§ 1. Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Stk. 2. Universiteter er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. <Top>

Formål

§ 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.
Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.
Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Stk. 4. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning. <Top>

Kapitel 2
Uddannelser

§ 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Stk. 2. Ministeren kan tilbagekalde godkendelse af udbud givet efter stk. 1, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af universitetet, eller hvis uddannelsen ikke længere lever op til de til enhver tid gældende kvalitetskrav for forskningsbaseret uddannelse.
Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde igangsætte en evaluering af en eller flere uddannelser.

§ 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:
    1)           Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.
    2)           Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
    3)           Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.
Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette.
Stk. 4. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:
    1)           Masteruddannelse.
    2)           Anden efter- og videreuddannelse.
    3)           Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse
Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.

§ 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.

§ 7. Universitetet kan efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.

§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder censur og kvalitetsudvikling, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til uddannelse.

§ 9. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. <Top>

Kapitel 3
Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

§ 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 2. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.
Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.
Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.
Stk. 6. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse.
Stk. 8. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren.
Stk. 9. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende.
Stk. 10. Den nærmere regulering om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2 fastsættes i vedtægten. Endvidere fastsættes de nærmere regler for ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. (Bemærkning)

§ 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.
Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet.
Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. (Bemærkning)

§ 12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling.
Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang. De udefra kommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 4. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende.
Stk. 5. De nærmere regler om nedsættelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fastsættes i vedtægten.(Bemærkning)

§ 13. Universitetet kan nedsætte et repræsentantskab, der sammensættes af udefrakommende medlemmer.
Stk. 2. Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.
Stk. 3. De nærmere regler om repræsentantskabet efter stk. 1 og 2 fastsættes i vedtægten. Det kan endvidere i vedtægten fastsættes, at nogle eller alle af bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges af repræsentantskabet. (Bemærkning) <Top>

Rektor

§ 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, institutledere og studieledere, varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 16, stk. 1 og 3-7, § 17, stk. 2 og 4, og § 18, stk. 5.
Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.
Stk. 3. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen.
Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger dekaner i de tilfælde, hvor universitetet opdeles i hovedområder.
Stk. 5. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.
Stk. 6. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.
Stk. 7. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-8, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 4 og 6.
Stk. 8. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.
Stk. 9. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 10. De nærmere regler om procedure for ansættelse og afskedigelse efter stk. 4 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekaner har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. <Top>

Akademisk råd

§ 15. Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for hvert hovedområde.
Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:
    1)           At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.
    2)           At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
    3)           At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
    4)           At tildele ph.d.- og doktorgraden.
Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.
Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph. d.-studerende, og de studerende.
Stk. 5. Hvis der oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for hovedområdets akademiske råd.
Stk. 6. De nærmere regler om nedsættelse af akademisk råd efter stk. 1 og 4 fastsættes i vedtægten. <Top>

Dekan

§ 16. Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning.
Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.
Stk. 3. Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut.
Stk. 4. Dekanen nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn
Stk. 5. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet.
Stk. 7. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 4. Dekanen kan endvidere i særlige tilfælde overtage studienævns opgaver, hvorved § 18, stk. 4 og 6, fraviges.
Stk. 8. Hvor der ikke ansættes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den, rektor bemyndiger hertil.
Stk. 9. De nærmere regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 3 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Desuden fastsættes de nærmere regler om udpegning og afsættelse efter stk. 5 i vedtægten. <Top>

Institutter og institutleder

§ 17. Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.
Stk. 2. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.
Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.
Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning.
Stk. 5. Hvor der undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1. <Top>

Studienævn og studieleder

§ 18. For at sikre studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning nedsætter dekanen det nødvendige antal studienævn, jf. § 16, stk. 4.
Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.
Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand.
Stk. 4. Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. § 16, stk. 5.
Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Stk. 6. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,
at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,
at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,
at behandle ansøgninger om merit og om dispensationer,
at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 7. De nærmere regler om nedsættelse af studienævn, herunder valg af formand og næstformand og indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter stk. 5 og 6 fastsættes i vedtægten.
Stk. 8. Bestyrelsen kan i vedtægten beslutte at nedsætte studienævn på forskellige organisatoriske niveauer.
Stk. 9. Bestyrelsen kan i vedtægten fastsætte særlige regler for styrelse af masteruddannelser og kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, når formålet gør det nødvendigt. <Top>

Kapitel 4
Økonomiske forhold

§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Tilskud til undervisningsvirksomhed ydes ud fra takster fastsat på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 2. Tilskud til universitetets opgaver efter stk. 1 indeholder tillige et bidrag til dækning af indirekte omkostninger ved universitetet, herunder ledelse, administration og bygninger m.v.
Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende.
Stk. 5. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.

§ 20. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.
Stk. 2. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.
Stk. 3. Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter.

§ 21. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20.
Stk. 2. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i de følgende finansår.
Stk. 3. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

§ 22. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter.
Stk. 2. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre studenteraktiviteter.
Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.

§ 23. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter §§ 19 og 20.

§ 24. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.
Stk. 2. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles.
Stk. 3. Ministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig.
Stk. 4. Ministeren kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre ministre.
Stk. 5. Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1, kan modregnes i kommende tilskud.

§ 25. Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån. <Top>

Deltagerbetaling til uddannelse

§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
Stk. 2. Universitetet kan opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, hvortil der ikke ydes tilskud, jf. § 19, stk. 1 og 4, og § 20, stk. 1.
Stk. 3. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling. Deltagerbetalingen må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag.

§ 27. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. <Top>

Regnskab og revision

§ 28. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.
Stk. 2. Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.
Stk. 3. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. § 10, stk. 5, og § 14, stk. 5.
Stk. 4. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 5. Rigsrevisor kan med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 4 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. <Top>

Personale

§ 29. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag.
Stk. 2. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere.
Stk. 4. Beføjelser, som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til universiteterne. <Top>

Bygningsmæssige forhold m.v.

§ 30. Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration.
Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet.
Stk. 3. De vilkår, der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder.
Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.
Stk. 5. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget. <Top>

Kapitel 5
Ændringer i universitetets status

§ 31. Ministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og andre forskningsinstitutioner.
Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af samarbejder efter stk. 1 kan ministeren, for så vidt angår samarbejder mellem universiteter og statslige forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

§ 32. Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren.
Stk. 2. Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8.

§ 33. Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. <Top>

Kapitel 6
Forskellige bestemmelser

§ 34. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser.

§ 35. Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens ansættelsesregler.

§ 36. Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet. <Top>

Kapitel 7
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til bestyrelsen, indtil der er nedsat en bestyrelse, og § 10 finder tilsvarende anvendelse på konsistoriums virke som bestyrelse. I denne periode varetages tegningsretten ved dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, af rektor og universitetsdirektøren. Konsistorium træffer dog alene de beslutninger, der er nødvendige for universitetets fortsatte virksomhed.
Stk. 3. De, der er valgt til rektorer, dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv med de kompetencer, som følger af loven, i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat en rektor og rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og dekaner i henhold til vedtægten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.
Stk. 4. De, der er valgt til formænd og næstformænd for studienævn på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil nye studienævn er nedsat og formænd samt næstformænd for studienævn i henhold til vedtægten er valgt og godkendt af dekanen.
Stk. 5. De hidtidige regler om afsættelse af valgte ledere gælder i perioden, indtil der er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedtægten.
Stk. 6. De nuværende valgte medlemmer af kollegiale organer fortsætter i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil der er nedsat nye organer i henhold til vedtægten og nye medlemmer er valgt. De kollegiale organer, jf. dog stk. 2, opretholder de hidtidige kompetencer, i det omfang kompetencerne ikke er overført til andre efter loven.
Stk. 7. Konsistorium fastsætter i en særlig vedtægt, som godkendes af ministeren, proceduren for nedsættelse af den første bestyrelse. I vedtægten fastsættes endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der går af i overgangsperioden. Den særlige vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. januar 2004.
Stk. 8. Bestyrelsen skal være nedsat senest den 1. januar 2005. Ministeren skal godkende sammensætningen af den første bestyrelse.
Stk. 9. Universitetets vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. maj 2005.

§ 38. Styrelsesrådet og konsistorium ved henholdsvis Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus nedlægges samtidig med, at der nedsættes en bestyrelse, dog senest den 1. januar 2005. Samtidig med, at styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i København nedlægges, ophæves vedtægten af 18. november 1995 for Handelshøjskolen i København.
Stk. 2. Styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i København varetager de opgaver, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 340 af 21. juni 1974 om Styrelse af Handelshøjskolen i København, og styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i Århus varetager de opgaver, som følger af vedtægt af 8. marts 2000 for Handelshøjskolen i Århus, og som efter loven er henlagt til bestyrelserne, indtil bestyrelser er nedsat.
Stk. 3. Ministeren kan indtil 1. januar 2005 afbeskikke styrelsesrådene, hvis styrelsesrådene ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, eller hvis styrelsesrådene ved deres dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, jf. § 11, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Styrelsesrådet ved henholdsvis Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus fastsætter efter høring af konsistorium i en særlig vedtægt proceduren for nedsættelse af den første bestyrelse, hvis sammensætning godkendes af ministeren. I vedtægten fastsættes endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der går af i overgangsperioden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 37, stk. 3-6 og 9, gælder tilsvarende for handelshøjskolerne.
Stk. 6. Eksisterende statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på uændrede vilkår.
Stk. 7. Betegnelsen »handelshøjskole« må fortsat kun anvendes af Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus.
Stk. 8. Hvis Handelshøjskolen i København eller Handelshøjskolen i Århus nedlægges, og hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1. januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten.

§ 39. Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje.
Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov.

§ 40. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med undervisningsministeren godkende sammenlægning af Skovskolen med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

§ 41. Ved lovens ikrafttræden overgår IT-højskolen i København fra at være et frifakultet i tilknytning til Handelshøjskolen i København til at være et selvejende universitet, IT-Universitetet i København.
Stk. 2. Ministeren fastsætter efter drøftelse med IT-højskolens bestyrelse en overgangsordning.

§ 42. Universiteter, som i medfør af loven skal overgå til tilskudsfinansiering, overtager de fordringsrettigheder og forpligtelser, der er indgået med staten som skyldner. Staten hæfter dog som selvskyldnerkautionist for de forpligtelser, som universiteterne har pådraget sig, indtil overtagelsestidspunktet.
Stk. 2. Universiteter omfattet af stk. 1 indtræder i de immaterielle rettigheder, der er knyttet til universitetet, ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Ministeren offentliggør overtagelsestidspunktet, jf. stk. 1 og 2, i Statstidende.

§ 43. For de universiteter, som i medfør af loven skal overgå til tilskudsfinansiering, gennemføres en opgørelse af universitetets mellemregning med staten.
Stk. 2. Universitetet aflægger et afsluttende årsregnskab i forbindelse med overgang til tilskudsfinansiering.
Stk. 3. De ved lovens ikrafttræden gældende bevillingsregler for statsinstitutioner gælder for universitetet, indtil ministeren har udstedt nærmere regler for tilskud i henhold til § 19, stk. 3.
Stk. 4. De ved lovens ikrafttræden gældende regler for universiteters regnskabsforhold gælder for universitetet, indtil ministeren har udstedt regler for universitetets opstilling af regnskab i henhold til § 28, stk. 2.
Stk. 5. Ministeren fastsætter tidspunktet for overgang til tilskudsfinansiering.

§ 44. Ministeren kan til universiteter, der i medfør af loven er overgået til selveje, overdrage gaver, der er skænket til den tidligere statsinstitution.

§ 45. Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er overgået til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang.
Stk. 2. Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende universitet ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor.
Stk. 4. Beslutning efter stk. 3, for så vidt angår rektor og universitetets øvrige øverste ledelse, træffes af ministeren, indtil bestyrelsen er nedsat, hvorefter bestyrelsen overtager disse beføjelser.

§ 46. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm nedlægge den selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm og ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 7. august 2001.
Stk. 2. Ved nedlæggelsen af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5 mio. kr., til forskningscentret.
Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som apportindskud i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktionær.
Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske Universitet.

§ 47. Universitetets aftaler i medfør af § 10, stk. 2, i den hidtil gældende universitetslov, jf. § 48, stk. 1, nr. 1, kan fortsætte frem til den 1. juli 2005.

§ 48. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999.
2) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996.
Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Helge Sander

<Top>

<Bemærkninger til lovforslaget>