen, Jens Ottesen, Søren Chrestensen, Otte jensen Væver, Anders Rasmussen Høeg, Peder Thomasen Klejnsmed, Chrestopher Hansen og Madz Knudsen. <60v>
Og nu kaldte Kong. Majest.s byfoged på efterskrevne mænd og borgere, som blev opnævnet til at gøre deres toug til Ebeltofts byting efter Hans Kongl. Majest.s højpriselige lov udi i de sager med Mette Stisens, Maren Snedkers, så og Rasmus Bysvends kone Anne, Hvilke borgere ere som følger:
Thomas Linenbeorg, Peder Rasmussen, Christian Claude, Villem Sørensen, Søren Skomager, Niels Andersen Feldbereder, Christen Rasmussen Bunde, Jens Knudsen.
Mads Søren[sen] på Ebeltofte bys kæmners vegne beviste med vasrselspersoner, Rasmus Rasmussen og Rasmus Christensen i Ebeltoft afhjemlet ved ed efter loven, at de i dag otte dage gav efterskrevne varsel, nemligen: Karen Mortensdatter, Maren Jensdatter, så og Anne Rasmusdatter, alle i Ebeltoft for deres sandhed at bestå til Ebeltoft byting anlangende Mette Stisens, som sidder nu udi arrest for trolddoms beskyldelse.
Da efter at lovens ed var oplæst for retten fremstod Karen Mortensdatter og ved højeste ed efter loven vandt, at Mette Stisens bad Karen Mortensdatter, ville sige til sin moder, Anne Skolemesters, hun ej ville gå til Ebeltofts byting at vinde over hende. Da svarede Karen Mortensdatter: Kunne hun det afvende, ville hun gøre det. - Dermed gik hun til sin moder, Anne Skolemesters, og havde hun med sig et sengeklæde, så og en liden jerngryde, som Mette Stisens havde givet Karen Mortensdatter. Da den tid,hun kom til sin moder, Anne Skolemesters, og berettede sligt for hende, som forbemeldt er, efter Mette Stisens begæring, svarede Anne Skolemesters: "Hillemænd, haver Mette Stisens givet dig dette? Nej, min samvittighed tvinger mig anderledes. Jeg skal gå til tinget og vinde min sandhed." - Og var det mandagen, d. 28. febr. næst afvigte.
For det andet fremstod Jacob Jacobsen og Peder Christophersen, begge borgere i Ebeltoft, som nu for retten i dag af Kongl. Majest.s byfoged blev henvist til Maren Jensdatter og Anne Rasmusdatter i Ebeltoft, såsom de er givne lovlig kald og varsel her til bytinget til i dag for deres sandhed at vinde om salig Rasmus Handrup og den taterkvinde, som for nogen år siden var i Rasmus Handrups hus, hvor samme tid var inde i huset Maren Jensdatter og Anne Rasmusdatter, så og Anne Skolemester: hvad ord og tale den tid faldt og passerit. Da var forbemeldte Jacob Jacobsen og Peder Chrestophersen hos <61r> dennem i dag VAR Maren jensdatter og Anne Rasmusdatter begge deres skriftlige vidner, som følger:
No. 11 Sex skilling
Eftersom jeg underskrevne er stævnet for min sandhed at vinde anlangende om en tale, som blev passerit i Rasmus Handrups hus, imedens han lå i sin store svaghed, da er det i sandhed, at jeg kom derind, da stod taterkvinden derinde. Da hørte jeg, at hun sagde til hannem, at somme af dem, som havde gjort hans skade var levendes, og somme var døde. Og så tog [hun] noget småsalt og lagde på bordet og sagde: Førend solen gik der om stolpen, skulle hun komme derind, der havde gjort hannem hans skade. Så gik jeg hjem en times og kom så derhen igen. Den tid, jeg havde været der lidt inde og ville så gå hjem, kom Mette Stisens til døren og spurgte efter en kvinde af Boeslum. Men gik hun ind, det ved jeg ikke, hvad der passerit. Mere ved jeg ikke. Det svær jeg ved min Gud og Hans Hellige Ord, at dette er i sandhed sand. /Ebeltoft, d. 8. martii, 1686.
Maren Jensdatter
No. 11. Sex skilling
Eftersom jeg underskrevne er stævnet for min sandhed at vinde anlangende det, som blev passerit udi min salig faders hus, den tid han lå [i] hans store svaghed, da var jeg umyndig og kan ikke ihukomme alt det, som blev passerit. Men det, som jeg ved, det kan jeg vinde. Jeg ved vel, at taterkvinden kom derind og sagde til min salig fader: "Du,mand, er forhexset, men vil du betale mig, da skal jeg lade dig se, hvem det er, der haver gjort dig din skade. Somme ere levende, og somme er døde." - Og så begærte hun noget småsalt og et stykke rugbrød, og lagde det på bordet: "Førend solen går om den stolpe, skal hun komme herind, som haver gjort dig din skade." - Og noget efter da kom Mette Stisens for døren i stuen og spurgte efter den kvinde af Boeslum. Da spurgte jeg hende, hvad det skulle være for en kvinde. Da svarede hun mig og sagde, at hun vidste ikke selv, hvem det var. Så gik hun straks [ud] ad døren igen og talede ikke mere. - Men var hun skyldig, det må Gud og hun selv vide. Jeg ved det ikke. Det svær jeg ved min Gud og hans Hellige Ord, at det er i sandhed sandt. /Ebeltoft, den 8. martii 1686. /Anne Rasmusdatter
For det tredie for retten fremstod Rasmus Larsen Smed, og efter at lovens ed for hannem var oplæst, formanede Kongl. Majestæts byfoged hannem, at han ville sige og åbenbare <61v> den rette sandhed anlangende, som han her til bytinget, den 22. febr. næst afvigte, haver vundet efter tingvinddes formelding, udstedt her af bytinget den 22. febr. 1686, som forbemeldt er, og findes her i tingbogen indført folio 58, som nu i dag lydeligen med dets indhold for retten blev oplæst. Og efter at det nu var oplæst, stod Rasmus Larsen Smed nu i dag for retten og ved højeste ed med opholden finger, fremdeles bekendte og vandt at det sandfærdigt var, som forbemeldte tingvindes formelding var. Og ydermere vandt Rasmus Larsen Smed, at siden den skrubentudse, som findes omrørt i tingvindet, var opbrændt, arbejdet han igen og kunne da letteligen velde jernet sammen og gøre sit arbejde færdigt.
For det fjerde fremstod Anders Povelsen i Ebeltoft og vandt ved ed med opholden finger efter loven, at han var i smedjen hos Rasmus Larsen Smed, den tid forbemeldte skrubtudse blev brændt. Og Anders Poulsen tog en skovl og bedækket samme tudse med, som lå i essen på ilden.
Og nu, som denne sag var opsat til i dag, er den endnu for sagens bedre oplysning opsat til i dag tre uger.
Rasmus Rasmussen Bysvend, byens tjener, for retten fremstod på sin hustru, Anne Bysvends, vegne, eftersom han af Madz Sørensen u Ebeltoft, som er fuldmægtig på Ebeltofte bys kæmners vegne, haver ved tvende varselspersoner, Søren Jensen og Jens Sørensen, mandag den 22. febr. forbemeldte Rasmus Bysvends kone her til Ebeltofts byting til i dag varsel givet, anlangende den misdæder, Mette Nielsdatter, som for nogen tid siden er aflivet, haver vedgået, det [at] Anne Bysvends skulle have slaget hende i fængslet, som hun sad her i Ebeltofts kælder, med videre samme misdæder hendes bekendelse var [sic] [anlangende?].
Da fremstillede Rasmus Bysvend efterskrevne vidner: Niels Svendsen og Jens Jensen i Boeslum, som den tid holdt vagt over forbemeldte misdæderske, Mette Nielsdatter. Da vandt de begge for sig udi sær med opholden finger efter loven ved højeste ed,
at de ikke så eller hørte, [at] Anne Bysvends slog forbemeldte misdæderske videre end, at hun havde hånden i vejret og ville [have] slaget til fangen. Men da greb Niels Svendsen hende om hånden og sagde: "Hun er ilde nok slagen." - Men så ikke, hun rørte ved misdædersken.
Og nu var Rasmus Bysvend med forbemeldte vinder med <62r> hverandre til vedermæle.
Sagen opsat til i dag tre uger.
I lige måde den sag med Maren Snedkers opsat til i dag 3 uger.
...
<62v>
Otte mænd ere: Chrestopher Hansen, Rasmus Hansen, Niels Larsen Fiil, Sejr Iversen, Jøren Michelsen, Lars Andersen, Søren Chrestensen og Jens Ottesen Væver.
...<63r>...
Søren Nielsen Hørning, borger og indvåner i Ebeltoft, beviste med varselspersoner, Rasmus Rasmussen og Hans Jørgensen i Ebeltoft, afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag otte dage gav menige Ebeltoft borgere og indbyggere varsel, enhver til deres bopæl at møde til Ebeltoft byting til i dag.
I lige måde afhjemlede fornævnte varselspersoner, at de i dag otte dage gav Mette Stisens, som sidder udi arrest her i Ebeltoft for trolddoms beskyldning med hendes prokurator, Jens Blaakierd ibid., for at eftersom bemeldte procurator eller fuldmægtig en landstingsstævning haver erhvervet, dateret Viborg, den 15. martii 1686. Udi samme stævning [er] indført Søren Nielsen Hørning at være ugudelig, sværen, banden, drukkenskab, nachlæssighed og mere sådant, stævningen indeholder.
Da efter lovlig given kald og varsel comparerede efterskrevne borgere for retten, nemligen: Peder Rasmussen, Mads Sørensen, Rasmus Troelsen, Rasmus Bødker, Christen Bunde, Christen Erichsen, Peder Thomassen, Chrestopher Michelsen, Otte Jensen, Madz Knudsen, Mads Skipper, Peder Ibsen, Niels Feldbereder, Jacob Nielsen og tilspurgte Søren Nielsen Hørning forbemeldte mænd og borgere, enhver udi sær, om <63v> de havde hørt formumlet eller set, [at] forbemeldte Søren Nielsen Hørning levede udi sådant levned og ugudelighed, sværgen, banden, drukkenskab og nachlæssighed, eller og om han ikke haver levet og forholdet sig som en ærlig og chrestelig borger vel egner og anstår i alle måder; de da nu offentlig for retten ville udsige og deres rette sandhed vinde. Hvilket forbemeldte atten mænd og borgere enhver for sig med opholden finder efter loven vandt, at de ej kunne SKYLDE Søren Nielsen i nogen måde af slige beskyldninger, ej heller de vidste eller kunne med sandhed vinde eller bestå andet, end han jo haver forholdet sig som en ærlig chresten dannemand og medborger vel egner og anstår i alle måder.
Og nu mødte Mette Stisens personlig for retten og blev hende tilspurgt, om hun vidste nogent ukristelig eller utilbørlig gerning med Søren Nielsen, hun det ville fremsige, hvortil hun svarede: Hun vidste intet med den ærlig mand, andet end godt. Hvorefter Søren Nielsen var tingsvinde begærende.
(Mouritz Madsen Klokker på hustruen Anne Nielsdatters vegne... eftersom hun er blevet i en landstingsstævning, dateret 15. marts 1686, skyldes for at være berygtet for tyveri: Vidnerne til hendes forsvar angiver, hver især hovr længe de har kendt hende: fra 4 til 50 år - Rasmus Bødker i 40 år, Chresten Bunde 13, Chresten Erichsen 16, Peder Thomasen 13, Chrestopher Michelsen 20, Otte Jensen 20, Madz Knudsen 50, Mads Skipper 40, Anders Rasmussen Høeg 20, Ulrich Stolhammer 20, Peder Skræder 30, Mads Sørensen 28, Peder Rasmussen 4, Peder Munch 16, Peder Ibsen 50, Niels Feldbereder 27, Rasmus Sørensen 40, Jacob Ovesen 30 - kan bruges til rel. aldersbestemmelse af en række Ebeltoft mænd. herefter stævningen fras Viborg LT 5.4.1686 og Ebeltofts tingvidne af dags dato)
...<64r>...
På Ebeltoft bys kæmner, Jens Sørensens vegne, Peder Hansen fik vinde, at nu for retten stod efterskrevne mænd og borgere: Peder Tomasen, Rasmus Troelsen, Niels Andersen, Madz Sørensen, Knud Hansen, Jacob Nielsen, Rasmus Søresen og Chresten Erichsen, som var de otte mænd, der sad og betjente retten på Ebeltoft rådstue, som var den 16. febr., næst afvigte. Da ved ed med opholden finger vandt forbemeldte otte mænd, enhver for sig, at Kongl. Majest.s byfoged Hans Jacobsen tilspurgte Mette Stisens, om hun ville skaffe forlovere for sig, såsom hun samme tid for en siddende ret blev beskyldt for, at hun skulle fare med spøgeri efter vindes indhold samme tid udsted; hvortil Mette Stisens svarede, at hun kunne ingen få, som ville cavere for hinder.
Endnu for rettten vandt Peder Thomasen og Ove Nielsen i Ebeltoft, at de d. 18. febr., næst afvigte, var i Mette Stisens hus udi Kongl. Majest.s byfoged Hans Jacobsens hosværelse, hendes bo at antegne, formedelst hun var beskyldt for spøgeri. Da fandtes udi et skab i stuen nogle characterer, som Mette Stisens beretted at være for den kolde sot; var i tre parter alle med lige bogstaver. Det første at brændes, det mellemste at ædes, og det tredie at brændes.
Endnu for retten stod Chresten Rasmussen på Margrethe Micheldatter hendes vegne og fremlagde hendesd skriftlige vinde, som følger:No. 11. Seks skilling
Eftersom jeg underskrevne er stævnet for min sandhed at vinde anlangende nogle ord, som blev passerit imellem min salig mand Michel Rasmussen og Mette Stisens mand, salig Rasmus Jørgensen. Der disse tvende sal: mænd for tilsammen med deres fælles skude, kom de i trætte med hverandre anlangende nogle penge, som salig Rasmus Jørgensen blev min salig mand skyldig. Hvorudover Mette Stisens blev helt vred på hannem derfor. Da er det mig i Guds sandhed vitterligt, at en Voldborig aften derefter, som jeg stod ved brønden at ville tage mig en spand vand, kom Mette Stisens gående uden for min sal: mands moders dør [matrikel 42]. Råbte hun og sagde:
"Mikkel Fanden,
Mikkel Strands,
est du inde?
Det er Voldborig aften.
I aften skal du føre dig i forbandelsens skjorte, og du skal få skam."
Og noget lidet derefter var begge to de salig mænd sammen i Povel Sørensens hus [matrikel 104], imidlertid kom Mette Stisens til døren <64v> og kaldte ad hendes mand to gange. Samme tid gik min salig mand hjem, og som han gik på gaden og ville gå hjem, og i samme tid kom han i en hværild vind, og blev nedslagen imod jorden og fik mange blodige slag i hans ansigt, og siden den tid havde han få helbredsdage.
Dette at være sandfærdigt svær jeg ved Gud og Hans Hellige Ord. /Ebeltoft, d. 15. martii 1686. /Magrethe Michelsdatter.
Hjemled og bestod Rasmus Rasmussen og Hans Jørgensen i Ebeltoft, at de i dag otte dage gav varsel for dette vinde.
Den sag med Rasmus Bysvends kvinde, Anne, opsat til i dag tre uger.
Otte mænd ere: Peder Ibsen, Rasmus Sørensen, Søren Christensen,
Niels Nielsen, Mads Knudsen, Otte Jensen Væver, Christen Christophersen, Rasmus Sørensen.
Otte mænd ere: Chrestopher Hansen, Rasmus Hansen, Peder Sørensen, Jens Sørensen, Morten Jensen, Madz Rasmussen, Laritz Andersen og Søren Chrestensen. Udi dommers sted: Peder Rasmussen.
Maren Jens Langholts i dag blev for retten fremledt til examen eller forhør. Og blev hender tilspurgt som følger:
Først, hvor hun var født, og hvad hendes faders navn var? -Svared: Hun var født i Albøge, og hendes fader hed Michel Sørensen.
Tilspurgt, hvor gammel hun var, [da] hun kom fra hendes fader, og hvor hun kom hen den tid? - Svarede: [Hun] var elve år gammel og kom til salig Niels Olsens i Kjeldstrup.
Tilspurgt, hvad det bånd var gjort af, [som] hun lagde i Rasmus Bysvends seng i hans iboede hus? - Svarede: Hun satte ingen bånd der.
Tilspurgt, hvorfor hun lagde det bånd i forbemeldte Rasmus Bysvends seng? - Svarede, det var noget tråd, og nogen ENDER, hun tog på på jorden.
Tilspurgt, hvoraf hun det onde rygte havde fået for trolddom? - Svarede: "Der kan mange få det, som ej haver brutt<sic> derefter."
Tilspurgt, hvor mange år siden det er, [at] hun blev røgtet for trolddom? - Svarede: Hun det ikke vidste.
Tilspurgt, om hun ville lade sig probere på vandet, om hun kunne synke? - Svarede hun: "Ja."
For det andet blev Mette Stisens og for retten fremledet til examen og blev hinder tilspurgt, hvorfor hun brød den sten af hendes forrige iboede gård, nemlig af kælderhalsen, den første dag hun blev sigtet på rådstuen for trolddom? - Svarede: Hun gjorde det ikke, Men Søren Smeds liden dreng brød den løs, og hun tog den ind i hendes hus.<65r>
Tilspurgt, hvorfor hun truede Michel Strands den Voldborig aften? - Svarede: Det skal Gud være vidne, hun ikke gjorde.
Tilspurgt, hvor[dan] den mands fæmon af Tostrup kunne dø, efter at hendes ko hos hannem var død, og siden få beder igen, der han havde stillet hende tilfreds? - Svarede, hun havde ikke været i Tostrup i mange år.
Tilspurgt, hvorfor alle mennesker gav hende så ondt rygte for trolddom? - Svarede: Gud skal være vidne, hun ej kan trolddom.
Tilspurgt, hvorfor hun ikke kunne gå over den korshvid, som de små drenge kaste for hinder på rådstuen, den 16. februarii, førend hun havde læst nogle ord? - Svarede, hun vidste ej der var noget i vejen for hinder. Og blev hun ståendes, for hun ikke ville gå ud iblandt de mange folk, der var til stede.
Tilspurgt, om hun ville lade sig probere, om hun kunne synke på vandet, da at være uskyldig? - Svarede, hun nok ville lade sig probere, men ikke kende sig skyldig, om [end]skønt hun kunne svømme.
Tilspurgt, om hun vidste, hun var i rygte for trolddom? - Svarede, hun havde det ej vidst, før Anne Skolemesters havde sagt det om hende.
Tilspurgt, hvor længe, det var siden, hun blev rygt (berygtet) for trolddom? - Svarede, det havde Anne Skolemesters vundet over hende.
Tilspurgt, om hun ville have en procurator eller fuldmægtig, der kunne tale for hende og føre hendes sag ud; hun da ville nævne en mand dertil, skulle hun den bekomme. - Svarede hun: Gud skal vide, hun er uskyldig; Han skal være hendes forsvarer og procurator.
Otte mænd ere: Mads Larsen, Peder Pedersen, Detlef Jørensen, Peder Rasmussen Møller, Chresten Jensen, Lars Andersen, Anders Rasmussen Høeg og Peder Rasmussen Skipper.
Den sag med Mette Stisens, Maren Langholts og Anne Bysvends opsat til i dag otte dage.
Otte mænd ere: Anders Hansen, Villem Jensen, Søren Mortensen, Rasmus Larsen Smed, Rasmus Sørensen, Morten Jensen, Jens Pedersen og Ulrich Stoelhammer.
Udi dommersted: Rasmus Troelsen.
...<65v>
Kongl. Majest. ridefoged Hans Jacobsen udi Kalø amt fremstilled varselspersoner, Rasmus Rasmussen og Rasmus Christensen i Ebeltoft, afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage gav Mette Stisens og Maren Langholts varsel i Ebeltoft for vinder og dom, ermeldte Hans Jacobsen i dag til Ebeltofts byting over dennem anlangende for trolddom, som de beskyldes for.
Da først fremlagdes et tingsvinde her af bytinget udstedt 1686, mandagen den 22. febr., og her i tingbogen indført folio 58. For det andet et tingsvinde udstedt af Ebeltofts byting, den 8. martii næst afvigte, folio 61, her i tingbogen indført. For det tredie et tingsvinde af bytinget, udstedt mandag den 15. martii, næst afvigt, folio 64 i tingbogen indført. For det fjerde fremlagt et tingsvinde af Ebeltofts byting, udstedt 29. martii, folio 65 her i tingbogen indført, som blev lydeligen oplæste og findes påskreven.
Dernæst fremlagdes en registrering på Mette Stisens gods, som anno 1686, den 18. febr., udi byfogdens og DOMSMÆNDS overværelse er blevet antegnet, formedelst hun blev beskyldt for spøgeri. Da er befunden således efter opskrift, som i retten fremvistes:
1 bord med et gammelt dække på. I væven (vefued) et stykke hørgarnslærred, noget deraf vævet. 1 jernkakkelovn. 1 stor fyrrekiste (fur kiste) med lås, deri fandtes 2 små bænkedyner, 2 nye, flamske hynder. Udi samme kiste blev indlagt noget småtøj, linklæder og andet, som fandtes i et skab. Siden [blev] kisten forseglet. En anden temmelig [stor] kiste med klæder udi og nu forseglet. Et stort skab med tre døre; derudi fandtes noget ringe victualiæ. Oven på skabet stod nogle gamle bøger, adskillige slags. En gammel huspostil lå på bordet. Udi stuen lå på tvende stole 3 gamle hynder. 2 små malmgryder i stegerset. Item en kiste og i stegerset med klæder udi, forseglet. Udi et skab i stuen fandtes en skreven seddel, som Mette Stisen bestod at være skreven for den kolde sot. Var i tre parter eller med lige bogstaver: Det første at brændes, det mellemste at ædes, og det tredie brændes, som nu for retten blev fremvist og blev påskrevet. Endnu fandtes udi hendes seng en liden lærredspung [med] tolv slettedaler.
For det andet fremlagdes hæderlig og vellærde mand, mag: Knud UTRECHT, sognepræst i Ebeltoft, så og hæderlig og vellærde mand, hr. Peder Nielsens Bogense, evangelii medtjener, ibid., enhver deres attest om Mette Stisen.
No. 10 En halv rixort.
Eftersom Kongl. Majest.s byfoged i Ebeltoft, højagtbare Hans Jacobsen haver ladet mig med andre Ebeltofte bys indbyggere citere, belangendes min medvidenhed, om ikke Mette Sørensdatter Stiesen udi Ebeltoft i mange år for trolddom haver været berygtet: Da kan jeg min sandhed herudi ikke nægte, at hun IOE hafr haft ord for meget i slige <66r> måder, hvilket dog alene er Gud bevidst, om hun er skyldig. "En god samvittighed er et trofast vidnesbyrd," siger Salomon. Haver hun den, bliver hun vel befriet. Hvis ikke, da give det Gud, hendes gerninger måtte blive åbenbaret og tilbørlig straffet. /Ebeltoft, d. 8. martii 1686.
Knud Utrecht
No. 10. En halv rixort.
Eftersom den velfornemme mand, Hans Jacobsen, Kongl. Majest.s byfoged her i staden haver været begærende af mig underskrevne, at jeg sandfærdige testimonium og vidnesbyrd ville give Mette Sørensdatter Stisens hinders forhold i min tid, da haver det sig således: Kirken og Guds hus med andre rette og sande kristne haver hun flittig og idelig søgt. Tit og ofte brugt det højværdige altarens sacramente, så jeg derudi hende ikke andet kan eftersige. Anlangendes ellers hendes fama og rygte, da imod min conscientz og samvittighed kan jeg ikke benægte, at folket her i menigheden jo haver skumlet over hende, for det hun nu er angivet og i jern og fængsel indsluttet. Men det ved Gud og hun selv. /Ebeltoft, d. 19. martii 1686.
Peder Nielsen Bogense
For det tredie fremlagdes en missive af velbyrdig Jørgen Arenfeldt til Rugaard skreven, daterit Rugaard d. 30. martii 1686 og Kongl. Majest. byfoged i Ebeltoft tilskreven tilholder således(4):
Så som jeg haver hørt, at den berygtede kvinde for trolddom, Mette Stisens, haver søgt forlovere at være på fri fod, indtil sagens uddrag, da vil [jeg] lade Hans Jacobsen vide, at hun af den troldkvinde Gye Nielsdatter, som her er anholdt, haver bekendt unødt og utvungen, førend hun blev dømt, at forbemeldte Mette Stisens er en offentlig troldkvinde og har været [det] i mange år, værre end hun. Såvel som Maren Langholtes kone i Ebeltoft, at hun også er en offentlig troldkvinde, hvorom Hans Jacobsen skal bekomme en kopi af tingsvinde. Hvorfor jeg vil råde hannom, at han lader hinder borge for sig selv. Thi såsom det er en sag, som angår Guds æres forfremmelse, kan man ikke have nogen condolens med slige folk, og hendes cautionister kan ikke stå til forsvar for hendes gerninger, hvorfor, jo før jo bedre, at hun bliver i sådan forvaring, at man haver ingen borgen for hinder fornøden, end hinder selv.[ingen underskrift]
For det fjerde fremlagdes endnu en missive af de trende borgere i Ebeltoft, Kongelig Majest.s byfoged Hans Jacobsen tilskreven, lydende ord fra ord som følger:
Højagtbare og velfornemme <66v> mand, Hans Jacobsen, Kongl. Majest. bygfoged i Ebeltoft.
Eftersom vi trende mænd haver gået i løfte for Mette Stisens, da eftersom hun nu højere er berygtet for trolddom, er vi højligen forårsaget vores løfte at være magtesløs og hende AFleveret efter den gode øvrigheds befaling i fængsel og jern i kælderen. Og de trende mænd, som havde besat(5) hendes gods under forsegling, befindes endnu under forsegling, som det var tilforne. Og efter at hun er tagen i arrest igen, er løgelen leveret udi velagtet mand Hans Jacobsens, byfogedens hus i Ebeltoft. Og ikke [vil] vi trende mænd at komme til forhindring i nogen måder, som haver gået i løfte for forbemeldte Mette Stisens, men hinder at lide for hinders misgerning, og vi vores forloversbrev igen at have, og ikke at svare til hinder eller noget af hinders gods efter den[ne] dag. /Ebeltoft, den 1. april 1686./
Villem Sørensen Madz Jensen Skibbygger(6) Jens Sørensen Ebdrup
For det femte fremlagdes et udtog af tingbogen til Rugaard birketing med velbyrdig Jørgen Arenfeldts egen hånd underskrevet:
No. 10. En halv rixort.
Rigtig udtog af tingbogen til Rugaard birketing, anlangendes den bekendelse Gye Nielsdatter den 31. martii 1686, unødt og utvungen, haver bekendt, førend hun blev dømt, iblandt andet om tvende for trolddom berygtede kvinder af Ebeltoft, nemlig at Mette Stisens er og haver i mange år været en offentlig troldkvinde, værre end hun selv var. Så og at Maren Langholtes, snedkerkone i Ebeltoft, er en offentlig troldkvinde og haver brugt slige(7) trolddomskunster lige som Anne Sørensdatter i Boeslum i mange år. Dette, efter velfornemme mand, Hans Jacobsen, Ko: Ma: ridefogeds begæring at få ud af tingbogen, meddeles. Og er således i tingbogen hendes bekendelse ord fra ord om de tvende forbemeldte kvinder, testerer jeg underskrevne. /Rugaard, d. 10. april 1686.
J. Arenfeldt
For det sjette fremlagdes tvende borgere af Ebeltoft deres skriftlig attest, som følger:
No. 19. En halv rixort
Anno 1686, d. 2. april vare tvende berygtede troldkvinder af Ebeltoft på Rugaard og begærede at ville tale med en troldkvinde, navnlig Gye Nielsdatter, som er dømt til bål og brand for sin grove forseelse, nemlig Mette Stisens og Maren <67r> Langholts. Og da de af velbyrdig Jørgen Arenfeldt blev sagt, at der var intet, dem kunne befri for slig bekendelse, der er gjort på dennem unødt og upint af forbemeldte kvinde Gye Nielsdatter, uden de ville lade dennem prøve på vandet; og at hvis de da flød, så kunne man se, at det var et tegn til, at de var offentlige troldkvinder, men sank(8) de, da kunne [det] tænkes, [at] de var fri.
Hvortil Mette Stisens svarede, hun(9) ville da gerne lade prøve det, og sagde [videre]: "Enten jeg flyder eller synker, så skal jeg med Guds hjælp høre Herren til." Maren Langholts hun slog sig noget, førend hun ville sige ja til at lade sig prøve på vandet, men omsider sagde hun ja, hun ville lade sig prøve på vandet: "Jeg haver lige godt ad, enten jeg flyder eller synker."
Hvorpå de begge blev proberit udi graven i staldgården ved Rugaard, som vi tvende mand så med vores seendes øjne(10), nemlig Jens Knudsen og jeg Søren Jensen Skomager i Ebeltoft, såvel som Kongl. Majst. ridefoged og byfoged Hans Jacobsen i Ebeltoft os havde befalet at følge forbenævnte berygtede troldkvinder til Rugaard, nemlig Mette Stisens og Maren Langholts, [og] se og høre, hvad som passerede. Da så vi med alle gårdsens folk, såvel som mange fornemme folk, som derfor var did komne at se derpå, at de skulle prøves på vandet. Over hundrede mennesker, foruden os, så derpå, som alle åbenbarlig så derpå , lige såvel som vi, at de svømmede begge to, den ene efter den anden, at de flød oven på vandet, som en træskål eller tom bimpel.
Gye Nielsdatter blev indkaldet på fruerstuen og tilspurgt af velbyrdig Jørgen Arenfeldt i Mette Stisens og Maren Langholts påhør, om hun sit vidne, tilforne givet over dennem, med sandhed havde givet og kunne bestå. Faldt hun for alle folks påsyn på sine bare knæ [og] sagde: Så sandt Gud skulle være hendes arme sjæl nådig, var hendes vinde over dem sandfærdigt, at de lige såvel som hendes moder Karen Frue(11) og hun selv, des værre var offentlige troldkvinder.
Således at være passeret haver vi set og hørt, som vi med vores hænder her undertegnet bekræfter. /Datum ut supra
Jens Knudsen Søren Jensen, underskrevet Som og <67v> nu for retten stod og efter at forbemeldte deres skriftlig attest var fremlagt ved højeste ed med opholden finger vandt og vedstod, så som så meldt er at være passerit.
Hvorpå Kongl. Majest.s ridefoged Hans Jacobsen var dom begærende. Så kaldte nu Rasmus Troelsen, som i dag i denne sag var i dommersted, på otte mænd, efter Kongl. Ma: højpriselig lov at gøre deres tou over forbemeldte berygte troldkvinder Mette Stisens og Maren Jens Langholts. Og vare efterskrevne mænd og borgere, nemlig Thommas Linenberg, Peder Rasmussen, Christian Claude, Villem Sørensen, Søren Skomager, Jens Knudsen, Chresten Bunde, Niels Andersen Feldbereder.
Da blev således for retten afsagt:
Eftersom forbemeldte indførte tvende kvinder Mette Stisens og maren Langholts ej alene er sigted for adskillige trolddomskunster, de skal have beganget, men endog de fornemste af borgerskabet haver vundet over dem, at de i mange år for trolddom haver været berygtet, hvorfor de aldeles intet nøjagtigt til forklaring fremlagt haver; så at og den troldkvinde Gye Nielsdatter af Hyllested haver unødt og utvungen, før hun blev dømt, bekendt over mette Stisens og Maren Langholts, at de vare offentlige troldkvinder, værre end hun selv og hendes moder Karen Frue(12) var, da ses ej Mette Stisens og Maren Langholts at kunne(13) befries, men bør lide efter hans Kongl. Majest.s lov, som troldkvinder. Hvilket alt til vore overdommeres gunstige påkendelse indstilles til vitterlighed under voris forsegling.
Kongl. Majest.s byfoged Hans Jacobsen beviste med varselspersoner, Søren Jensen og Hans Sørensen i Ebeltoft, afhjemled ved ed efter loven, at de i dag måneds varsel gav Anne Bysvends i Ebeltoft til [i?] dag for vinder og dom anlangende den misdæder Mette Nielsdatter, som sad i forbemeldte Ebeltoft rådhuskælder, haver vedgået, [at] Anne Bysvends skulle have slaget hende i fængslet, som hun sad her i kælderen, formener Kongl. Majest.s ridefoged byfoged, hun derfor bør at straffes, og var dom begærende.
Så mødte hendes mand, Rasmus Bysvend, og fremlagde et vinde, udstedt af Ebeltoft byting, mandagen, d. 8 martii, som her i bogen findes indført, folio 61.
Da blev således for retten afsagt:
Eftersom at byens tjeners hustru Anne haver med hug og slag truet den misdædiske fange Mette <68r> Nielsdattter for sin gjorte bekendelse, siden hun var antvortet skarpretteren i hænde, vides ej hende at kunne befris for sådan forseelse. Hun bør foruden kirkens disciplin at udstå at straffes med kælderen og gabestokken til vand og brød, og at give til de fattige i Ebeltoft 4 lod sølv.
...
<75r>... HERFRA IKKE KONTROL AF ML.s afskrift 24.2.91
Otte mænd ere: Søren Skovsen, Rasmus Hansen, Niels Larsen Fiil, Rasmus Hansen Podmand, Jørgen Michelsen, Sejer Iversen, Iver Nielsen, Jens Nielsen. Udi dommersted Peder Rasmussen
Jens Sørensen, borger og indvåner i Ebeltoft, på HANS vegne Rasmus Madker Bødker, ibid., beviste med tvende varselspersoner, Rasmus Rasmussen og Jørgen Kjeldsen, afhjemled, at de i dag otte dage gav Mette Søresndatter, sal: Rasmus Jørgensens enke med hendes laugværge, varsel for dom anlangende en summa, som hun er skyldig for en part i det hus, som hun endnu ibor, såvel som og i en have næst ved Jens Kjeldsens hus, som var maren Jørgensdatters arvepart, som hun havde arvet efter hendes sal: forældre, og som Jens Søresen er formynder for, som mette købte på auktion, som var den 2. december 1684: Penge syv og tyve slettedaler, 1 mrk., 12 2/3 skl., som skulle betales til mikkelsdag næst efter med redebare penge og ingen anden varer, hvilket endnu ej er sket. Formener hun bør at betale efter auktionsforordningen, så som den udviser, eftersom det er umyndiges gods og i rette tid betalt, så vel som anden omkostning, som endnu skal gøres, den umyndige pige til skade. Og var derpå dom begærende. Så blev Mette Sørensen ofte påråbt, men ej mødte eller nogen på hendes vegne herimod at svare.
Da efter tiltale og denne sags lejlighed blev således for retten afsagt: Eftersom Mette Sørensdatter er lovligt hid stævnet til bytinget, og dog ej er mødt, som skal være for betalings erlangelse for det hus, hun nu ibor, såvel som og en have som er næst med Jens Kjeldsens hus, hvilket forbemeldte have og hus(14) hun haver på auktion <75v> erkommet d. 2. december 1685 for penge 27 sldl. 1 mk. 12 2/3 skl., og af hende blev lovet til mikkelsdag næst efter med rede penmge at vorde betalt, som dog ej er efterkommet. Da vides ej rettere end Mette Sørensdatter jo bør inden femten dage at betale forbemeldte 27 sldl. 1 mk 12. 2/3 skl. efter irettesættelse, så og forårsagede omkostning, eller efter dets forløb at have udlæg af hendes bo og bedste gods, hvor det og findes./Til viterlighed inder min forsegling.
P. Rasmussen
...
<78r>
...
Otte mænd ere: Jens Nielsen, Jens Pedersen, Knud Hansen, Mogens Larsen, Peder Christophersen, Michel Troelsen, Niels Sørensen Tandt, Iver Nielsen. <78v>
...<80r>Endnu afhjemlede forbemeldte varselspersoner, at de idag 14 dage gav Mette Sørensdatter Stisens Ebeltoft varsel for dom til 6 ugers forløb for en bod på Nedergade, den nordre side af gaden(15), tax: for 90 sldl., derudi indlagt forbemeldt 30 sldl- solgt på auktion 1684, d. 2. dec. for 86 sldl. 1. mk., som til næstkommende Micheely skulle betales, hvori Birgitte Nielsdatter tilkommer på hendes part 28 sldl. 2 mrk. 10 3(3 skl., formener Otte Jensen på Birgitte Nielsdatters vegne, enhver bør at betale hvis de er skyldig med forårsagede omkostning. Og Mette Sørensdatter, som ej til rette tid haver betalt, at lide efter Auktions Forordningen. Så blev Mette Sørensdatter Stisens opåråbt, men ej mødte. Anders Poulsen for retten fremstod og begærede, sagen måtte opsættes til i dag otte dage. Da efter begæring blev denne sag, såvel som Mette Stisens optagen til næste tingdag.
...<80v>...
Otte mænd ere: Peder Ibsen, Mads Jensen, Chresten Erichsen, Knud Hansen, Niels Rasmussen, Jens Pedersen Samsing, Peder Michelsen, Jens Sørensen Langholt. Udi dommersted Peder Rasmussen.
Birgitte Nielsdatter, sal: hr. Søren Albertsens efterleverske i Ebeltoft, for retten på Ebeltofte ting, på hendes vegne Otte jensen, ibid., beviste med opsættelse ganget her af tinget i den sag med Anders Poulsen og Mette Stisens, contra Birgitte Nielsdatter, i dag otte dage sidst blev opsat til idag, som her i tingbogen folio 80 er indført, Anders Poulsen at være skyldig med kapital og rente 11 sldl. 3 mk. 4 skl.. Og formente fuldmægtigen Otte Jensen på Birgitte Nielsdatters vegne, at såsom lovens 5te bogs 14. cap. 6. art. udtyrkkeligen melder at imod rigtig og pure håndskrifter bør ej omtvistes gæld eller regnskab at anføres, men egnskab imod regnskab at komme til afregning. Og dersom Anders Poulsen kan have nogen retmæssig gæld hos Birgitte Nielsdatter at søge, bør han derfor lovlig klald og varsel at give, og i det øvrige Anders Poulsen sin forskrivning at svare som meldt er.
For det andet formente, at Mette Stisens, som er skyldig 28 sldl 3 mrk 10 2/3 skl., som skulle være betalt 1684 næstkommende Michaely, hvilket endnu ej sket er, hun firuden nævnte summa betaling, bør at LODE efter Auctions Forordningen, som ved bør, såvel som denne sags omkostning, og var derpå dom begærendes.
Så herimod at svare fremlagde Anders Poulsen en opskrift så som følger... (se ML:s kopi en "rollo")
...<81r>
Mette Stisen blev ofte påråbt, men ej mødte.
Da blev således for retten afsagt: Eftersom med rigtig regnskabsbog bevises Anders Poulsen skyldig at være Birgitte Nielsdatter 11 sldl. 3 mrk 4 skl, såvel som Mette Stisens skyldig at være 28 sldl. 3. mrk 10 2/3 skl., hvilket skulle være betalt 1694 næstkommende Michaely, da som Anders Poulsen selv for retten haver vedgået forbemeldte gæld, og han derimod fremlægger ret regnskab på nogle penge, og ej anden bevis [havr], da 'kan denne opskrift ej anese imod rigtig regnskab med hans egen hånd underskrevet, hvorfor han sin fordring med ladns lov og ret haver at søge, og det han er skyldig inden 15 dage at betale med forårsagede omkostning, så vel og Mette Stisens, enhver for sig, eller udlæg i deres bo og gods. Og som Mette Stisens ej til rette tid haver clareret, der foruden at betale efter Auctions Forordningens formelding. /under min forsegling
Peder Rasmussen
1. . fol56v. MS: tilføjet med rødt: "pag. 45.".[tilbage]
2. * Iflg. M.L. Matrikelnummer 199.[tilbage]
3. . Hun har tydeligvis fortalt MT, hvor hun var at finde. Er Boeslum et tilholdssted for tatere?[tilbage]
4. a. Kan ikke ses af manus hvor præcis citatet begynder. "Tilholder således" er muligvis start på Arenfeldt.[tilbage]
5. . MS: besaadt eller beseedt.[tilbage]
9. . MS: [overstreget: Ja] hun.[tilbage]
11. . Tilføjelse med rødt i Ebeltoft tingbog: ^denne K: Frue er 1670 giort bekiendelse over ved Greenaa Byeting. (Iflg. Ole degn en lidt senere hånd, beg. af 1700-tallet?).[tilbage]
12. . MS: understreget med rødt.[tilbage]
14. . ML: Huset en del af matr. 192, haven matr. 101 på Juels Bakken.[tilbage]
15. .ML: Både i auktionsprotokol og i tingbog står: belinngende på Nedergadens NORDRE side: Nedergaden havde kun øst-vest sider. Huset var matr, 191 på veste side.[tilbage]