Vi indleder dagen med et billedanalytisk eksperiment. Alle medbringer et fotografi (fra et blad, en bog, familiealbummet, kunstsamlingen, tilbudsavisen, egne værker - kun fantasien sætter grænsen). Vi sender billederne rundt og skriver vore umiddelbare reaktioner på fotografierne ned.

Derefter diskuterer vi hvorledes medieovervejelser, historisk baggrundsstof og metodiske diskussioner kan forenes med den konkrete billedanalyse. Det er et relevant spørgsmål, både når vi læser fotografiteori og -analyser, og når vi selv teoretiserer og analyserer, og vi undersøger forskellige mulige kombinationer.

Lars Kiel Bertelsen, der er adjunkt ved Institut for Kunsthistorie i Århus, foreslår i Fotografiets grå mytologi, at man udvikler den ikonografiske tolkning og i en konkret billedanalyse diskuterer fotografiernes indlejring i den omgivende (visuelle) kultur. Med udgangspunkt i Bertelsens kapitel om William Henry Fox Talbot diskuterer vi hans måde at kombinere teori og billedanalyse på. Hvilke betydninger analyseres frem, og i hvilket omfang tilskrives de fotografen, fotografierne, den historiske kontekst, beskueren?

Tilsidst ser vi på resultatet af vores analytiske eksperiment.

Tekst: Lars Kiel Bertelsen: "Fox Talbot og fotografiets grå mytologi" in Fotografiets grå mytologi. Historier på kanten af et medie, Politisk Revy / Rævens Sorte Bibliotek 2000

Magt

Bestemmelsen af fotografiet som et magtredskab har været central i de sidste 20 års fotografiteori. Med udgangspunkt i Frankfurterskolens ideologikritik, dekonstruktivismen eller poststrukturalismen har forfattere som Susan Sontag, Abigail Solomon-Godeau, Allan Sekula og John Tagg fokuseret på magtrelationer i den fotografiske akt og den samfundsmæssige anvendelse af mediet. Ud fra Solomon-Godeaus essay "Reconsidering Erotic Photography: Notes for a Project on Historical Salvage" diskuterer vi magtspørgsmålet i et kønsteoretisk perspektiv. Fremstiller det pornografiske fotografi "usikre seksualidentiteter" (Rune Gade) eller konsoliderer det i virkeligheden gældende normer? (Susan Sontag, Solomon-Godeau)? Kan pornografien defineres som et eksperimentarium for afprøvning af seksualidentiteter afskåret fra den virkelige verden? Er pornografien nyttig?

Diskussionen kan med held udvides til at gælde andre former for magt. Både samlerens og kunstinstitutionens magt og forskellige magtforhold i reklame-, politi- og dokumentarfotografi.

Tekst: Abigail Solomon-Godeau: "Reconsidering Erotic Photography: Notes for a Project on Historical Salvage" in Photography at the Dock. Essays on Photographic History, Institutions, and Practices, University of Minnesota Press 1991

Maleri

Liges sidens mediets opfindelse er fotografiet blevet sammenlignet med maleriet. På nogle tidspunkter i historien har man i praksis og teori fokuseret på ligheder i de to billedtyper (i den kunstfotografiske bevægelse pictorialismen fx), mens man i andre perioder har fremhævet deres væsensforskellighed (i markedføringen af straight photography fx). Giver det nogen mening at tale om generelle forskelle og ligheder? Og hvordan har man i kunst- og fotografihistorien teoretiseret over inspirationen og påvirkningen fotografi og maleri imellem? Fra impressionisterne over avantgarden frem til koncept- og kontekstkunst? Hvorden og hvornår mener vi, det er relevant at inddrage forholdet mellem fotografi og maleri i vores opgaver?

Tekst: Van Deren Coke: The Painter and the Photographer 1964-1965

Historieopfattelse, krop, erindring

Hvilken betydning har fotografiets indeksikalitet og dets allestedsnærvær for vores personlige og kollektive erindring og historieskrivning? Hvordan har man teoretiseret over forholdet mellem fotografisk billede og bevidsthedsbillede, mellem mental og fotografisk hukommelse og historiebevidsthed? I den essentialistiske og eksistentialistiske fotografiteori? Og i den ideologikritiske?

Tekst: Eduardo Cadava: "Words of Light: Theses on the Photography of History" in Fugitive Images, Patrice Petro (ed.), Indiana University Press 1995