Klaus Kjøller lektoral forside ßà Sproglig rådgivning forside à Vejledning af specialer og andet à Valg af vejleder

[opdateret 7/1 2006; teksten er oprindeligt et uddrag af bogen Skriv bedre opgaver s. 49-54]

Valg af vejleder

Valg af vejleder 2

Den gode vejleder 3

Engelsk eller fransk? 3

Stavning og åndsliv 3

Kend din vejleder på hans undervisning 4

Magt og vejledning 4

Jubel-vejlederen og dræber-vejlederen 5

Mange opgaver som du skal skrive på universitetet eller ved en anden videregående uddannelse, kan minde stærkt om opgaver du har løst i skolen. Det kan være opgaver som løses i tæt forbindelse med en undervisning du følger. Det er små, lærerstillede opgaver som fx skal træne dig i at bruge en bestemt analysemetode på en lille tekst.

Men der kommer også nye opgavetyper til. Graden af frihed stiger. Du kan meget frit vælge emne og vejleder, og bestå en eksamen ved at skrive en opgave. Måske endog helt uden at have fulgt holdundervisning i emnet.

Som i skolen gælder det på universitetet at en god opgavebesvarelse er en opgavebesvarelse som din bedømmer finder god. Opgavens formål er at du skal have det blå stempel af bedømmeren.

Dette leder direkte over i al opgaveskrivnings grundregel:

Jo bedre du kender din bedømmer, jo bedre muligheder har du for at skrive en god opgave.

Heri ligger selvfølgelig ikke at opgaven næsten skriver sig selv, bare du kender din bedømmer virkelig godt.

At skrive en opgave består i løsning af en række problemer:

• at definere sit emne
• at inddele emnet i passende bidder
• at ordne disse bidder i en rimelig rækkefølge
• at finde en passende stiltone
• at finde et passende fagligt niveau
• at sætte det du skriver, i relation til den faglige litteratur
• at få teksten skrevet, sætning for sætning.

Men alle disse problemer skal løses på grundlag af dit kendskab til bedømmeren.

Og da din bedømmer samtidig er din vejleder i opgaveskrivningen, bliver han også det middel du skal bruge for at løse problemerne.

Den gode vejleder

Dette leder straks til næste grundregel for opgaveskrivning:

Det største skridt frem mod en vellykket opgave tages før skrivningen begynder: ved at du vælger en god vejleder.

Hvad en god vejleder er, afhænger af dit faglige ambitionsniveau, din tid og din psyke.

Vejledere varierer – som andre lærere – langs to vigtige dimensioner: en social og en faglig. Se eventuelt en inddeling af lærere i fire gængse typer i Snyd ikke dig selv ved eksamen.

Da enhver lærer er ansat ud fra faglige kriterier, og da det løbende kontrolleres at der holdes et vist niveau og en vis produktion af bøger, artikler osv., er enhver lærer inden for det område hvor du skal skrive opgave, selvfølgelig faglig kompetent. Men i alle fag uden for naturvidenskab og tekniske videnskaber findes der forskellige faglige skoler som træder frem allerede i fagets begynderundervisning. Din vurdering af vejlederens faglighed skal derfor dreje sig om hvilken slags faglighed han eller hun går ind for.

Engelsk eller fransk?

Inden for mange humanistiske og samfundsvidenskabelige fag findes der to faglige åndsretninger: en engelsk-amerikansk inspireret og en fransk-tysk inspireret.

Når jeg skal forklare om disse to typer, er jeg ikke objektiv. En bog som denne kan kun skrives i den engelsk-amerikanske tradition.

Denne tradition er båret af en common sense-holdning til verdens begivenheder. Faglig kvalitet er et spørgsmål om analyse, enkelhed og præcision. Sprogtonen er dynamisk, og holdningen er anti-autoritær: Din fornemste opgave er at bevare dit individuelle oprør mod hvad der måtte være af etablerede sandheder.

Den fransk-tyske tradition er præget af opfattelsen af forskeren som orakel og stor individualist. Her vil man dyrke den personlige stil og nyopfundne ord. Det at udtrykke noget nyt prioriteres over det at udtrykke noget klart. Snarere end at være kritisk over for alt man støder på, bruges de åndelige ressourcer på at udlægge de store faglige autoriteters sværttilgængelige tekster.

Stavning og åndsliv

Allerede når du skal skrive dine første opgaver, vil du blive påvirket til forskellige besvarelsesmåder, hvis din lærer tilhører en af disse videnskabelige kulturer. Og disse to forskertypers måde at vejlede dig på vil også adskille sig klart.

Den engelsk-amerikanske vejleder vil prioritere at du i et enkelt, dynamisk sprog er i stand til at analysere noget materiale. Han vil bestræbe sig på at få dig til at forklare uklarheder og vil prioritere at du er i stand til at anvende nogle elementære faglige begreber og metoder med stor sikkerhed. Han vil synes at det er en del af hans opgave også at vejlede dig i de problemer du kan have med at skrive. Helt ned hvor det drejer sig om stavefejl.

Den fransk-tyske vejleder vil prioritere din originalitet og selvstændighed når du skal udtrykke hvordan du forstår (dele af) de etablerede værker som definerer den retning din vejleder tilhører. Der kan godt heri indgå analyse af noget materiale, men formålet er så at bruge analysen som illustration af hvordan væsentlige dele af de etablerede værker bør forstås. Den fransk-tyske vejleder vil normalt ikke gå ned i så jordnære problemer som skriveblokeringer og stavefejl.

Som typerne her er beskrevet, er det ekstreme typer, som kun undtagelsesvis findes i helt ren form i virkeligheden. Men dimensionen som de ekstreme typer udspænder, er særdeles vigtig når du skal finde en vejleder og bedømmer. 

Kend din vejleder på hans undervisning

Den sociale dimension er selvfølgelig også meget vigtig.

For det første: Vurdér hvor god en underviser din påtænkte vejleder er. Som regel foregår opgaveskrivning i forbindelse med holdundervisning. Da vejledning er individuel undervisning, så vil de kvaliteter eller manglen på samme som du oplever i holdundervisningen, også findes i vejledningen.

En god underviser vil også typisk være en god vejleder, bl.a. fordi det er en forudsætning for at være en god underviser at man har en god psykologisk evne til at indleve sig i sine elever.

Men også her er der store forskelle.

Lærerens kvaliteter kan især ligge i en forbilledlig planlægning af kurset, og i at være velforberedt til de enkelte timer. Derimod er han måske mindre god til at reagere frugtbart på elevernes spørgsmål og uforudsete situationer som opstår.

På den anden side kan en lærer være fortræffelig, selv om hans planlægning måske ikke er helt tip-top med planer langt ned i detaljen. Ja, selv udsving i hans forberedelsesintensitet kan virke befordrende – forudsat han er i stand til at improvisere frugtbart ud fra elevernes spørgsmål og forslag. 

Magt og vejledning

Denne sidste underviser vil være en bedre vejleder end den første, fordi han i højere grad har de særlige kvalifikationer som en vejleder skal have: evnen til at indgå i en befrugtende dialog med dig om dine problemer med at skrive din opgave.

Læg også mærke til hvordan han reagerer på kritik ved holdundervisningen. Tromler han den ned? Prøver han at lade som om han er vældig tolerant og åben, mens han i virkeligheden styrer præcist mod det han hele tiden har villet? Inspireres han af kritik? Ignorerer han den? Eller lammes han, eller bliver han måske fjendtlig over for den kritiserende elev?

Ved at gøre denne slags iagttagelser vil du kunne få en meget præcis opfattelse af hvor åben han i en vejledningssituation vil være over for dine ideer. En vejleder som ikke tåler kritik, er en vejleder som kræver ubetinget underkastelse fra sin opgaveskriver. Han vil ganske vist ikke sige detaljeret hvad du skal gøre, men du skal af dig selv ved hjælp af gættelege og andet godt, selv finde frem til hvad han vil have du skal gøre.

Hvis du ønsker plads til at folde dig ud på, så må du vælge en vejleder som accepterer kritik, og som tør lade dig have initiativet. Eller som i det mindste giver dig en klar fornemmelse af at det er dig der får ideerne.

Jubel-vejlederen og dræber-vejlederen

Den ideelle vejleder er en person som grundlæggende tror på dig, men som samtidig er så tilpas kritisk at du hele tiden er nødt til at være oppe på mærkerne for ikke at skuffe hans forventninger.

En vejleder som lige fra første møde er jublende over din genialitet, er selvfølgelig også en positiv figur i din opgaveskrivning, men vil ikke stimulere dig til at komme videre. Men hvis det er den gode karakter der er målet, er en sådan jubel-vejleder naturligvis rar at have. Han er jo straks fra starten overbevist om at du skal have topkarakter. Selve opgaveskrivningen bliver så til en formalitet.

Den modsatte vejleder er dræber-vejlederen, som straks fra starten påpeger enhver fejl og mangel i det du siger og skriver.

Som andre mennesker er også opgaveskrivende studenter vidt forskellige. Nogle er så sarte planter at de kun kan komme igennem skrivningen med en jublende vejleder, der hele tiden roser og begejstres over det fremadskridende vidunder af en tekst. Andre opgaveskrivere med hang til det selvplageriske trives kun hvis vejlederen er som en streng fader: dræber-vejlederen. Men det store almindelige flertal af opgaveskrivende studenter som du sandsynligvis tilhører, har brug for en vejleder som både kan rose og kritisere, og som gør det ud fra en forståelse af dine behov efterhånden som opgaveskrivningen skrider fremad.