Mikkel Lumbye Andersen
Socialdemokratiske fortællinger – en narrativ analyse med henblik på at
spore aktuelle socialdemokratiske fortællinger, diskutere deres indflydelse
på partiet og partiets muligheder for at benytte fortællingerne til egen
fordel
Kontakt: lumbye77@hotmail.com
Formålet er at spore nogle af de fortællinger der knytter
sig til Socialdemokraterne i dag; mere specifikt i perioden fra folketingsvalget
februar 2005 til april 2006. Fortællingerne skal analyseres og kritiseres.
Der skal på basis heraf gives råd til partiet.
Det empiriske grundlag udgøres af
1) Helle
Thorning-Schmidts og Frank Jensens valgtaler på den ekstraordinære kongres i
marts 2005
2) Specialeskriverens
interview (ud fra Kvale) med Pia Gjellerup og Henrik Sass Larsen
3) Artikler
fra dagspressen
4) Monografier
om nyere dansk politik: bl.a. biografier om Anker Jørgensen, J.O. Krag, Poul
Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft
5) Der
trækkes også på tv-udsendelser, opslagsværker, hjemmesidetekst m.m.
Det dominerende analyseredskab er Greimas’ aktantmodel.
Der trækkes også på bl.a. Klaus Fog, Berger & Luckman, Peter H.
Christensen, Bruner, Wolfe, Hvid, Grunwald, Eco, Femø Nielsen, Schein og Kjøller.
Overordnet perspektiveres der til fremtidsforskeren Rolf Jensens tanker om
Dream Society.
Der fremanalyseres i alt syv fortællinger. Fire af dem
knytter partiet til sig selv som en del af sin selvfremstilling. De optræder
således i formandskandidaternes taler og i de to interview. Det er 1) Arbejderfortællingen;
arketype: Anker Jørgensen, 2) fortællingen om det succesrige Socialdemokrati;
arketype J.O. Krag, 3) splidfortællingen og 4) kommunikationsfortællingen.
Yderligere tre fortællingen findes i offentligheden, dvs.
udgør en væsentlig del af partiets faktiske image, men diskuteres og
anerkendes kun i ringe grad af partiet i dag. Det er 5) pamperfortællingen,
6) uansvarlighedsfortællingen (både angående økonomi og indvandrere) og 7) fortællingen
om Gucci-Helle.
Specialeskriveren udvælger arbejderfortællingen som
Socialdemokraternes ideologiske kernefortælling. Over for denne står de
øvrige som i høj grad er procesfortællinger om politikerne og det politiske
spil. Proceshistorier underminerer på forskellig vis den ideologiske
kernefortælling og skaber troværdighedsproblemer som efter specialeskriverens
vurdering er større for Socialdemokraterne end for andre partier med andre
ideologiske kernefortællinger.
Der gives til sidst tre overordnede råd til partiet: 1)
arbejderfortællingen skal samle middelklassens og samfundets svage i en
hjælperfortælling, 2) man skal være opmærksom på diskrepans mellem den
ideologiske fortælling og procesfortællingerne, 3) man skal være opmærksom på
fortælling som metode i sin kommunikationsstrategi.
kkj@hum.ku.dk
|