0. Informationshierarkier menu resumé her er du

 

 

 

 

1. en forståelig tekst: informationskomposition

 

 

2. en acceptabel tekst: acceptkomposition

 

1.1 med tidsfølge

 

1.2 uden tidsfølge (abstrakt)

 

 

1.1.1 opskrift på havregrød

 

1.1.2 annonce for sygetransport

 

 

 

 

0. Informationshierarkier

Net-introduktion til brug for kurset Sprogbeskrivelse under studiemønstret Sproglig rådgivning.

[senest opdateret 1/7 2001 af kkj@hum.ku.dk; teksten er en revision af Kjøller Nudansk Fremstilling, Institut for Nordisk Filologi, 1984, afsnit 12.1.2.2.1-3 (s. 246-292); teksterne lagt ud første gang d. 1/7 01]

Resumé

[her bør være en tekst som gør det maksimalt muligt for dig at klikke dig nøjagtigt frem til et tekststykke som kan løse det problem du sidder med som kursusdeltager. Indtil videre må du desværre nøjes med menuen ovenfor kombineret med de menuer der findes i de enkelte filer som viser filens indhold]

  

1. En forståelig tekst: informationskomposition

Jeg ser i det følgende på et par tekster, dels for at få kastet yderligere lys over begrebet 'en forståelig fremstilling', dels for at udforme en fremgangsmåde man kan følge når man skal fremstille en mest mulig begribelig tekst. Da formålet med kurset Sprogbeskrivelse er at gøre dig bedre til at udtrykke dig hensigtsmæssigt, vil jeg forsøge at koncentrere mig om at lette de problemer som man har når man skal udtrykke sig.

Mange af de træk som får en tekst til at hænge sammen, giver sig selv og er aldrig noget problem for praktikeren. Fx er ingen i tvivl om at teksten: "En soldat kom marcherende. En soldat var glad ..." er dårlig eller forkert, mens teksten: "Der kom en soldat marcherende. Han var glad ..." er god og rigtig. Det kan være meget påtrængende for teoretikeren at opstille regler som kan forklare hvorfor den sidste version er bedre end den første -- specielt hvis man arbejder inden for Cognitive Science med computersimulering af sprogbrug eller hvis man underviser folk der skal lære dansk som fremmedsprog.

Et forsøg på at give et overblik over begreber som anvendes i den analytisk-teoretiske tilgang, tekstlingvistikken, findes i Werlich; Beaugrande; Källgren; Togeby. I Kjøller Havregrødsprojektet kan man få en idé om de grammatiske og begrebsmæssige problemer der skal løses hvis man ønsker at sætte en computer i stand til at føre en banal samtale om havregrød.

Men som intendenteret læser af denne tekst behersker du det danske sprog langt ud over det elementære. Problemet er at blive bedre til at producere gode tekster. Vi er nødt til at koncentrere os om dette mål for at have en chance for at nå det.

Først et par opgaver for at sætte problemerne på dagsordenen og for at afprøve relevante intuitioner.

Opgave 62

I nedenstående sprogforløb a - b er helsætningernes rækkefølge tilfældig.

Ordn dem så der kommer en forståelig tekst ud af det.

Begrund så detaljeret som du kan, hvorfor du mener at din rækkefølge er rigtig.

(a)
  1. Kartoflerne pilles nemmest, mens de er varme, men skal de skæres i skiver, skal de helst køle af først, så går de ikke så let i stykker.
  2. Bring dem hurtigt i kog og dæmp varmen, så de ikke koger for stærkt.
  3. Ellers går det ud over både næringsværdi, smag og udseende.
  4. De skrubbede, skyllede kartofler sættes over i så meget vand tilsat salt (2 tsk pr. liter), at det kun lige står i højde med kartoflerne.
  5. Den kan variere mellem 10-15 minutter og 1/2 time, men man må prøve sig frem ved at stikke i kartoflerne med en spids kniv eller en tændstik.
  6. Det kan betale sig at koge kartofler med skræl til to dage ad gangen, men man skal blot opbevare dem med skrællen på.
  7. Når vandet er hældt fra kartoflerne, rystes gry den let over ilden, så al fugtighed kan dampe fra.
  8. Kogetiden afhænger af kartoflernes størrelse og art.

 

 

(b)
  1. Begge zoner betragtes i sådanne tilfælde som ud stedelseszone.
  2. Billetter udstedt eller stemplet på stationer, hvor zonegrænsen er placeret i stationen, vil nor malt være forsynet med 2 zonenumre.
  3. Ved rejser ud over 2 zoner kan løses tillægsbilletter til gyldig billet.
  4. Som tilgrænsende zoner betragtes de zoner, der umiddelbart omgiver (berører~ udstedelseszonen.
  5. Retten til at stige om på en grundbillet bortfalder 1 time efter det klokkeslæt, der er stemplet på billetten, dvs. sidste påstigning skal ske inden billettens udløb.
  6. En grundbillet stemplet med oplysning om udste delsestidspunkt og -zonenummer giver ret til vilkårlig kørsel og fri omstigning inden for 1 time i udstedelseszonen og tilgrænsende zoner.

 

 

Opgave 63

I nedenstående sprogforløb er afsnittenes rækkefølge tilfældig.

Ordn dem så der kommer en forståelig tekst ud af det.

Begrund så detaljeret som du kan, hvorfor du mener at din rækkefølge er rigtig.

  1. Da manden nu vågnede næste morgen og så ud af sit lille runde vindue, hvad så han da?
  2. Nu kunne han bestemt høre, at larmen kom fra enden af søen. Han styrtede derhen og så, at der var en stor lækage i dæmningen her, og at alt vandet, og fiskene med, strømmede ud gennem hullet. Han tog da fat på at stoppe lækken til, og arbejdede på det hele natten, og først da hans arbejde var færdigt, vendte han tilbage til sit hus og gik i seng.
  3. Ikke langt fra huset var der en sø med en mængde fisk i, som manden fangede og solgte i byen.
  4. Han forstod nu, at han havde taget fejl, og at larmen ikke kom fra denne kant, og han løb tilbage mod nord. Men da han var der, mente han igen at høre, at larmen kom sydfra, og han løb samme vej tilbage. Han snublede først over en stor sten, som lå midt på vejen, og lidt efter faldt han i en grøft, kom op, faldt i en anden grøft, kom op, faldt i en tredie grøft, og kom tilsidst også op af den.
  5. I et lille rundt hus med et rundt vindue i og en lille trekantet have til, boede der en mand.
  6. Først løb han sydpå. Her snublede han over en sten, som lå midt på vejen, og lidt efter faldt han i en grøft, kom op igen, faldt i en anden grøft, kom op igen, faldt i en tredie grøft og kom tilsidst også op af den.
  7. En stork!
  8. En nat vågnede han op ved at høre en frygtelig larm, og han begav sig afsted i mørket for at finde ud af, hvad der var i vejen. Han løb ned ad søen til.

 

I det følgende vil jeg ret detaljeret se på et par eksempler. Det sker for at illustrere en fremgangsmåde man ofte med fordel kan benytte når emnet for meddelelsen er forholdsvis konkret, fx en række handlinger.

Først udformes et diagram over de informationer som meddelelsen skal rumme. Dette diagram udformes som et netværk, eller nøjere bestemt: et hierarki, bestående af påstande hvorimellem der er nogle bestemte relationer.

Dernæst omformes dette netværk til et forløb, en tekst. Denne tekst kaldes råteksten. I denne tekst er hver enkelt information forsynet med et nummer som nøje angiver informationens relation til andre informationer; disse numre tjener bl.a. til at lette valget af overskrifter, rubrikker og afsnit.

Derefter kommer en række omskrivninger af råteksten, så den i stadig højere grad bliver velskreven. En væsentlig del af indholdet på de følgende sider består i at der forsøges opstillet nogle principper for disse revisioner.

Endelig skal der til allersidst foregå en stilistisk finpudsning, som i høj grad er den enkelte skribents individuelle område.

Videre til 1.1.1 Havregrød. 

 

Litteratur

Beaugrande, R. de Text, discourse and processes: Toward a multidisciplinary science of texts Norwood, N.J. 1980.

Källgren, G. Innehåll i text. En genomgång av faktorer av betydelse för texters innehåll, uppbygnad och sammenhang Stockholm 1979.

Togeby, O. "Men hva' med kongen. Om tekstlingvistisk analyse" NyS 10/11, s. 26-103 (spec. kap. V)

Werlich, E. A text grammar of English Heidelberg 1976.

Til toppen af siden og til menuen