[senest opdateret 25/10 2006]

Maria Sønderby Knudsen

Spiselig kommunikation? En empirisk undersøgelse af hvordan der kommunikeres til forbrugerne i Danmark om genmodificerede fødevarer

Formålet er at analysere og vurdere, hvordan der i Danmark kommunikeres til forbrugerne om genmodificerede fødevarer. Undersøgelsen skal munde ud i en rådgivning til de aktører, der kommunikerer om genmodificerede fødevarer til forbrugerne.

Emnet er den hjemlige kommunikation om EU-reglerne for mærkning af genmodificerede fødevarer som trådte i kraft d. 18. april 2004. Alle genmanipulerede fødevarer skal herefter i princippet mærkes, men mange typer varer er undtaget, bl.a. animalske produkter (bl.a. kød, mælk, æg) som stammer fra dyr der har spist genmodificeret foder.

Der gives en historisk gennemgang fra 1970’erne og frem af genteknologien i Danmark. Og forbrugernes bekymring perspektiveres ud fra samfundsmæssige tendenser med ’risikosamfundet’ (Beck) som centralt begreb.

Analysematerialet stammer fra perioden april 2004 til marts 2006. Det består af 1) netteksten ”Nye regler for mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO) og GM produkter i fødevarer” som er udarbejdet i fællesskab af FødevareIndustrien i Dansk Industri, Landbrugsrådet, Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet, Dansk Supermarked Gruppen, Coop Danmark og De Samvirkende Købmænd. 2) Pjecen ”GMO – genmodificerede fødevarer” fra Fødevarestyrelsen.

Ud over tekstanalyse har specialeskriveren udført fem kvalitative interview (Kvale) med udvalgte afsendere af de to tekster og trukket på sine erfaringer fra tre måneders praktik i forbrugerorganisationen FDB i foråret 2004 og fra deltagelse i debatmøder om emnet.

Af ressourcemæssige grunde fravælges modtagerinterview, men der trækkes på eksisterende undersøgelser fra EU, Institut for Konjunktur-Analyse og Forbrugerrådet.

Endvidere suppleres med resultaterne fra syv fokusgruppeinterviews som er udført af Center for Bioetik og Risikovurdering.

Tekstanalysen består i en diskursanalyse (Fairclough). Den viser at teksterne er domineret af især to diskurser: den administrative og den videnskabelige. I mindre grad kommer også en sikkerhedsdiskurs ind. Specialeskriveren vurderer at disse diskurser samlet resulterer i en kommunikation som ikke forholder sig til de følelsesmæssige, etiske og sociale værdier som forbrugerne sætter i spil i spørgsmålet. Forbrugerne fastholdes derfor i en tilstand af bekymring og utryghed, og dette vedligeholder en kløft mellem befolkning og fx industri og politiske interesser. Forklaringen finder specialeskriveren især i de mange afsendere og problemets lave placering på den politiske dagsorden.

I forlængelse heraf giver Maria Sønderby Knudsen nogle generelle råd som bl.a. går ud på at afsenderne skal respektere værdikløften mellem 1) forbrugere og 2) videnskab og industri – og behandle den eksplicit i kommunikationen.

kkj@hum.ku.dk

Tekniske oplysninger

Speciale af:					Maria Sønderby Knudsen
Studieretning:			Dansk			cand.mag.	+	mag.art.
Afleveringsdato:				18/8 2006
Titel:	Spiselig kommunikation? En empirisk undersøgelse af hvordan der kommunikeres til forbrugerne i Danmark om genmodificerede fødevarer
Omfang:	93 s. (185.568 enheder = 88,4 ns), hertil ca. 1,5 sides sammenfatning på engelsk og et bind med 10 bilag (og underbilag).
Eksaminator:		Klaus Kjøller