Forside

Statistisk oversigt over forskningsmidler til forskningsråd, universiteter mv.

Tabel 1. De enkelte forskningsråds midler i perioden 1990-2001.

Tabel 2. Basisforskningsmidler på universiteterne (ekskl. UMTS-midler)

Tabel 3. Offentlige forskningsmidler i procent af BNP.

Tabel 4. Universiteternes udgifter til forskning fordelt på hovedområder

Tabel 5. Offentlige forskningsmidler fordelt på NABS-forskningsformål

Tabel 1. De enkelte forskningsråds midler i perioden 1990-2001

Mio. kr., 2001-priser	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001

Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd i alt	138	167	168	166	195	248	254	203	156	134	148	116
Almindelige fondsfunktion	97	110	109	129	143	194	226	189	130	109	122	110
Enkeltrådslige programmer	41	57	59	37	52	54	28	14	26	25	26	6

Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i alt	79	83	80	97	99	145	154	129	179	193	182	115
Almindelige fondsfunktion	78	83	80	97	99	122	124	95	93	91	83	87
Enkeltrådslige programmer	1	0	0	0	0	23	30	34	86	102	99	28

Statens Jordbrugsvidenskabelige Forskningsråd i alt	58	62	65	59	61	80	75	62	53	50	49	42
Almindelige fondsfunktion	54	56	57	48	50	70	75	62	53	49	47	42
Enkeltrådslige programmer	4	6	8	11	11	10	0	0	0	1	2	0

Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd i alt	47	47	46	43	50	76	72	47	63	50	57	72
Almindelige fondsfunktion	46	47	46	43	43	63	64	44	59	45	47	49
Enkeltrådslige programmer	1	0	0	0	7	13	8	3	4	5	10	23

Statens Humanistiske Forskningsråd i alt	66	67	63	74	74	102	102	79	74	58	63	58
Almindelige fondsfunktion	61	62	62	73	73	97	97	79	74	54	60	56
Enkeltrådslige programmer	5	5	1	1	1	5	5	0	0	4	3	2

Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd i alt	143	153	158	148	178	197	171	58	92	87	70	107
Almindelige fondsfunktion	88	88	85	103	106	159	145	58	90	85	69	101
Enkeltrådslige programmer	55	65	73	45	72	38	26	0	2	2	1	6

Almindelige fondsfunktion i alt	424	446	439	493	514	705	731	527	499	433	428	445
Enkeltrådslige programmer i alt	107	133	141	94	143	143	97	51	118	139	141	65
I alt	531	579	580	587	657	848	828	578	617	572	569	510

Tværrådslige programmer	184	187	183	164	158	167	143	451	345	454	408	176
Total	715	766	763	751	815	1015	971	1029	962	1026	977	686

Kilde: FL og TB 1990-2001

Anm.: Bevillingerne i 2001 er således ikke umiddelbart sammenlignelig med tidligere år, idet der i 2001 blev gennemført en ændring af bevillingsformen, jf. Akt 212 10/5 2000 om omlægning af statslige tilsagnsordninger på tilskudsområdet. (Top)

Tabel 2. Basisforskningsmidler på universiteterne (ekskl. UMTS-midler)

Mio. kr. i 2002-priser	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004
Københavns Universitet	767,7	755,5	748,4	767,9	735,8	695,3	669,9
Aarhus Universitet	516,7	508,4	514,7	535,7	511,3	483,8	467,1
Syddansk Universitet	254,4	254,7	263,8	280,0	290,7	275,5	266,7
Roskilde Universitetscenter	111,7	109,8	107,7	121,1	112,7	106,9	103,1
Aalborg Universitet	210,8	208,9	209,2	237,7	219,3	224,2	215,3
Handelshøjskolen i København	119,9	117,9	116,0	119,6	115,2	109,1	105,4
Handelshøjskolen i Århus	61,4	59,6	59,0	64,1	60,3	56,7	54,8
Danmarks Farmaceutiske Højskole	50,4	49,7	52,4	57,4	54,3	51,6	49,9
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole	211,6	208,2	211,8	207,9	205,3	193,8	186,8
IT-Højskolen*	-	10,3	12,7	32,4	33,2	31,8	30,4
IT-Vest*	-	16,2	5,6	8,9	14,0	13,2	12,7
Danmarks Tekniske Universitet	369,2	370,8	373,4	374,0	360,5	342,1	329,0
Danmarks Pædagogiske Universitet	56,0	56,0	58,0	114,0	113,5	101,2	99,7
Tilbageførte basismidler til forskning***	-	-	-	-	-	83,0	80,1
Hovedtotal	2.729,8	2.726,0	2.732,7	2.920,5	2.825,9	2.768,2	2.670,9

Kilde: FFL 2002 (januar 2002), aftale om finansloven for 2002.

* Er først etableret fra 1999.
** Da Universitetet i sin nuværende form er en ny konstruktion, angiver bevillingerne frem til 2000 Danmarks Lærerhøjskole.
*** Regeringen tilbagefører en del af de bebudede besparelser i BO-årene, men da de tilbageførte basismidler til forskning ikke er endeligt beregnet, er beløbene udtryk for et skøn. (Top)

Tabel 3. Offentlige forskningsmidler i procent af BNP

Tabellen nedenfor viser de offentlige forskningsmidler i Sverige og Finland. De tilsvarende danske tal er opstillet til sammenligning. Forbruget på forskning og udvikling er sat i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), således at tallene for de tre lande kan sammenlignes. Tallene er baseret på den seneste udgave af Offentlig Forskningsbudget. Der eksisterer såvidt vides endnu ikke sammenlignelig statistik for årene efter 1998.

(% af BNP)	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998
Danmark	0,71	0,67	0,70	0,75	0,76	0,75	0,76
Finland	1,05	1,09	1,03	1,01	0,97	1,13	1,12
Sverige	1,28	1,29	1,20	1,18	1,16	-	0,84

Kilde: Analyseinstituttet for Forskning, Offentlig Forskningsbudget 2001, s 14. (Top)

Tabel 4. Universiteternes udgifter til forskning fordelt på hovedområder

Der eksisterer såvidt vides ikke sammenlignelig statistik over fordelingen af offentlige udgifter til forskning og udvikling på de enkelte videnskabelige hovedområder. Det skyldes blandt andet, at definitioner af de videnskabelige hovedområder varierer fra land til land. Eksempelvis opfattes forskning inden for arkitektur i visse nordiske lande som teknisk videnskab, mens det i Danmark opfattes som humaniora. Sådanne forhold vanskeliggør internationale sammenligninger.

En delvis sammenligning af forskningen inden for de videnskabelige hovedområder kan dog opnås ved at sammenholde fordelingen af universiteternes udgifter på hovedområde som i tabel 4 nedenfor, hvor den seneste konsistente sammenligning er gengivet. Dette talmateriale kan af statistiske grunde imidlertid ikke sammenholdes med talmaterialet i tabel 3 ovenfor.

Andel af universitetsforskning	Danmark			Finland			Sverige
	1993	1995	1999	1993	1995	1997	1993	1995	1997
Naturvidenskab	32,9%	30,0%	31,5%	22,2%	22,7%	26,7%	17,8%	21,5%	22,3%
Teknisk videnskab	18,5%	15,8%	15,4%	26,1%	24,7%	18,3%	22,7%	22,7%	23,6%
Sundhedsvidenskab	15,4%	16,6%	12,7%	17,8%	18,7%	25,8%	32,0%	31,0%	29,0%
Jordbrugs/ veterinærvidenskab	7,2%	10,1%	6,3%	4,3%	4,1%	2,1%	11,4%	7,4%	6,7%
Samfundsvidenskab	11,8%	12,2%	17,1%	19,2%	18,5%	18,3%	11,1%	11,5%	12,2%
Humaniora	14,2%	15,4%	17,1%	10,4%	11,4%	8,8%	5,0%	6,0%	6,1%
Total	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%	100,0%

Kilde: OECD, Basic Science and Technology Statistics, 1999, s. 111, 131 og 423, samt Forskningsstatistikken 1999, s. 62 for såvidt angår tallene for Danmark i 1999. (Top)

Tabel 5. Offentlige forskningsmidler fordelt på NABS-forskningsformål

En alternativ metode til sammenligning af prioriteringen af de samlede offentlige forskningsmidler er at sammenholde midlerne inden for de såkaldte NABS-forskningsformål. En sådan sammenligning er gengivet nedenfor i tabel 5.

	Danmark (1999)	Finland (1999)	Sverige (1998)
Land- & skovbrug, jagt og fiskeri	9,0%	5,9%	1,8%
Industri, håndværk og bygge og anlæg	9,6%	31,8%	5,0%
Produktion og fordeling af energi	2,1%	3,2%	4,3%
Transport og telekommunikation	0,9%	1,4%	5,9%
Boligforhold og fysisk planlægning	1,0%	1,0%	0,0%
Forudreningsbekæmpelse og naturbeskyttelse	3,4%	1,8%	0,8%
Sygdomsbekæmpelse og forebyggelse	1,8%	7,0%	0,9%
Sociale forhold m.v.	9,3%	5,1%	6,9%
Udforskning og udnyttelse af jorden	1,3%	1,7%	1,2%
Almen videnskabelig udvikling	58,5%	37,7%	63,3%
Rumforskning	2,6%	2,0%	2,4%
Forsvar	0,6%	1,4%	7,3%
Total	100,0%	100,0%	100,0%

Kilde: OECD, Basic Science and Technology Statistics, 1999, s. 113, 133 og 425. (Top)

Top Index Forside