|
KK arkiv à |
Sund fornuft |
|
|
|
|
|
Sund
fornuft: Plan for kursus
[opdateret
10/5 2001]
Tid, sted og fylde:efterår 2000 - forår 2001, 2 semestre a 3 timer om ugen: torsdag kl. 13.15-16 i lokale 10.2.53 (de to første gange, fra og med torsdag d. 21/9: ) lokale 17.2.16. Vi holder en pause på ca. 30 minutter midtvejs. Årsværksvægten for kurset er 1/4 stå.
Menu
|
Overordnet: |
Forløb 1. semester Syllogismer for en bedre verden Hvem sagde argumentationsteori? |
Forløb 2. semester Fremstilling = kreativ argumentation Argumentation, sproghandlinger og samtaleanalyse |
Kurset er af en art hvor man reflekterer over begreber, metoder og teorier inden for et etableret område på faget, her: argumentationsanalyse. Det er i hvert fald udgangspunktet. Der er nok en mulighed for at vi også efterhånden på kurset vil inddrage utraditionelle aspekter. Erfaring tyder nemlig på at opfattelsen af argumentation som noget rationelt, er stærkt overvurderet.
Der er ingen tvivl om at det at optræde fornuftigt er et ideal -- både blandt individer, organisationer og stater -- og at det at argumentere helt klart og tvingende for sine handlinger og holdninger opfattes som klart tegn på at man er fornuftig. Derfor bruges der mange ressourcer på at udtænke fornuftige begrundelser af det man gør og mener.
Inden for videnskab er man nødt til at forudsætte at individer, organisationer og stater optræder rationelt for at kunne opstille teorier om dem. Man må forudsætte at de altid vælger den korteste vej mellem to punkter, ud fra deres situationsopfattelse, deres kultur og deres mål.
Men det gælder også individer, organisationer og stater: De (vi) er nødt til at forudsætte at verden er rationel; ellers er det ikke muligt at lægge planer og forstå hvad der foregår.
En handling, udtalelse eller holdning som ikke kan begrundes fornuftigt af den som handler, taler eller mener, er derfor meget sjælden. Ét af de steder i landet hvor der er den største tæthed af uskyldige mennesker, er fængslerne. Jeg vil bede om at deltagere medtager eventuelle eksempler på dette til første time. Altså på nogen der har gjort, sagt eller ment noget som vedkommende opgiver at begrunde fornuftigt.
Argumentationer foregår i grupper. Grænsetilfældet er selvfølgelig overvejelser i énrum, men bortset fra dette: i grupper. En argumentation som lyder som manna fra himlen i én gruppe, kan være det skæreste nonsens i en anden. Dette er velkendt fra sammenstød mellem religiøse og politiske fundamentalister. Eller fra ægteskaber eller venskaber under opløsning.
Men mindre kan også gøre det. Den argumentation man har brug for til udvortes brug, er typisk anderledes end den til indvortes -- fordi der er tale om to forskellige målgrupper. Anny som er nødt til at ligge i kø i to dage for at få en billet til en Dylan-koncert, melder "barn sygt" til sin arbejdsplads. Virksomheden som lider under stadige slagsmål mellem direktør og bestyrelsesformand, melder at "direktøren har valgt at søge nye udfordringer, så vi har måttet acceptere hans opsigelse." Selv om ingen tror at nogen tror at disse forklaringer er sandheden, så leverer man dem, og de bliver ofte accepteret. Det afgørende synes ikke at være om forklaringerne er sande; det afgørende er om der er nogen der kan se sin interesse i at afsløre dem. Det letteste er ofte at lade som ingenting. Intet er så sejlivet som løgne ingen ser sin interesse i at afsløre. Men uanset hvad man siger eller gør, så er det min opfattelse at man inderst inde må give sig selv én eller anden fornuftig begrundelse som bygger på sande argumenter. Fx vil Anny måske ræsonnere således: Jeg fik ikke lønforhøjelse sidst og har været mindre syg end Lone og Frederik (kolleger), så jeg fortjener et par fridage. Og virksomhedens ledelse tænker på at det først og fremmest gælder om at give en forklaring som ikke svækker tilliden blandt aktieejerne og troen blandt medarbejderne på at ledelsen handler ud fra ophøjede visioner og har alt under kontrol.
Argumentation, virkelighed og interesser hænger tæt sammen. Men vi starter i det tekniske: argumentationens fornuftige indretning: analyseapparaterne som I kender fra jeres BA-undervisning.
Forelæsning, mundtlig opgaveløsning med efterfølgende diskussion, gennemgang og drøftelse af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse, skriftlig opgaveløsning og elevoplæg.
Spørgsmål til teksten
Ved gennemgangen af teoretisk tekst vil en foretrukken form være at deltagerne ved forberedelsen formulerer et antal spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål vil så i høj grad bestemme dagsordenen i timen. Spørgsmålene kan fx dreje sig om
Som udspil til behandling af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse vil der bl.a. blive brugt mundtligt deltageroplæg. Det vil have en varighed af højst 10 minutter med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Kun i særlige tilfælde vil et sådant oplæg bestå i referat af teksten. Det skal i så fald begrundes af oplægsholderen. Deltageroplæg træder aldrig i stedet for deltagernes individuelle forberedelse med at læse teksten grundigt og forberede spørgsmål til den. Spørgsmål som enten kan være om noget som er svært at forstå, forekommer selvmodsigende eller lignende; eller spørgsmål som anfægter tekstens holdninger, værdigrundlag og eventuelle anbefalinger.
Det mundtlige deltageroplæg kan have flere former:
Skriftlig opgaveløsning
Der vil være mulighed for at løse mindst én skriftlig opgave pr. semester.
Aristoteles Aristoteles Kbh. 1964. (Udvalg, indledning, oversættelse og noter af Anfinn Stigen).
Collin, F., Sandøe, P., Stefansen, N.C. Derfor. Bogen om argumentation Kbh.
1987.
Jørgensen, C. & Onsberg, M. Praktisk argumentation Kbh. 1987.
Hamblin, C.L. Fallacies
London 1970.
Kjøller, K. Mod en argumentationsteori Kbh. 1978.
Kjøller, K. Gode grunde? Elevhæfte, Kbh. 1980.
Kjøller, K. Gode grunde? Analyse - Kritik - Fremstilling Kompendieudsalget Humaniora 2000.
Næss, A. En del elementære logiske emner Oslo1971.
Perelman, C.,
Olbrechts-Tyteca, L. The New Rhetoric. A Treatise on Argumentation
London 1969.
Schein, Edgar H. Organisationskultur og ledelse. 2 udg, København: forlaget Valmuen, 1994.
Toulmin, S. The Uses of
Argument Cambridge 1969.
van Eemeren, F.H.,
Grootendorst, R., Jackson, S, Jacobs, S. Reconstructing Argumentative
Discourse, Tuscaloosa & London 1993.
Hvor det ikke klart af kursusplanen nedenfor fremgår at tekster uddeles af mig, må deltagerne selv sørge for at skaffe dem. Vær opmærksom på at det kan tage nogen tid at få tekster frem fra bibliotek eller boghandel.
8Arabertallene til venstre markerer undervisningsgange.
***
Indledning
81. (7/9) Kursets mål, metoder og forløb. Belyst ud fra et eksempel fra den nærmeste tid (Tage Voss, Philip Morris og Hensynsfulde Rygere)
***
82. (14/9) Vi ser på korte uddrag fra deltagernes egne opgaver, hvori de analyserer argumentation. Det viste sig her at der var 4 som havde erfaringer fra BA, først og fremmest med Jørgensen og Onsbergs "Praktisk Argumentation". Resten (6) havde ingen argumentationsanalytisk fortid.
***
Syllogismer for en bedre verden
83. (21/9) Collin m.fl.: fra begyndelsen til og med kapitel 3.
Følgende forbereder opgaveløsninger til timen (mundtligt):
s. 16: opg. 1: Trine; opg. 2: Christina.
s. 30: opg. 1a: Louise; 1b: Mads; 1c: Mikael.
s. 39: opg. 1a: Lisbeth; 1B: Sine; 1c: Inger, [1d: Anette.]
---
84. (28/9) Fra Aristoteles, udgivet af Anfinn Stigen i serien De store tænkere, Kbh. 1964: vi læser indledningen s. 11-35 og om logik, s. 36-51.
Collin m.fl. kapitel 4. og 5. Deltagerne finder så vidt muligt eksempler fra euro-debatten som kan illustrere pointer i Derfor (Kap. 1-5, inklusive)
---
85. (5/10) Fejlslutninger
Hamblin Fallacies London 1970. Kapitel 1: "The Standard Treatment" s. 9-49.
---
86. (12/10) "At udlede det man ved i forvejen", induktion og abdubtion.
Collin m.fl. kap. 7 og 8.
Retningslinjer for den gode, offentlige debat:
Arne Næss En del elementære logiske emner Oslo m.fl. 1971, Kapitel VI: "Saklig og effektiv meningsutveksling", s. 133-156.
***
87. (26/10; d. 19/10 udgår da uge 42 er undervisningsfri))
Vores behandling af denne bog bygger på at flere holddeltagere allerede har arbejdet med den på BA. Elevoplæg på højst 10 minutter. Hver deltager får som emne et kapitel i Jørgensen & Onsberg. Alle læser hele bogen som er på 120 siders umiddelbart forståelig, introducerende tekst på dansk.
Oplæg: kap. 2: Rikke; kap. 3: Inger; kap. 4: Michael; [kap. 5: Lisbeth]; kap. 6: Louise; Overhold venligst nedenstående beskrivelse af undervisningsformen: Der ønskes ikke referat, men kommentar.
I øvrigt medbringer enhver deltager til timen en argumenterende tekst som i særlig grad opfattes som interessant og relevant i forhold til kursets emne. Der er helt frit slag, men meget lange tekster bør undgås. Denne tekstsamling vil så blive mangfoldiggjort og danne grundlag for næste time (gang 8).
Litteratur til denne kursusfase:
Jørgensen & Onsberg Praktisk argumentation Kbh. 1987
Litteratur i øvrigt:
Toulmin The Uses of Argument i uddrag.
88. (2/11)
Deltagereksempler. Her ud fra vil vi bl.a. se på hvad vi kan og ikke kan med de introducerede apparater: bl.a. diskussion af præcision og relevans. Kopier dit selvvalgte tekstmateriale til resten af holdet og læg det i vores hængemappe i Palmehaven i god tid inden d. 2/11.
Vi begynder på Gode grunde? - analyse, kritik, fremstilling, kompendieudsalget melder det klar tirsdag d. 31/10. Læs til og med s. 46 i Gode grunde? elevhæfte. (Dette introducerende materiale ender hvor kompendiet begynder). Der ligger et eksemplar i vores hængemappe som du kan kopiere fra til eget brug. Vi vil diskutere teksten generelt frem til s. 46 og mundtligt løse de mest interessante opgaver.
***
889-14. (9/11 - 14/12)
89 (9/11)
Alle forbereder frem til og med s. 83 i Gode grunde? elevhæfte. Deltagerne har desuden hver fået en særlig opgave til mundtlig fremlæggelse i timen: opg. 28: Louise; opg. 29: Christina; opg. 30: Lisbeth; opg. 31: Rikke; opg. 32: Michael. (Inger er ikke til stede denne gang).
810 (16/11)
Læs kapitlet "Praktisk argumentation" og bogen ud; løs opgaverne, dog ikke opg. 41; Vi besvarer et udvalg af opgaverne mundtligt i timen.
Skriftlige opgave til gang 12:
Opgave 41 løses skriftligt. Tillægsspørgsmål: Hvordan vil teksten i opg. 41 blive analyseret a) i Collin m.fl.'s ånd, b) i Jørgensen & Onsbergs ånd. Besvarelsen må højst fylde 5 A4-normalsider; aflevering senest tirsdag d. 28/11 kl. 13 i mit dueslag ved institutekspeditionen, eller pr. e-mail.
Hvem sagde argumentationsteori?
8 11 (23/11)
Gode Grunde? Analyse - Kritik - Fremstilling: Vi læser 11. "Argumentationskomposition" og 12 "Hvem sagde argumentationsteori?". Hver deltager har mindst 5 spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål vil danne udgangspunkt for tekstens behandling i timen.
8 12 (30/11)
De skriftlige opgavebesvarelser af opg. 41 med tillægsspørgsmål vil danne grundlag for denne gang.
Teknisk og ideologisk kritik af
argumentation
813 (7/12)
Del II: "Kritik" i kompendiet (s. 117-123). Vi løser opgaverne i teksten mundtligt i timen.
45a: Rikke, Louise; 45b: Inger, Christina; 45c: Lisbeth, Michael;
46a: Rikke, Louise; 46b: Inger, Christina; 46c: Lisbeth, Michael;
47a: Rikke; 47b: Louise; 47c: Inger; 47d: Christina; 47e: Michael.
Fremstilling = kreativ argumentation
814 (14/12)
Del III: "Fremstilling" i kompendiet: kapitel 1-5 (inklusive). Opgaver i teksten løses mundtligt i timen -- med udspil fra deltagerne:
Rikke: 49, 51d;
Louise: 50, 52;
Inger: 51, 53;
Christina: 51a, 54;
Lisbeth: 51b, 55;
Michael: 51c, 56.
Litteratur til denne kursusfase:
Kompendium til Sund Fornuft: Gode grunde? - analyse, kritik, fremstilling (50 kr. i kompendieudsalget) som bl.a. bygger videre på stof fra
Gode grunde? Kbh. 1980
Få din vilje Kbh. 1997.
2. semester:
Fremstilling = kreativ argumentation
Igennem hele dette semester vil det kreative perspektiv udgøre fremdriften, jf. indholdsfortegnelsen i kompendiet.
15. (1/2) Tilbageskuen, fremadskuen. Mod en argumentationsteori, kap. I, II, III (til og med s. 22).
16. (8/2) Mod en argumentationsteori, kap. IV.
17. (15/2) Kompendiet del III, kap. 6, 7. Desuden to uddelte papirer: 1) Regel 5: Alting blandes sammen 2: vertikalt, 2) s. 91-99 fra Peter Harms Larsens Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992.
18. (22/2) Kap. 8, 9, 10.
19. (1/3) Perelman & Olbrechts-Tyteca, Part one "The framework of argumentation".
20. (8/3) Kompendiet, kap. 11. Perelman & Olbrechts-Tyteca, kap. V "The interaction of arguments".
21. (15/3) Kompendiet, kap. 12 "Stil". Kap. 13, 14. Mundtlig argumentation: Kap.15, 16, 17. Ekstra litteraturhenvisning i forbindelse med kapitel 13 "Opfølgning/vaccination": Cialdini, Robert B. Influence. The Psychology of Persuasion, New York: Quill William Morrow 1993, specielt kapitel 3 "Commitment and Consistency" bl.a. om hjernevask.
Argumentation, sproghandlinger og samtaleanalyse
22. (22/3) van Eemeren, Grootendorst m.fl. kap. 1 + 2.
23. (29/3) van Eemeren, Grootendorst m.fl. kap. 3 + 4.
24. (5/4) Oplæg til opgaver. Hver deltager sender mindst 1 side med opgaveidé: forslag til formål, materialevalg (og gerne mere endnu) til deltagere + lærer senest tirsdag d. 3/4 som vedhæftet fil på e-mail.
Argumentation og
organisationskultur
25. (19/4) Schein, Edgar H. Organisationskultur og ledelse. 2 udg, København: forlaget Valmuen, 1994. Kapitel 1 - 4, s. 10 - 71.
26. (26/4). Schein, kapitel 11 - 16, s. 197 - 308.
27. (3/5) Vi blader os frem gennem nærværende plan og fremhæver og eventuelt diskuterer de væsentligste pointer. Så vidt muligt ud fra deltagernes selvvalgte spørgsmål til teksterne. Formålet er selvsagt at skabe overblik og sammenhæng op til fremlæggelserne som skal udtrække relevante dele af kursets helhed som helt eksplicit, teoretisk og metodisk referencebaggrund.
Der fremlægges efter eget valg en lidt større opgave for resten af holdet. Det skal være muligt for deltagerne at forberede sig, dvs. dem der fremlægger må også -- i samråd med mig -- instruere om forberedelse, eventuelt også uddele skriftligt materiale senest nogle dage inden selve fremlæggelsen. Opgaven kan senere munde ud i en fri skriftlig hjemmeopgave eller en fri mundtlig med materiale.
Dagsordenen for forelæggelse og kritik af de forskellige opgaver bliver således:
1. Mundtlig forelæggelse.
Opgaven er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling.
Varighed: normalt 20-25 min.
2. Deltagernes kritik (= bedømmelse) af opgaven.
Denne foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til 15 minutter. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik.
3. Min kritik, dels af opgaven, dels af diskussionen omkring opgaven
(jvf. punkt 1 og 2).
Jeg har i sinde kun at fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen.
|
gang |
dato |
fremlægger |
kritiker a |
kritiker b |
|
28 |
10/5 |
Rikke |
Mikael |
Christina |
|
|
|
Inger |
Christina |
Mikael |
|
29 |
17/5 |
Mikael |
Rikke |
Inger |
|
|
|
|
|
|
|
30 |
31/5 |
Louise |
Inger |
Rikke |
|
|
|
Christina |
Mikael |
Louise |