Forskningsvogtning

Det humanistiske fakultets forskningsvogtningsregler er fra 1996: Tilsyn med det videnskabelige personales forskningsforpligtelse. 

Eventuelle ny regler fastsættes af  dekanen efter forhandling om en aftale i Samarbejdsudvalget: Rektors brev om forskningsvogtningsregler 3

Det naturvidenskabelige Fakultets og Det juridiske fakultets regler: Det naturvidenskabelige Fakultets regelsæt 5 og 1 Det juridiske Fakultets regelsæt 7

(Tilbage til Forsiden)

‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑


Tilsyn med det videnskabelige personales forskningsforpligtelse

Den enkelte videnskabelige medarbejder har ret og pligt til at udføre og dokumentere forskning.

Ifølge universitetslovens § 7 og Københavns Universitets statut § 7 foregår forskning og dertil knyttede aktiviteter normalt ved institutter.

Hvert institut ledes af en institutleder, som har den daglige ledelse af instituttets virksomhed. Det indebærer at institutlederen, inden for de tilmålte rammer, planlægger og fordeler arbejdsopgaver og har ansvaret for, at videnskabelige medarbejderes undervisnings og andre arbejdsforpligtelser tilrettelægges således, at den enkelte har gode forskningsvilkår.

Institutlederen kan om fornødent pålægge de videnskabelige medarbejdere at 1øse bestemte forskningsopgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Institutlederen har ansvar for, at instituttets faste videnskabelige medarbejdere udfører og dokumenterer forskning i et tilfredsstillende omfang og institutlederen har ret og pligt til at gribe ind over for den enkelte forsker for så vidt som indsatsen vurderes utilfredsstillende.

------------------0------------------

§ 1. Den enkelte videnskabelige medarbejder rapporterer til institutlederen en gang årligt om sin forskningsaktivitet. (Årsrapport) .

Denne rapport skal indeholde en fortegnelse over afsluttede videnskabelige arbejder og en kort beskrivelse af 1øbende og/eller planlagte forskningsprojekter med evt. angivelse af tidshorisonten for færdiggørelse.

Dokumentation for resultaterne af forskningsindsatsen vil typisk foreligge i trykt form, i de for området hensigtsmæssige publikationer: monografier, i bidrag til videnskabelige tidsskrifter og samleværker, herunder anmeldelser, i skriftlige oplæg til kongresser og kongresberetninger, i videnskabelige lærebøger, i videnskabelige oversættelser, i tekstkritiske udgaver, i ordbøger, i forskningsformidlende publikationer. Der kan også henvises til offentliggørelse i elektroniske medier.

Arbejde med større afhandlinger vil normalt strække sig over mere end et år. Den årlige rapportering indeholder en redegørelse for udviklingen i det givne forskningsprojekt.

På grundlag af de individuelle rapporter udarbejder institutlederen en kort redegørelse om forskningsaktiviteten på instituttet og fremsender denne til dekanen.

§ 2. En videnskabelig medarbejders aftale om i en periode at påtage sig ekstraordinære undervisningsforpligtelser eller varetagelse af store administrative opgaver (f.eks. hvervet som institutleder eller studieleder i bedømmelse af afhandlinger og ansøgere til videnskabelige stillinger,  redaktørhverv, deltagelse i videnskabsorganisation m.v. Dekan og prodekan er omfattet af andre regler) kan medføre en nedgang i forskningsaktiviteten. Sådanne ekstraordinært store administrative eller undervisningsmæssige opgaver indgår i vurderingen af den samlede forskningsaktivitet.

§ 3. Har en videnskabelig medarbejder ikke dokumenteret forskningsaktivitet jfr. § 1, påhviler det institutlederen at drøfte forholdet med vedkommende og alt efter omstændighederne tage de nødvendige skridt til udvikling af forskningsaktiviteten.

Institutlederen kan meddele en påtale jf. Retningslinjer for påtaler, henstillinger og advarsler (adm. papirer nr. 20) .I forbindelse med påtalen præciseres det, at der inden næste ordinære rapportering skal dokumenteres forskningsaktivitet. på instituttet skal der opbevares dokumentation for at en påtale er meddelt.

I særlige tilfælde kan institutlederen efter aftale med dekanen give mulighed for sammenhængende forskningstid ved fritagelse for undervisningsmæssige og evt. administrative opgaver (forskningssemester) eller forskningsfritagelse i en nærmere fastsat periode. Aftale om forskningssemester eller forskningsfritagelse skal være skriftlig. En aftale om undervisningsfritagelse bør ikke på længere sigt medføre større undervisningsbyrder for andre fastansatte videnskabelige medarbejdere.

§ 4. Kan der ikke inden for et ar efter meddelt påtale dokumenteres tilfredsstillende forskningsaktivitet, skal institutlederen meddele en skriftlig henstilling. Forinden henstillingen meddeles, skal den videnskabelige medarbejder sikres mulighed for at fremkomme med en udtalelse (partshøring) samt opfordres til at lade sig bistå af sin tillidsrepræsentant jf. Retningslinjer for påtaler, henstillinger og advarsler (adm. papirer nr. 20) .I henstillingen fastsættes en frist, inden for hvilken der skal dokumenteres tilfredsstillende forsknings-aktivitet.

§ 5. Har den videnskabelige medarbejder inden for den i henstillingen meddelte frist ikke dokumenteret en tilfredsstillende forskningsaktivitet, indstiller institutlederen via dekanen til rektor, at der meddeles en skriftlig advarsel om, at der skal kunne dokumenteres forskningsaktiviteter jf. § 1 inden for en frist på et år. Forinden advarsel meddeles, skal der ske partshøring og eventuel inddragelse af den ansattes tillidsrepræsentant, jf. Retningslinjer for påtaler, henstillinger og advarsler (adm. papirer nr. 20) .

§ 6. Er de stillede krav om forskningsaktivitet ikke opfyldt ved ud1øbet af etårs-fristen indstiller institutlederen til dekan/rektor, at medarbejderens ansættelsesforhold bringes til ophør med overenskomstmæssigt varsel.

§ 7. Af institutternes årlige redegørelse til dekanen skal det fremgå om, men ikke til hvilke personer, der måtte være meddelt påtaler eller henstillinger. Hvad angår advarsler henvises til Retningslinjer for påtaler, henstillinger og advarsler (Administrationens papirer nr. 20) .

§ 8. Disse regler træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 9. Det Humanistiske Fakultets retningslinjer for tilsyn med det videnskabelige personales forskningsforpligtelse af 1. januar 1989 ophæves.

København den 22. august 1996.

John Kuhlmann Madsen

dekan

Ovenstående regler er som et led i Det Humanistiske Fakultets langtidsplan vedtaget af Fakultetsrådet den 7. maj 1996 og Fakultetssamarbejdsudvalget har i sit møde den 28. maj 1996 tilsluttet sig.

(TOP)

‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑

Rektors brev om forskningsvogtningsregler

Det humanistiske fakultet
Njalsgade 80-90
2300 København S

 

 

Ref. DW        J. nr. 715-503-1/01               22. juni 2001

 

Vedrørende     J.nr. 401-503-1!97-4000. Tilsyn med det videnskabelige personales forskningsforpligtelse.

 

I forbindelse med fakultetets revision af reglerne om tilsyn med det videnskabelige personales forskningsforpligtelse er der opstået tvivl om, hvem der har kompetencen til at fastlægge disse. Fakultetet har på den baggrund bedt rektor resolvere, om denne kompetence tilkommer fakultetsrådet eller dekanen, således at denne i overensstemmelse med samarbejdsaftalens § 3 kan indgå en aftale om retningslinier i Samarbejdsudvalget.

I henhold til Universitetslovens § 5 har fakultetsrådet primært opgaver af fremadrettet karakter, såsom godkendelse af udviklingsplan, budget, studieordninger m.v. Desuden træffer rådet afgørelse i visse akademiske anliggender, som nedsættelse af bedømmelsesudvalg og tildeling af ph.d.- og doktor-grader.

Hensigten med forskningsvogtningsreglerne er at indskærpe overholdelsen af forskningspligten samt at regulere spørgsmål vedrørende den enkelte videnskabelige medarbejders overholdelse af denne forpligtelse. Dette hører under arbejdsgiverens ledelsesret.

Da man med Universitetsloven har flyttet kompetencen i personaleanliggender fra de kollegiale organer til de enkelte ledere, er det dekanen, der efter delegation fra rektor har kompetence til at fastsætte disse regler.

Side 2

I henhold til samarbejdsaftalen skal ledelsen inddrage samarbejdsudvalget i drøftelser heraf, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for dekanens beslutning. Fastlæggelse af retningslinier i samarbejdsudvalget forudsætter enighed mellem parterne. Kan der ikke opnås enighed, påhviler det dekanen at fastsætte de nødvendige regler.

Imidlertid er reglerne om forskningsforpligtelsen af så væsentlig betydning for hovedområdet, at fakultetsrådet i henhold til Universitetslovens § 5, stk. 1 har ret til at udtale sig om disse. Det må således forudsættes, at fakultetsrådet høres herom.

Med venlig hilsen

 

Kjeld Møllgård

Rektor

/Dorrit Wiwel

Juridisk konsulent

 

(TOP)

______________________________________________________________________________________________

REGELSAMLING FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET

NR: 51.08

Det Naturvidenskabelige fakultet, januar 1998

Det naturvidenskabelige Fakultet

Regelsæt om Forskningsvogtning

 

Fakultetsrådet for Det naturvidenskabelige Fakultet reviderede på sit møde d. 15.12.1997 regelsættet om forskningsvogtning, der trådte i kraft pr. 1. 1. 1995.

Under fakultetsrådets drøftelser om regelsættet, har der været enighed om at formuleringerne i §3 skal forstås på følgende måde

    - et arbejde kan regnes for publiceret, når det er antaget til publikation (således at en eventuel forsinkelse på grund af en ophobning af accepterede publikationer hos et tidsskrift ikke skal komme en medarbejder til skade).

Formuleringerne i præamblen og selve regelsættet er tiltrådt af fællestillidsrepræsentanten for de videnskabelige medarbejdere.

Henrik Jeppesen
dekan

Regler om forskningsvogtning

 Indledning

Det er en selvfølgelig forpligtelse for videnskabeligt ansatte medarbejdere ved fakultetet, at man publicerer sine opnåede forskningsresultater. For at kunne vurdere om dette opfyldes, skal alle medarbejdere en gang om året rapportere til institutlederen om deres indsats. I institutlederens vurdering af situationen - evt. i et samråd med dekanen - skal der indgå en helhedsvurdering af såvel de positive som de negative forhold, men uden at forpligtelsen til en aktiv forskningsindsats dermed tabes af syne.

    Det er imidlertid en forudsætning for forskningsvogtning og de dertil knyttede sanktioner*, at instituttet giver de ansatte rimelige arbejdsvilkår. Dette må således indebære, at undervisning og administrative opgaver tilrettelægges, så der sikres den enkelte tilstrækkelig, anvendelig tid til forskning, tilrettelagt i overensstemmelse med det pågældende fags traditioner og den pågældendes forskningsemne. Hvis andet ikke er aftalt, har den enkelte ret til gennemsnitligt over en 4-årig periode at anvende halvdelen af sin samlede arbejdstid til forskning.

    Det er ligeledes en forudsætning for forskningsvogtningen og en naturlig del af denne, at institutlederen overfor en medarbejder, der er kommet ind i en død periode, udviser den største grad af støtte for at få vedkommende i gang igen. Det kan f.eks. omfatte tilbud om samarbejde med velfungerende forskningsgrupper og økonomisk støtte til at deltage i konferencer. Forskningsvogtning skal også indeholde en reel forskningshjælp.

    Den enkelte har ret til en rimelig andel af instituttets forskningsressourcer.

*: Der henvises i øvrigt til HSU's retningslinier for påtaler, henstillinger og advarsler (KU's Regelsamling 21.13).

§1.

Enhver fastansat videnskabelig medarbejder har pligt til hvert år at indgive en beretning om sin videnskabelige indsats. Ved videnskabelig indsats forstås:

Foruden en fortegnelse over (og angivelse af kategori for) sådanne skriftlige arbejder bør beretningen indeholde oplysninger om alle andre aktiviteter, der udøves af vedkommende i dennes egenskab af universitetslærer, ligesom det bør indeholde en redegørelse for løbende og planlagte forskningsprojekter, der endnu ikke har resulteret i publikationer. Af andre aktiviteter kan nævnes:

    Bedømmelse af afhandlinger og ansøgere til ledige stillinger, redaktørhverv, gæsteforelæsninger og lign., deltagelse i videnskabsorganisation m.v.

    Beretningen skal indeholde en fortegnelse over afholdt undervisning.

    En medarbejder kan indgå aftale med institutlederen om hel eller delvis fritagelse for forskningsvogtning i en nærmere aftalt periode ved udførelse af arbejdsopgaver, som begrænser den ansattes tid til forskning. Fritagelsen skal meddeles skriftligt med kopi til dekanen. En fritagelse udover 2 år skal forelægges dekanen.

    Ved en længerevarende forskningsfritagelse (over 2 år), skal institutlederen sikre medarbejderens mulighed for at vende tilbage til aktiv forskning.

§2.

Ovennævnte beretning afgives til institutlederen på det institut den pågældende er tilknyttet. Beretningen skal udformes således, at institutlederen heraf kan uddrage oplysninger til universitetets årbog. Ud over årbogsredegørelsen udarbejder institutlederen på grun individuelle indberetninger en kortfattet statusrapport for instituttet, der fremsendes til dekanen.

§3.

Den videnskabelige medarbejder skal, for så vidt anden aftale ikke er indgået, jf.. rektors brev af d. 12. nov. 1987 og foran § 1, som minimum indenfor en 3-årig periode have været forfatter eller egentlig medforfatter til enten:

I tilfælde af at der kun foreligger een artikel/monografi, og denne har flere forfattere, har institutlederen ret til at forlange en medforfattererklæring, der dokumenterer den pågældende medarbejders bidrag til artiklen/monografien.

§4.

Hvis en videnskabelig medarbejder ikke har rapporteret om videnskabelig indsats i det forløbne år, skal institutlederen kunne indestå for årsagerne til dette.

    Hvis der i en 2-års periode ikke foreligger en indsats, som hverken har givet anledning til en publikationsvirksomhed som nævnt 1 §3 eller en samlet acceptabel forskningsindsats, skal institutlederen påtale dette mundtligt overfor den pågældende medarbejder.

    Hvis der gives en påtale, skal institutlederen undersøge årsagen til dette og yde medarbejderen bistand, hvis manglende publicering skyldes forskningsmæssigt dødvande eller manglende ressourcer.

    Hvis der i en treårs periode ikke foreligger en indsats, som har givet anledning til en publikationsvirksomhed som ovenfor nævnt, har institutlederen pligt til at undersøge den pågældende medarbejders forskningsindsats i de foregående 9 år. Findes den samlede forskningsindsats tilfredsstillende fra et helhedssynspunkt, herunder arbejdets kvalitet (f.eks. dokumenteret gennem en citationsundersøgelse og/eller andre internationalt anerkendte metoder), skal institutlederen henlægge sagen. Sker noget sådant, skal institutlederen kunne motivere en sådan henlæggelse overfor dekanen. Er der derimod tale om en utilfredsstillende forskningsindsats, skal. institutlederen udstede en henstilling til medarbejderen med kopi til dekanen.

    Såfremt medarbejderen ikke ved udgangen af det 4. år har opfyldt det stillede krav, vil medarbejderen kunne indstilles til en skriftlig advarsel, hvori det meddeles, at såfremt §3's krav ikke er opfyldt inden 1/2år fra dato for afgivelse af advarselen, vil ansættelsesforholdet overvejes opsagt med overenskomstmæssig varsel.

    For tidligere valgte ledere (dekan, institutleder, studieleder) gælder dog, at disse har yderligere 1 år til opfyldelse af §3's krav at regne fra disses genindtræden i deres normale funktioner.

    Det skal nævnes i instituttets statusberetning, hvis påtale har fundet sted. Det skal ved påtalen drøftes med medarbejderen, om ændrede samarbejdsformer, muligheder for rejser eller lign. kan bryde et eventuelt dødvande.

§5.

Disse regler træder i kraft d. 1. januar 1998, således at de første gang finder anvendelse ved den indberetning om videnskabelig indsats (jf. § 1), der finder sted ved årsskiftet 1998/1999. For sager om forskningsvogtning, der er startet i henhold til reglerne af  1 . januar 1995, må 1995-reglerne ikke fraviges til ugunst for medarbejderen.

(TOP)
‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑

REGELSAMLING FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET

NR:51.07

København den 1. august 2002

  KØBENHAVNS UNIVERSITET

Det Juridiske Fakultet

Regler vedrørende de videnskabelige medarbejderes forskningsret og pligt. Reglerne er udarbejdet på baggrund af rektors skrivelse af 12. november 1987 om forskningsvogtning.

De videnskabelige medarbejdere ved fakultetet har ret og pligt til at forske og til at udvikle deres fagområder.

Den enkelte forsker har ret til frit at vælge forskningsemne, forskningsmetode og publikationsform. Medarbejderen bør en gang om året lægge en plan for det følgende år.

Reglernes formål er at indskærpe, at den arbejdstid, der er til rådighed for egen forskning (individuelt eller i samarbejde) samt udvikling af medarbejderens fagområde, faktisk bliver udnyttet til forskning. Denne arbejdsforpligtelse er indholdet af forskningspligten.

På grund af den høje studenter/lærer ratio på Det juridiske Fakultets område er det en vanskelig opgave for de enkelte medarbejdere og for institutterne at tilrettelægge arbejdet på en måde, så der bliver tilstrækkelig arbejdstid til forskningen. Det påhviler ledelsen at sikre tilstrækkelig arbejdstid til forskning.

Som følge af de ovennævnte problemer i forbindelse med fakultetets studenter/lærer ratio har den arbejdstid, der årligt er til rådighed for forskning, praktisk måtte udregnes som den årlige normalarbejdstid, med fradrag af den tid der anvendes til undervisning, undervisningsforberedelse, eksaminer, vejledning, bedømmelser, administration, medlemskab af styrende organer samt den øvrige række af interne og eksterne opgaver, der efter deres stillingers indhold påhviler medarbejderne.

Det er fakultetets opfattelse, at opfyldelsen af forskningsforpligtelsen først og fremmest skal fremmes gennem gode rammer og positive incitamenter.

Om proceduren med hensyn til opfyldelse af pligten gælder følgende:

  1. Det påhviler de enkelte videnskabelige medarbejdere at have et rimeligt i overblik over den arbejdstid, der er til rådighed for forskning og fagudvikling, og at anvende denne arbejdstid efter sit formål. Den enkelte medarbejder bør en gang om året lægge en plan for hovedlinjerne i medarbejderens forskning og fagområdeudvikling det følgende år.
  2. Medarbejdere, der på grund af andre arbejdsopgaver over en periode ikke har haft, eller kun har haft meget lidt arbejdstid til forskning, bør påpege dette over for den pågældende institutleder.
  3. Ph.d.-stipendiater er ansat i tidsbegrænsede stillinger og er under vejledning med henblik på at udarbejde en ph.d.-afhandling. Der eksisterer et regelsæt, som nærmere regulerer de pågældendes forskningspligt. Dette regelsæt giver tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelse af forskningspligten.
  4. Adjunkter, amanuenser mv. er ansat i tidsbegrænsede stillinger. De vil kun kunne fortsætte i en universitetsstilling, hvis de med udgangen af ansættelsesperioden kan dokumentere et forskningsudbytte. Redegørelse for opfyldelse af forskningsforpligtelsen sker til institutlederen i forbindelse med den årlige indberetning til universitetets årbog.
  5. Lektorer og professorer er ansat i tidsubegrænsede stillinger. Redegørelse for opfyldelse af forskningsforpligtelsen sker til institutlederen i forbindelse med den årlige indberetning til universitetets årbog.

Det er institutlederens ansvar at påse, at den enkelte medarbejder opfylder sin forskningsforpligtelse. Dette sker på grundlag af medarbejderens årlige indberetning til årbogen. Institutlederen vurderer herefter, om forskningsforpligtelsen må anses for opfyldt. Såfremt der er tvivl herom, tager institutlederen en drøftelse med medarbejderen, hvorunder sagen nærmere oplyses. Såfremt en sådan drøftelse viser, at medarbejderen har vanskeligheder ved at opfylde sin forpligtelse, må institutlederen i samarbejde med medarbejderen tage stilling til, hvorledes disse vanskeligheder kan afhjælpes.

 

Ved vurderingen af om forpligtelsen er opfyldt, må det medinddrages, at en medarbejder – f.eks. p.g.a. et igangværende større arbejde – fuldt legitimt kan have publikationsløse år. Ligeledes må det betænkes, at institutlederen har en forpligtelse til at vurdere om de påberåbte publikationer er af videnskabelig karakter (modsat aviskronikker etc.).

 

En gang om året anmoder dekanen institutlederne om at oplyse, om det har givet anledning til tvivl om forskningsforpligtelsen for medarbejderne er opfyldt.

 

København den 1. august 2002

 

Vagn Greve

Dekan

 

(TOP)