Fællestillidsmand

Henrik Prebensen

hp@hum.ku.dk 

Regler for overgang til nyt lønsystem (1998, stadigt gældende)

Læs Vejledning om ny lønsystemer kap. 1 her

Vejledningens kap. 6

Læs om løn 2003 her

DMs lønpolitik

Overgang fra gammelt 
til nyt lønsystem
 

NB!  Kurver og tabeller bygger på skalaer fra april 2004

Ingen kan tvinges på ny løn i sin gamle stilling! 
Og der er altid kompensation for overgang.

Statsansatte kan gå over fra gammel til ny løn hver den 1.1. Endvidere kan man gå over
, når man får aftalt nyt fast tillæg

Lønkurver 

Hvordan går man over?

Man går over til det løntrin i det nye system, som kronemæssigt ligger nærmest over det, som man hidtil har fået i skalaløn og evt. kvalifikationstillæg, varigt puljetillæg og turnustillæg tilsammen. Hvad sker der med tillæg, man har nu? Hvis man har: • adjunkttillæg • lektortillæg • forskertillæg • seniorforskertillæg • rådighedstillæg så fortsætter man med at have disse tillæg oveni den nye skalaløn, når man går over. De påvirker altså hverken det økonomiske resultat ved overgang negativt eller positivt. Hvis man har: • kvalifikationstillæg • turnustillæg • permanent puljetillæg (lokalløn, decentral løn, anden pulje) så føres de ikke med over, men betragtes som en del af den hidtidige skalaløn.

Udligningstillæg Hvis ens skalaløn (incl. evt. kvalifikationstillæg, turnustillæg eller permanent puljetillæg) i det gamle system er højere end det højeste løntrin i det nye system, så får man et tillæg, der udligner forskellen. Et sådant tillæg (populært kaldet „udligningstillæg“) falder væk, hvis man skifter arbejdsgiver, uanset om det er indenfor samme overenskomstområde.

Ny anciennitetsdato Når man går over på det nye system, bliver man 12 mdr. på det trin, man rykker over på, uanset hvornår man skulle være rykket op på næste trin i det gamle system (oprykningsdato).

Økonomiske konsekvenser I nedenstående tabel kan man se hvilken forskel der er år for år mellem de to systemer. Efter 14 år er årslønnen på ny løn lavere end på gammel løn, men den på de 14 år optjente lønsum er dog godt 95.000 kr større. Efter 32 år er den over 500.000 kr. mindre, og efter 40 år okr. 750.000 kr. mindre. Der skal altså skaffes nogle tillæg hvis man ikke skal blive 'Sorteper'.

Løntrin 

Trin

Gl. løn

Ny løn

Differens

 

3

227.430

227.432

-2

 

4

235.658

246.947

-11.289

 

5

243.592

266.147

-22.555

 

6

251.379

283.658

-32.279

 

7

260.194

287.285

-27.091

 

8

267.833

299.371

-31.538

 

9

276.061

299.371

-23.310

 

10

283.406

299.371

-15.965

 

11

291.634

299.371

-7.737

 

12

297.364

299.371

-2.007

 

13

305.592

299.371

6.221

 

14

313.525

299.371

14.154

 

15

322.487

299.371

23.116

 

16

334.241

299.371

34.870

 

 

Idéen med ny løn Tanken er at der på grundlag af de akkumulerede forskelle skal dannes en slags 'rådighedskonto' på institutionens totale lønkonto som gør det muligt at differentiere lønnen for forskellige medarbejdere. Den generede forskel skal altså udloddes i form af 'tillæg' som pt. forhandles af den forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant, men som de offentlige arbejdsgivere gerne vil kunne forhandle individuelt med den enkelte arbejdstager. Fagforeninger vil generelt gerne sikre den gennemsigtighed og retfærdighed i lønfastsættelsen som er ønskelig på ethvert 'marked'. På KU har man til Finansministeriets utilfredshed indgået lønaftaler der sikrer dette. Finansminsteriets program er at sikre 'fleksibilitet'. En basisløn for basisydelserne og ekstra betaling som incitament til at yde noget ekstra eller som belønning.

 

 (Til toppen)                    (Til forside)