Mette Kia Krabbe Meyer
Ph.d., amanuensis

Født i 1970. Bachelor i Litteraturvidenskab (1994) og Cand.mag i Moderne kultur & kulturformidling (1999). Praktikophold i den fotografiske afdeling på Musée Rodin i Paris (juni-juli 1996). Skribent og medredaktør ved Kulturo, tidsskrift for moderne kultur (1997-1998). Anmelder for Katalog, tidsskrift for fotografi og video (siden efteråret 1997). Konsulent på udstillingen "Jonals Co. og det moderne fotografis gennembrud i Danmark", Gl. Holtegaard (marts-april 2000). Ph.D.-stipendiat (2000-2004). Amanuensis ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (2004-2005). Udførligt CV.

Jeg forsvarede min afhandling Hjemsøgt. Tingenes væsen og kroppens mekanik i reklamens, kunstens og okkultismens fotografiske univers, Danmark 1910-1950 fredag d. 21. januar 2005, og den kan downloades her:

Hjemsøgt. Tingenes væsen og kroppens mekanik i reklamens, kunstens og okkultismens fotografiske univers, Danmark 1910-1950. TEKST.

Hjemsøgt. Tingenes væsen og kroppens mekanik i reklamens, kunstens og okkultismens fotografiske univers, Danmark 1910-1950. ILLUSTRATIONER.

For at kunne læse dokumenterne, skal du have ACROBAT READER. Programmet kan downloades gratis her.

Aktuel forskning:

Varens fetichkarakter

Projektet ligger inden for forskningsfeltet “Materiel kultur”. Flere teoretikere (Judy Attfield, Daniel Miller m.fl.) har i de seneste år fremført det synspunkt, at Karl Marx’ kapitalismekritik er uanvendelig i det postindustrielle samfund. De har sat en antropologisk analyse af de personlige og kollektive følelser, vi knytter til ting, i stedet for en økonomisk analyse af tingenes produktion. Dette antropologiske livsverden-perspektiv vil jeg også anlægge i min analyse af en række aktuelle virksomheder, produkter og brands. Samtidig vil jeg fastholde, at den antropologiske analyse sagtens kan og bør forenes med en kritisk-materialistisk tilgang. Karl Marx’ forfatterskab er i sig selv et eksempel på dette. Her er beskrivelsen af varekulturen tværfaglig og indeholder begreber og tankemåder fra religion og etnografi, hvilket viser sig i betegnelsen ”varens fetichkarakter”. På baggrund af den tværfaglighed, der er i Marx’ og i senere marxistisk inspirerede teoretikeres forfatterskab (Walter Benjamin og Jean Baudrillard) vil jeg diskutere varer som moderne gudefigurer, der indgår i en problemfyldt verdensøkonomi, en fantasmagorisk varekultur og et personligt liv.

Samfund og smitte

Ideen er at undersøge, hvorledes nutidens influenzaepidemier beskrives i presse, historieskrivning og litteratur samt at diskutere, hvilke medicinske, økonomiske, sociale og psykologiske forhold, der er med til at sætte rammerne for denne beskrivelse. Den internationale forskning i den spanske syge har vist, at influenzaepidemien med dens svært definerbare og kontrollable spredning udfordrer den civiliserede verdens orden. På dette grundlag undersøges det, hvorledes influenzaepidemier håndteres i nutidens samfund, der af Foucault og Giorgio Agamben er blevet karakteriseret som ”biopolitisk”. Hvordan udfordres nationalstaternes selvopfattelse, sundhedssystem, udenrigspolitik og økonomi? Hvilke begreber og metaforer bringes i anvendelse, når influenzaen beskrives, og hvilke videnskabelige og sociale konsekvenser har karakteristikkens udformning?

Tro eller viden

Som den danske psykolog, Alfred Lehmann, bemærkede i sit værk Overtro & trolddom (1893-1896) har grænserne for, hvad der kaldes objektiv videnskab flyttet sig meget gennem de sidste århundreder. Fænomener som elektromagnetisme, telegrafi, røntgenfotografering m.m. blev af mange anset for at være skøre videnskabsmænds tankespind, da de først blev introduceret. I dag bruger mange clairvoyante de vekslende definitioner af objektivitet som argument for overnaturlige kræfters eksistens. Det giver mig anledning til at se nærmere på, hvorledes den okkulte metafysik konstrueres, og hvilke forskellige roller den anerkendte naturvidenskab tildeles af okkultisterne. I min hidtidige forskning har jeg arbejdet ud fra Theodor W. Adornos tese om, at okkultismen, til trods for dens kritik af den traditionelle videnskabs mekaniske karakter, selv er overordentlig mekanisk og deterministisk, og mit ønske er nu at diskutere forholdet mellem rationalisme og irrationalisme i videnskab og okkultisme med større grundighed og med udgangspunkt i aktuelle fænomener som tv-programmet Åndernes Magt eller clairvoyantes indblanding i politiets opklaringsarbejde.

Interesser/kompetenceområder:

Jeg har en bred kulturvidenskabelig tilgang til fotografi. Stort set alle typer billeder, fra spektrogrammer, røntgen- og mikrofotografi til illustrationsfotografi, etnografisk fotografi, familiefotografi, kunstnerisk fotografi og såkaldt paranormalt fotografi har min interesse. Jeg er funderet i den ontologiske fotografiteori og i kulturvidenskaben, og jeg interesserer mig for fotografiets indeksikale karakter og de filosofiske, ideologiske og videnskabsteoretiske spørgsmål, den rejser i forskellige sammenhænge. Det gælder fotografiet som konkret billede. Hvordan udtrykkes og opleves viden, erkendelse, magt, sandhed, illusion eller drøm i fotografiet? Og det gælder fotografiet som proces. Hvordan inspirerer den fotografiske teknik til poetiske skildringer af og påståede metafysiske teorier om erindring, billeddannelse, åbenbaringer osv.?

Fotografiet studeres således tværfagligt. Ontologien inkluderer teknik, filosofi og psykologi, og de enkelte fag og kulturelle områder, hvor mediet anvendes, kræver fordybelse i specifikke emner, tankegange og teorier. Jeg vagabonderer derfor gerne mellem fag- og mediegrænser. Mine studier af såkaldte okkulte fotografier har således ført mig gennem Johannes V. Jensens roman Madame D'Ora, danske spiritistiske tidsskrifter, Niels Bohrs atomfysik, samtidskunstneren Balder Olriks The Incident og sekundærlitteratur af fotografisk, religions-, kunst- og naturvidenskabs-historisk karakter.

Artikler:

• "Et direkte udsnit af virkeligheden? 1920’ernes rene fotografi" in Dansk fotografihistorie, Mette Sandbye (ed.), Gyldendal, 2004
• "Åndernes fremkaldelse - spiritisme og fotografi" in Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv, Mette Buchardt & Pia Rose Böwadt (ed.), Anis 2003
• "Mørkekammerets blændværk. Okkultisme og fotografi" in Kritik 161, 2003
• "A Slice of Living Reality? Writing the History of Danish Interwar Photography" in Arken Bulletin 2002, vol. 1
• "Fotografi uden kruseduller", tekst i udstillingskataloget "Jonals Co. og det moderne fotografis gennembrud i Danmark", Gl. Holtegaard, marts-april 2000
• "Det ‘rene’ fotografis drivfjeder"  i Objektiv 2000, nr. 88
• "Il faut entrer dans le réseau, man må ind i netværket - interview med Anne Cauquelin" i Kulturo 1999, nr. 9
• "Lille fotografihistorie - Walter Benjamin og fotografiet" i Kulturo 1998, nr. 7
• Interview med Laura Cottingham (sammen med Camilla P. V. Andersen og Sarah Cawood) i Siksi 1997, nr. 3
• "Biologisk essentialisme eller kønsrollekritik?" og "At være tro overfor naturen - realisme og abstraktion i Rodins skulpturer" i Kulturo 1997, nr. 6