Home | Courses | Study circles | Seminars | Networks | Literature & links

Tilbage

 

Forelæsninger/øvelse, emnekursus Institut for Litteraturvidenskab, forår 2001
tirsdage kl. 10-12,  lokale 9.2.121 /  17.1.38

Ved Ph.d.  stipendiat Mette Kia Krabbe Meyer


Komplet kursusbeskrivelse
Yderligere henvisninger

 

          
06.02.2001

Introduktion

Med udgangspunkt i opfindelsen af den digitale billedbehandling og Charles Sanders Peirces tegnteori ser vi på det indeksikale og det ikoniske i fotografiet og den essentialistiske og den kontekstualistiske tilgang til mediet. Vi diskuterer hvilken betydning det digitale billede har for opfattelsen af fotografiet og prøver at indkredse en metode til at angribe det optisk-kemiske og det digitale billede på.
   
13.02.2001

Panorama og diorama
 

I begyndelsen af 1800-tallet blev nogle af de temaer der siden prægede fotografidebatten, diskuteret i forhold til en af de nye storbyforlystelser, panoramaet. På den ene side oplevede og beskrev man panoramaet som virkeligheden selv, på den anden side fremhævede man dets billedlighed og forskellighed fra omverdenen. Begreber som lighed, nærhed, stilstand og bevægelse blev centrale i diskussionen af panoramaet, der samtidig truede med at nedbryde skellet mellem finkultur og massekultur.
Man kan se panoramaet som en forløber for fotografiet og dioramaet som en forløber for filmen. I dioramaet kom bevægelsen ind i billedet, og vi diskuterer hvilken tid der findes i henholdsvis panorama/fotografi og diorama/film.
   
20.02.2001

Daguerreotypi


  I panoramaet faldt rammen bort, mens man i dioramaet skabte en bevægelse i maleriet for at nære virkelighedsillusionen. Daguerreotypiet havde ramme og ingen bevægelse, men til gengæld var det en indeksikal afbildning. Yndlingsmetaforen var, at daguerreotypiet var naturens eget billede. Virkeligheden skrevet med lys. 
Med udgangspunkt i Charles Baudelaires anmeldelse af Salonen i 1859 undersøger vi, hvordan forestillingen om fotografiet som et vindue mod omverdenen blev etableret.
Desuden forsøger vi at sætte fotografiet ind i en bredere ramme for visuel kultur. Vi ser på den revurdering af realismen, der har efterfulgt poststrukturalismen og placerer os i den forbindelse inden for fotografi og litteratur. Geoffrey Batchen sporer i artiklen "Brændende begær. Fotografiens fødsel og død" begæret efter at fotografere hos en række engelske romantiske forfattere. Vi diskuterer Batchens genskrivning af fotografiets oprindelse og jager selv begæret efter at fotografere i Honoré de Balzacs Le Père Goriot . Med udgangspunkt i romanen, der blev udgivet i 1834, 5 år før Arago præsenterede den fotografiske teknik for Deputeretkammeret, fortsætter vi diskussionen af stilstand og bevægelse, nærhed og lighed hos Balzac og i fotografiet.
 

28.02.2001

Ekskursion til Center for Kort og Billeder, Diamanten


  Vi mødes i forhallen klokken 10.00. Hvis lederen af centret og Det Nationale Fotomuseum, Ingrid Fischer Jonge, har tid, får vi en kort introduktion til samlingen og museet. Derefter undersøger vi søgemulighederne på læsesalen og ser på bøger og fotografier, der relaterer til temaerne på kursusforløbet, og som forhåbentlig kan inspirere til videre studier og opgaveskrivning.
   
06.03.2001

Bemærk ingen undervisning d. 06.03!


   
14.03.2001

The Pencil of Nature (Bemærk lokaleændring: 17.1.38)


  Med udgangspunkt i William Henry Fox Talbots The Pencil of Nature undersøger vi muligheden for at læse fotografiet ikonografisk. Vi diskuterer Lars Kiel Bertelsens tolkning af Fox Talbots billeder og hans kritik af Michael Charlesworths udlægning.
   
20.03.2001

Nøgenfotografi


  Med udgangspunkt i nøgenfotografiet fra 1850'erne og 1860'erne ser vi på muligheden for at bearbejde form og lys i papirfotografiet. Vi undersøger hvilken lighed der findes i forskellige former for nøgenfotografi og maleri, og diskuterer nøgenfotografiet i forhold til kønsidentitet med udgangspunkt i teksterne af Rune Gade og Abigail Solomon-Godeau.
   
28.03.2001

Portræt (Bemærk lokaleændring: 17.1.38)


  Ph.D. - stipendiat Mette Mortensen fortæller om portrætfotografi. Programmet er endnu ikke fastlagt, men sørg  for at have læst Regener og Benjamin – og også gerne første del af Roland Barthes par Roland Barthes.
   
03.04.2001

Arkiv


 

Tidligere på kurset gennemgik vi Roland Barthes' ontologiske definition af fotografiet. Med udgangspunkt i den fysiske forbindelse mellem fotografi og virkelighed diskuterede vi den paradoksale fornemmelse af nærvær og fravær Roland Barthes forsøgte at definere i La chambre claire fra 1980.
Denne gang læser vi et skarpt angreb på Roland Barthes’ tolkning af fotografiet skrevet af den kontekstualistiske kritiker John Tagg. Vi undersøger hvordan John Tagg i artiklen "Bildens Bevis" og i bogen The Burden of Representation overfører Michel Foucaults teori om ’magtens mikrofysik’ til fotografianalysen. Med analyserne af  fotografiets rolle som indicium og dets plads i arkiverne hos politi, retsvæsen og  socialvæsen i 1800-tallet mener John Tagg at kunne bevise at fotografiet i sig selv ingen identitet har, men at det bestemmes af de principper der er styrende i dets tilblivelse og i den senere meningstilskrivning.      
Vi diskuterer hvilke fordele og ulemper den kontekstualistiske metode har og ser afslutningsvis på en række fotografer (Walker Evans, Lee Friedlander og Bernd og Hilla Becher) der i det 20. århundrede har arbejdet med arkivet som tema i deres kunstneriske arbejde.
   
17.04.2001

Reproduktion


  Vi undersøger hvordan original og kopi defineres i skulptur og fotografi. Vi ser på hvordan bestemmelsen af kunstværdi skifter gennem historien og diskuterer endvidere den angst for erfaringstab og popularisering som reproduktionen giver anledning til.
"Selv ved den mest fuldendte reproduktion forsvinder én ting: kunstværkets her og nu - dets unikke eksistens på det sted, hvor det befinder sig" skrev Walter Benjamin i "Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder" (1936). Vi indkredser nogle centrale temaer i essayet og diskuterer med udgangspunkt i Walter Benjamins aurabegreb masseproduktionens betydning. Hvilken betydning har det unikke værk i forhold til det serielle? Og hvem bestemmer hvornår en masseproduktion begynder og ender?

   
24.04.2001

Peter Henry Emerson


  Vi undersøger, hvordan det i slutningen af  1800-tallet kom til et opgør med den skarpe og detaljerede fotografiæstetik. Med udgangspunkt i den tyske fysiolog Hermann von Helmholtzs perceptionsteori udviklede den engelske fotograf Peter Henry Emerson i årene før år 1900 sin out-of-focus-teori og forsøgte at overføre menneskelige synskarakteristika til fotografiet. Vi ser på den fænomenologiske tolkning af Emerson, men nærmer os også med udgangspunkt i Taylors tekst hans værk fra en sociologisk synsvinkel.
   
01.05.2001

Impressionisme og fotografi


  Vi diskuterer sammenhængen mellem skildringen af lys og bevægelse i fotografiet og i maleriet i slutningen af  1800-tallet i henhold til teksterne af Aaron Scharf og Kirk Varnedoe. Er det muligt  at komme med afklarende betragtninger uden at skrive en simpel årsag-virknings-historie?
   
08.05.2001

I åndernes rige
  Lige siden begyndelsen af 1800-tallet har der eksisteret en sammenhæng mellem det overnaturlige og fotografiet. Vi undersøger hvilke karakteristika, der gør fotografiet attraktivt for parapsykologien og ser på, hvordan det overnaturlige indgår som en del af den fotobaserede samtidskunst.

 
 
Mette Kia Krabbe Meyer | krabbemeyer@hum.ku.dk | +45 33 14 11 92