Mette Kia Krabbe Meyer > The Pencil of Nature

Øvelsesrække, Institut for Litteraturvidenskab, efterår 2002
onsdage kl. 9-11, lokale 17.2.16

Ved Ph.d. stipendiat Mette Kia Krabbe Meyer

4.9 Introduktion

11.9 Adorno og Horkheimer: "Oplysningens begreb" in Oplysningens Dialektik [1944], Gyldendal 1993. Adorno: "Thesen gegen den Okkultismus" fra Minima Moralia. Findes på http://www.cityinfonetz.de/homepages/hammerschmitt/low_thesen.html (tysk version) og http://home.thirdage.com/education/ralphdavid/adornocc.html (engelsk version).

18.9 Freud: "Das Unheimliche" [1919] in Gesammelte Werke. Zwölfter Band, Imago 1947. Desuden 3 tekster, hvor Das Unheimliche anvendes i analysen af litteratur, film og fotografi. Læs mindst én - efter eget valg. Tom Gunning: "Phantom Images and Modern Manifestations. Spirit Photography, Magic Theater, Trick films, and Photography's Uncanny" in Fugitive Images, Patrice Petro (ed.), Indiana University Press 1995. Ove Christensen & Claus K. Kristiansen: "Porten til Riget" in Ind i filmen (1995). Findes på http://www.hum.auc.dk/ansatte/oc/porten.htm. Hélène Cixous: "Fiction and Its Phantoms: A Reading of Freud's Das Unheimliche (The "uncanny")" in New Literary History 1976, vol. 7, nr. 3.

25.9 Filmforevisning af Steven Spielberg og Tobe Hoopers Poltergeist (1982). LOKALE 7.2.11.

2.10 Tzvetan Todorov: Den fantastiske litteratur, Klim 1989 (Introduction à la Littèrature fantastique, Seuil 1970). Se mail for detaljer. DEADLINE for emnevalg. En kort synopsis afleveres.

30.10 Diskussion af opgaver og mundtlige oplæg. Foreløbige studier fremlægges.

20.11 Afsluttende seminar med oplæg og diskussion. Klokken 9-15 i lokale 9.2.121. Se program.

Kursusbeskrivelse

I Ars Magna Lucis et Umbrae (1656) beretter Athanasius Kircher om et apparat – en obelisk med en indbygget lysbilledfremviser – der kan projicere en diabolsk skygge direkte fra Helvede op på jordens overflade. Det er et af de tidligste eksempler på den forbindelse, der i de civiliserede samfund etableres mellem de tekniske billedmedier og det okkulte, og hvis lange udviklingshistorie op gennem det 18. og det 19. århundrede er emnet for denne øvelsesrække.

På baggrund af Freuds Totem und Tabu (1913) og ”Das Unheimliche” (1919) og Adorno og Horkheimers Dialektik der Aufklärung (1944) undersøger vi, hvilken rolle de tekniske billedmedier spiller i visualiseringen af det irrationelle. Hvordan anvendes fotografiet som bevis for synlige og usynlige kræfter? Hvilket sammenfald er der mellem religiøse og (pseudo)videnskabelige tankemodeller og den fotografiske proces, og hvilke konkrete resultater og teorier kommer der ud af disse overlejringer?

Den studerende kan vælge emneområde efter personlig interesse, for øvelsesrækken vil bestå af studier i arbejdsgrupper og fællesmøder, hvor ugeopgaver og oplæg præsenteres. Emnerne kan spænde over alt fra Honoré de Balzac og August Strindbergs fotografiopfattelse til anvendelsen af fotografi og film i de spiritistiske bevægelser og den psykiske forskning i 1800- og 1900-tallet. Fra fotografiet i okkult futurisme og surrealisme til private hjemmesider, spillefilm, fjernsynsudsendelserne Åndernes Magt og meget mere. Ofte flyder grænserne mellem videnskab, pseudovidenskab, tro, psykologi og æstetik ud, hvorfor definitionen af rationalitet og irrationalitet bliver usikker set i et samfundsmæssigt perspektiv. På baggrund af det historiske kendskab til forholdet mellem billedmedierne og okkultismen, kan man derfor også spørge: Hvordan behandles det okkulte i fiktionen? Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta? Hvad enten det er i værker af Balzac, surrealisterne eller Lars von Trier, Sigmar Polke, Duane Michals og andre filmskabere og samtidskunstnere.

Hvis man ikke ønsker, at den konkrete værkanalyse er central i opgaver og oplæg, er der også mulighed for at vælge teoretiske problemstillinger og fx se nærmere på fremskridtsrationalismen i et kultur- eller mediehistorisk perspektiv.

Introducerende litteratur:

Som introduktion til øvelsesrækken kan jeg anbefale Erik Davis: Techgnosis. Myth, magic and mysticism in the age of information (1998). Davis slår i en række letlæste kapitler ned på sammenhænge mellem teknologi, religion og videnskab i det 19. og 20. århundrede. Bogen står på Institutbiblioteket. Rolf H.Krauss har skrevet det paranormale fotografis historie i Jenseits von Licht und Schatten, Die Rolle der Photographie bei bestimmten paranormalen Phänomenen - ein historischer Abriß (1992). Bogen giver et godt overblik og findes på Center for kort og billeder i Den sorte Diamant. Rosemary Jacksons Fantasy (1981) kan anbefales, hvis man interesserer sig for forholdet mellem det okkulte og det fantastiske.

Eventuelle emner og nogle litteraturforslag:

Athanasius Kircher: Ars Magna Lucis et Umbrae (1646) Hvilken betydning tillægges billedet og de optiske apparater i Kirchers universalvidenskab? Hvilke opdagelser har dannet grundlag for nyere naturvidenskabelige teorier, og hvilke regnes for magisk-mystiske? Lit: Victor Stoichita: A Short History of the Shadow (1997), P. Conor Reilly S.J.: "The Great Art of Light and Shadow" in Athanasius Kircher S.J. Master of a Hundred Arts 1602-1680

Hippolyte Baraduc: L'Âme humaine, ses mouvements, ses lumières et l'iconographie de l'invisible fluidique (1897). Inspireret af Wilhelm Konrad Röntgens opdagelse af den radioaktive stråling opfandt Baraduc og Louis Darget "le radiographe portatif", et apparat, der fastspændt om panden, efter sigende kunne gengive en persons tanker. Opfindelsen er et godt udgangspunkt for at diskutere den fotografiske proces' rolle i videnskab og pseudovidenskab omkring år 1900. Særligt i forhold til Darget er det oplagt at diskutere mulige vildfarelser fra en psykoanalytisk vinkel. Lit: Clément Chéroux: “La photographie des fluides ou les lapsus du révélateur” in Vision machine (2000), Rolf H.Krauss: Jenseits von Licht und Schatten, Die Rolle der Photographie bei bestimmten paranormalen Phänomenen - ein historischer Abriß (1992)

August Strindberg. Strindberg udviklede sin egen okkulte universalvidenskab, og i hans dramaer, dagbøger og fotografier er der rig mulighed for at studere illustrationer og beskrivelser af det for Strindberg ubevidste og usynlige. Lit: Clément Chéroux: L'expérience photographique d'August Strindberg (1994)

Lars von Trier: Riget (1994). Triers værk er gennemvævet af paranormale fænomener som hjemsøgning, telepati og mediumisme. Nogle er hentet i fiktionen, fru Drusse er fx født som romanfigur hos Hans Scherfig, mens andre er inspireret af medicin- eller kulturhistoriske begivenheder. Det kan give anledning til både konkrete og abstrakte analyser af filmens genfortolkninger. Lit: Ove Christensen & Claus K. Kristiansen: "Porten til Riget" in Ind i filmen (1995)

Johannes V. Jensen: Madame D'Ora (1909). Faustmyten i en spiritistisk udgave. Den nøgterne fysiker Edmund Hall bliver lokket i spiritismens net af skinprædikanten Evanston og det falske medium Mirjam Karekin og sætter sin videnskabelige karriere over styr til fordel for et pseudovidenskabeligt eventyr. I Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (1968) fremstiller Leif Nedergaard romanen som Johannes V. Jensens opgør med faderen Hans Jensen og søsteren Thit Jensens spiritisme.

Theodor Adorno og Max Horkheimer: Dialektik der Aufklärung (1944). Hvordan mener Adorno og Horkheimer, at det irrationelle er blevet optaget i de civiliserede samfund? Hvilken betydning tillægges antikke og massemediale billeder i den forbindelse? Lit: Brian Inglis: Natural and Supernatural. A History of the Paranormal from Earliest Times to 1914 (1977)

Hans Scherfig: Idealister (1945), Den døde Mand (1937). Mød digterinden og mediet Sylvia Drusse, ismejeristen og alkymisten Kados, astrologen Sjógren og mangre andre i Scherfigs portræt af religiøsiteten i mellemkrigstidens Danmark. Romanerne kan danne udgangspunkt for immanente analyser eller for et studium af de forskellige åndelige bevægelser, der kan have inspireret Scherfig til romanen. I den forbindelse er det oplagt at undersøge forholdet mellem de religiøse bevægelser og rationelle funktionalistiske teorier. Hvorledes varierer opfattelsen af det irrationelle og det rationelle? Og hvorledes kommer teorier og overbevisninger til udtryk ikonografisk?

Sven Türck: Jeg var dus med Aanderne (1945). Bogen, der indeholder fotografier, som reklamefotografen Türck påstod forestillede leviterende borde, svævende ektoplasma m.m. er et centralt omdrejningspunkt i min afhandling om dansk fotografi i perioden 1920-1950. I modsætning til de fotografiteoretikere, der hævder, at det okkulte fotografi uddør efterhånden som flere og flere får kendskab til den fotografiske proces, viser jeg, at det okkulte fotografi siden midten af 1800-tallet netop tager udgangspunkt i de fotografiske processer og principper. Der udvkles med andre ord (pseudo)videnskabelige fotografiteorier med elementer fra fysik, psykologi, filosofi, religion m.m., og det er disse teorier, jeg undersøger i de danske spiritistiske og okkulte kredse fra fotografiets opfindelse og frem til 1950.

George Gamow: Mr. Tomkins in Wonderland or stories of c, G and H (1939). Den russiske fysiker Gamow blev tilknyttet Niels Bohr Institutet i 1928. Han skrev flere afhandlinger om alfa-radioaktivitet og atomkernernes egenskaber, men blev først og fremmest berømt for romanerne om Mr. Tomkins, der skildrer den ny fysiks begreber og teorier i surreelle drømmesekvenser. Historien kan danne udgangspunkt for en analyse af billedets betydning i den ny fysik og populærvidenskabelige fremstillinger af den. Lit: Peter Galison: Image and Logic (1997).

Alfred Lehmann: Overtro og Trolddom (1893-1896). Den danske psykolog beskriver i bogen mange forskellige former for folketro fra en indlevende, men samtidig kritisk synsvinkel. Hans sarkastiske behandling af spiritismen skaffede ham mange fjender blandt de danske spiritister, som han vedholdende kritiserede i forskellige artikler frem til sin død i 1921. Lehmanns behandling af åndefotografiet kan danne udgangspunkt for en generel diskussion af skeptikerens argumentationsform og rationelle oplysningsintention og for fotografiets betydning i de spiritistiske bevægelser i slutningen af 1800-tallet. Lit: Ole Leimand: "Mørkets magter set på fingrene. Om samarbejdet mellem psykologi og tryllekunst” in Udviklingslinier i dansk psykologi fra Alfred Lehmann til i dag (1986) og "Psykologiens stilling til overtro", Jesper Vaczy Kragh: "Mellem religion og videnskab. Spiritismen i 1800- og 1900-tallet" in Scandia. Tidskrift för historisk forskning 2002, vol. 68, nr. 1.

André Breton: Nadja (1928), Les Vases communicants (1932), Le manifeste du surréalisme (1924), Second manifeste du surréalisme (1929) m.fl. Hvilken betydning har paranormale fænomener som clairvoyance, automatskrift, trance og mediumisme i André Bretons (og andre surrealisters) æstetiske og teoretiske praksis? Lit: Attle Kittang: "Møtet, slumpen, sjølvoverskridinga. Funderingar over surrealismens prosa og filsofi" in Ord, Bilete,Tenkning (1998), Christine Pouget: ”La Séduction de l’irrationnel” in André Breton ou le surréalisme, même (1988), Maurice Blanchot: "Réflexions sur le surréalisme" in La Part du feu (1949), Ferdinand Alquié: Philosophie du Surréalisme (1955), Jean Starobinski: "Freud, Breton, Myers" in Les critiques de notre temps et Breton (1974), Katharine Conley: Automatic Woman. The Representation of Woman in Surrealism (1996), Nadia Choucha: Surrealism & the Occult (1991), Michel Poivert: "Politique de l'éclair. André Breton et la photographie" in Études photographiques 2000, nr. 7

Honoré de Balzac: Le Cousin Pons (1848). I fotografihistorien og -teorien optræder Balzac ofte som eksponent for en naturmystisk fotografiopfattelse. Han følger med interesse udviklingen i naturvidenskaben, i biologien, fysikken eller astronomien og passer videnskabelige teorier og nyopdagelser ind i sin egen okkulte universalvidenskab. Fotografiets position og betydning forklares tydeligt i romanen, der kan danne udgangspunkt for undersøgelser af forholdet mellem videnskab, pseudovidenskab og æstetik omkring år 1850. Lit: Lars Kiel Bertelsen: Fotografiets grå mytologi. Historier på kanten af et medie (2000), Nadar: Quand j’était photographe (1994), Rosalind Krauss: ”Tracing Nadar” in October 5, summer 1978, Philippe Dubois: Der fotografische Akt, Versuch über ein theoretisches Dispositiv (1998)

Thomas Mann: Der Zauberberg (1924). Religion, videnskab, metafysik og ikonografi er elementer i Manns okkulte univers. Der er mange mulige indgangsvinkler til visuelle analyser. Man kan fx tage udgangspunkt i røntgenbilledets betydning. Lit: Karla Schultz: "Technology as desire: X-ray vision in The Magic Mountain" in A Companion to Thomas Mann's Magic Mountain (1999)

Marcel Duchamp. "The other infatuation at the fin de siècle which fed, one could say, the curiosity of Duchamp was the revival of occultism prodded by technical advances, in particular new methods of electricity and photographic recording" skriver Jean Clair i artiklen "Duchamp at the Turn of the Centuries" på Tout-fait. Marcel Duchamp Studies On-Line Journal. I kan læse hele artiklen på nettet og finde mere i Clairs bog Marcel Duchamp et la fin de l'art (2000)

Bruno Latour: "A Few Steps Toward an Anthropology of the Iconoclastic Gesture" in Science in Context 1997, vol. 10. Kritik af den poststrukturalistiske, ideologikritiske billedteori, der ifølge Latour er en moderne ikonoklasme. Ansatser til en fetichistisk billedteori.

W.J.T. Mitchell: "The Surplus Value of Images" (). En totemistisk billedteori.

Franz Anton Mesmer: Mesmerismus oder System der Wechselwirkungen, Theorie und Anwendung des thierischen Magnetismus als die allgemeine Heilkunde zur Erhaltung des Menschen (1814). Mesmer formulerede teorien om den 'animalske magnetisme' i 1775 og udviklede siden forskellige terapeutiske metoder ud fra forestillingen om, at en magnetisk påvirkning af et usynligt fluidum i kroppen kunne have en helbredende virkning på alskens sygdomme. Et mesmerisk studium kan tage sin begyndelse i Mesmers eget værk eller i de mange spor, det har sat i lægevidenskab, litteratur, film m.m. i mange forskellige lande. Mesmer spøger i Lars von Triers Epidemic, og han er hovedpersonen i Per Olov Enquists roman Magnetisørens femte vinter (1964), der blev filmatiseret i 1999. Hvad angår mesmerismens udbredelse i Danmark og dens indflydelse på opfattelsen af fotografiet, er det stadig et uudforsket område. Lit: Søren Thyge Bak-Jensen: Den dyriske magnetisme og de danske læger 1775-1830, Københavns Universitet (1999), Uffe Hansen: Psykoanalysens fortrængte fortid: Hypnotisøren Carl Hansen og Sigmund Freud (1991), Robert Danton: Mesmerism and the End of the Entlightenment in France (1968)

Sigmund Freud: Zur Psychopathologie des Alltagsleben (1901),"Das Unheimliche" (1919), Totem & Tabu (1913), "Psycho-analyse und Telepathie" (1941[1921]), m.fl. I de antropologisk-psykoanalytiske tekster insisterer Freud på, at animismen, der normalt forbindes med de primitive samfund, også trives i civilisationen, og hans teorier anvendes derfor flittigt i analyser af æstetiske og kulturhistoriske emner. Et godt afsæt for en diskussion vil være spørgsmålet om, hvorledes Freud definerer "Das Unheimliche", og hvorledes begrebet kan anvendes i konkrete værkanalyser. Vi kan også vende os mod Freuds egen udvikling og se nærmere på, hvilken betydning visualiteten, billedmedierne og det paranormale har i teorierne om bevidstheden. Lit: Henri F. Ellenberger: The Discovery of the Unconscious (1970), Freuds spor. Om psykoanalysens betydning, placering og anvendelse 100 år efter dens fremkomst (1999), Jean Starobinski: "Freud, Breton, Myers" in Les critiques de notre temps et Breton (1974), Ernest Jones: "Occultism" in The Life and Work of Sigmund Freud, Volume 3 (1957)

Claude Lévi-Strauss: Anthropologie sociale (1958), Le totémisme aujourd'hui (1962). En mytisk tankemodel. Hvilken betydning har billedet i den mytiske tænkning, og hvorvidt er den modpol til rationalismen? Lit: Attle Kittang: Ord, Bilete, Tenkning (1998)

Kandinsky: Concerning the Spiritual in Art (1912), The Art of Spiritual Harmony (1914). Som mange andre avantgardister hentede Kandinsky inspiration hos mediet Madame Blavatsky. Lit: H.P. Blavatsky: Isis Unveiled: A Master Key to the Mysteries of Ancient and Modern Science and Theology (1972), John Gage: "Mood Indigo: From the Blue Flower to the Blue Rider" in The Romantic Spirit in German Art 1790-1990 (1994), Okkultismus und Avantgarde : von Munch bis Mondrian 1900-1915 (1995).

Malevich: Magnetic Attraction (1914), Sensation of Current (1915). Suprematismen og purismens anvendelse af geometriske former og naturvidenskabelige fænomener var rationel og mekanisk (i modsætning til den mystiske fortolkning i Die Brücke, Blaue Reiter, surrealismen og futurismen), skrev Robert Goldwater i 1938. Lit: Robert Goldwater: Primitivism in Modern Art (1938), W.J.T. Mitchell: "Ut Pictura Theoria: Abstract Painting and Language" in Picture Theory (1994), Okkultismus und Avantgarde : von Munch bis Mondrian 1900-1915 (1995).

H.C. Andersen: Eventyr og Breve. Freud afviser, at H.C. Andersens besjæling af livløse genstande er 'unheimlich'. Ligegyldig om man er enig eller ej, er det interessant at analysere Andersens besjæling af planter, dyr og særligt de tekniske apparater og fænomener (deriblandt fotografiet), som guldalderforfatteren interesserede sig for. Lit: Sigmund Freud: "Das Unheimliche" (1919), Marie-Louise Berner: ”Lysavlede fuldtegninger. Fotografi, kunst og naturvidenskab i Danmark 1839-1840” in Objektiv nr. 87 1999,

Nicholas Roeg: Don't Look Now (1973). Eminent 70er thriller om konservatoren John Baxter, der under arbejdet med at sætte stykkerne af en venetiansk fresco sammen, bliver nød til at tage sin egen fragmenterede fortid i øjesyn. Han mener, han er kommet sig over tabet af datteren, der druknede i en ulykke, men hans kone sørger stadig, og to kvindelige medier overbeviser hende om, at det er muligt at komme i kontakt med datteren. Psykologisk og æstetisk raffineret film og et godt udgangspunkt for mange analyser, fx af Roegs filmiske sløring af skellet mellem virkelighed og drøm. Lit: Kristi Wilson: "Time, space and vision. Nicholas Roeg's Don't Look Now" in Screen 1999, vol. 40, nr. 3

Edvard Munch: Skjæbnefotografiene (1902-1908). Efter et slagtilfælde blev Munch i 1908 indlagt på Dr. Jacobsens klinik bl.a. for at bekæmpe sit alkoholproblem. Han forvandlede efter nogle dage sit værelse til et atelier og tog her en række interessante selvportrætter. Ved hjælp af dobbeltkopiering og lange eksponeringstider fremstår han som en gennemsigtig, udflydende spøgelsesfigur, der ifølge Arne Eggum, indgår i nøje iscenesat forening med værkerne og møblementet omkring ham. Til trods for en umiddelbar lighed med 1800-tallets åndefotografier, er der ingen paranormal påstand knyttet til fotografiet. Alligvel er det interessant at sammenligne denne kunstneriske skildring af forholdet mellem krop, bevidsthed og omverden med de okkulte forestillinger, som Munch var interesseret i. Lit: Arne Eggum: Munch og fotografi (1987), Okkultismus und Avantgarde : von Munch bis Mondrian 1900-1915 (1995).

Duane Michals: The Bogeyman, The Spirit Leaves The Body, Things Are Queer, m.fl. Michals er dobbelteksponeringens mester, og i fotografiserierne og filmene, hvor han udforsker forholdet mellem forestilling og virkelighed, gennemspilles mange klassiske myter. The Spirit Leaves The Body giver mindelser om 1800-tallets åndefotografi og kan bl.a. danne udgangspunkt for en diskussion af forventningen om fotografiets realisme og forholdet mellem tro, videnskab og kunst.

Elisabeth D'Esperance: Skyggeriget (1898). Det berømte mediums selvbiografi er et oplagt udgangspunkt for at analysere forholdet mellem krop og kamera og diskutere mediumismen i et kønsfilosofisk/politisk perspektiv. Lit: Ann Braude: Radical Spirits. Spiritualism and Women’s Rights in Nineteenth-Century America (1989), Katharine Conley: Automatic Woman. The Representation of Woman in Surrealism (1996)

Sarah Waters: Affinity (1999). "Refined, repressed and simmering...A delicious tale of Victorian spiritualism" skrev Independant on Sunday om romanen. Waters´ sammenfletning af spiritisme, fængselsvæsen, homoseksualitet og klasseskel i 1800-tallets London er udsøgt sommerferielæsning for okkultister og Foucaultister - og et godt studieobjekt bl.a. for analyser af det visuelles rolle i spiritismen.

Åndernes Magt (2000). Serien, der i sommeren 2001 opnåede at blive det mest sete danske tv-program, foregiver at være et dokumentarisk program om åndebesættelse. Journalisterne fungerer som garanter for, at medierne er uvidende om de medvirkendes problemer, og seerne kan efter sigende følge åndemanernes arbejde live. Serierne kan danne grundlag for mange forskellige analyser. Man kan fx tage et mediespecifikt udgangspunkt og se på forholdet mellem TV og det paranormale. Hvilke fortællemæssige skabeloner anvendes der i programmet, og hvilke forventninger til TV-mediet spilles der på? Man kan også anskue programmet i et historisk perspektiv og sammenligne TV-okkultismen med tidligere tiders masseokkulte bevægelser.

Balder Olrik: The Incident (1998). Har medie- og fotografiteoretikerne, der peger på, at den digitale teknik afslører fotografiets konstruktion og automatisk fører til en kritisk billedbevidsthed ret? Olriks site indeholder historien om en stjålen bog med beretningen om et mystisk selskab med forbindelse til alt fra ridderne om det runde bord, Roswell (mest berømte amerikanske UFO sag, New Mexico 1947), nazisme, kommunisme, mesmerisme, koldkrigs-efterretningstjeneste, spiritisme, mordet på Kennedy, Den ny verdensorden, Lars von Triers Epidemic og Yves Kleins berømte Leap into the Void. På siden kan man også læse nogle af de reaktioner, Olrik har modtaget pr. mail og brev, og hvis man tør stole på deres autencitet (...), så er tiltroen til det okkulte bestemt ikke blevet mindre i takt med nettets udbredelse. Udforsk selv det okkulte cyberspace fra en medieanalytisk synsvinkel. Lit: William J. Mitchell: The Reconfigured Eye : Visual Truth in the Post-photographic Era, MIT Press 1992

Théodore Flournoy: Des Indes à la planète Mars: Étude sur un cas de somnambulisme avec glossolalie (1900). Den schweiziske professor i psykologi konstaterede i bogen at mediet Helene Smith (som de franske surrealister iøvrigt var meget optaget af) aldrig havde været på Mars. Hun påstod ellers, at ånden Leopold og flere af hans medånder tog hende med på rumrejse, når hun var i trance, så hun hjemkommen kunne tegne planetlandskaber og skrive automatskrift på 'Marsisk'. Flournoy mente, at Smith havde en ualmindelig god fantasi, men muligvis også telepatiske evner. Bogen kan danne udgangspunkt for studier af forholdet mellem astronomi, science fiction, spiritisme og psykisk forskning omkring år 1900.

Yderligere litteratur (i skøn blanding):

Ronald C.Finucane : Apperances of the Dead. A Cultural History of Ghosts (1984), ArisFioretos: En bok om fantomer (1996), David Freedberg: The Power of Images. Studies in the History and Theory of Response (1991), Fred Gettings: Ghosts in Photographs. The Extraordinary Story of Spirit Photography (1978), Im Reich der Phantome. Fotografie des Unsichtbaren (1997), Ingvild Sælid Gilhus og Lisbeth Mikaelsson: Kulturens refortrylling. Nyreligiøsitet i moderne samfunn (1998), Olav Hammer: På jagt efter helheden. New Age - En ny folketro? (1997), Armin Geertz & Ole Riis: Gennem regnbuefarvede briller – Studiet af nye religiøse bevægelser (1999), Efraim Briem: Spiritismens Historia (1922), Georges Didi-Huberman: Erfindung der Hysterie. Die photographische Klinik von Jean-Martin Charcot (1997), Tomokichi Fukurai: Clairvoyance and Thoughtography (1931), Bill Jay: ”A Case of Spirits” in Cyanide & Spirits. An Inside-Out View of Early Photography (1991), Jacob Paludan: Søgende Aander. Redegørelser og Debatter (1950), Albert Freiherrn von Schrenck-Notzing: Materialisations-Phaenomene. Ein Beitrag zur Erforschung der mediumistischen Teleplastie (1914), Selskabet for Psykisk Forskning 75 år (1905-1980) (1980), Cosmos. From Romanticism to the Avantgarde, Jean Clair (ed.) (1999), The Occult in Russian and Soviet Culture, Bernice Glatzer Rosenthal (1997),