| Lokalbrevkasse: Skriv hvis du har et problem |
|
| Lokal brevkasse: |
|
Barselsorlov efter de ny lovregler
|
Barselsorlov efter de ny lovregler |
Kære
Henrik
Jeg har nogle spørgsmål vedrørende den nye barselsorlov.
Min kone og jeg, som har fået barn i januar 2002, kunne godt tænke os at
gøre flg.: Hun bliver hjemme de første 24 uger, på barselsorlov,
og dernæst 18 uger på optjent afspadsering og ferie. Dernæst går jeg
hjemme på orlov i en periode af tilsvarende længde.
I den forbindelse har jeg flg. spørgsmål.
1) Hvor mange uger af min orlov kan jeg efter de nye regler få fulde dagpenge?
5) Er der nogle frister for varsling af arbejdsgiver jeg skal være opmærksom på?
1) Hvor mange uger af min orlov kan jeg efter de nye regler få fulde dagpenge?
Der er tale om et lovforslag fremsat d. 9. januar, men endnu ikke færdigbehandlet. Vedtagelse sker formentlig midt i marts i forbindelse med finanslovens vedtagelse.
Københavns Universitet har ikke modtaget nogen vejledning (cirkulære el. lign.). Lovforslaget siger at man for børn født efter 1. jan., men før vedtagelsen, skal have tilbud om at vælge. Dvs at KU for øjeblikket ikke kan administrere efter andet end de gamle regler, men at du formentlig senere kan vælge at følge de ny regler, altså forudsat at der ikke ændres i lovteksten.
Der er ikke noget problem med overenskomsten; du kører efter den gamle aftale, der løber til 31. marts. 2002. Den sige at ansatte der afholder fædreorlov i 25. og 26. uge efter barnets fødsel/modtagelse, får ret til løn i stedet for dagpenge. En ansat der har ret til dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, har endvidere i samme periode(r) ret til en løn svarende til den, som den pågældende ville have været berettiget til under sygefravær. Det ser derfor ud til at du kan få løn i stedet for dagpenge i kraft af aftalen. Aftalen kan ses på http://www.ku.dk/regel/2/2025.html. Se også Instituthåndbogen og Vejledning om barsel mv
I forhandlingsresultatet til ny overenskomst hedder det om barsel at hvis der vedtages ændringer i reglerne om fravær til barsels-, adoptions- og børnepasningsorlov, kan der optages forhandling om lovændringens eventuelle konsekvenser for indgåede aftaler, herunder aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage.
Ifølge lovforslagets tekst skal der ske en forlængelse af barselorloven fra 32 til 52 uger. Hver af forældrene får efter den 14. uge efter fødslen individuel ret til 32 ugers fravær. Forældrene kan holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden, så det i alt bliver til 64 uger.
De gældende regler for moderens ret til fire ugers graviditetsorlov før barslen, moderens pligt til to ugers orlov efter samt moderens ret til yderligere 12 ugers barselorlov efter fødslen ændres ikke. Faderens ret til to ugers orlov i forbindelse med fødslen (fædreorlov) opretholdes.
Hvis forældrene udnytter deres fraværsret fuldt ud og lægger moderens barselorlov og den individuelle forældreorlov i forlængelse af hinanden, kan barnet blive 78 uger eller 1 1/2 år, før fraværsretten til orlov er opbrugt.
Efter den 14. uge efter fødslen har forældrene ret til fulde dagpenge i tilsammen 32 uger, som de kan dele, eller den ene af dem kan holde samtlige 32 uger på fulde dagpenge.
Forældrene behøver ikke at holde hele barselorloven i forbindelse med barnets første år. De kan vælge at udskyde mellem 8 og 13 uger af barselorloven, indtil barnet fylder 9 år. Ugerne skal dog holdes i en sammenhængende periode. Faktisk kan forældrene udskyde helt op til 32 ugers orlov til et senere tidspunkt efter aftale med arbejdsgiveren.
Som en konsekvens af den forlængede barselorlov foreslås det, at børnepasningsorloven ophæves samtidig med udvidelsen af barselorloven med virkning fra den 1. januar 2002.
Forældre, der har fået et barn før den 1. januar 2002, kan få orlov på den eksisterende regel om børnepasningsorlov. Det betyder, at børnepasningsorloven er fuldt udfaset i 2011, hvor den så foreslås ophævet.
Forældre, der har født eller adopteret børn efter 1. januar 2002, men før lovens ikrafttræden, skal tilbydes at overgå til den udvidede barselorlov (Tilbage)
Tjenestefrihed (orlov) med hel/delvis løn og uden løn. Ansøgning indgives til institutlederen. Institutlederen sender sagen med sin indstilling til dekanen, der træffer afgørelse og sender sagen til ekspedition i personalekontoret.
Nærmere regler: http://www.ku.dk/pers/personalepolitik2001.htm - BILAG 12
Efter de gamle regler skal fædreorlov ligge i uge 25 og 26.
Efter de ny regler synes der ikke at være noget problem: Efter de ny regler kan man nemlig vælge at udskyde mellem 8 og 13 uger af barselorloven, indtil barnet fylder 9 år. Ugerne skal dog holdes i en sammenhængende periode. Faktisk kan forældrene udskyde helt op til 32 ugers orlov til et senere tidspunkt efter aftale med arbejdsgiveren. (Tilbage)
Efter de gamle regler: Ja - hvis der er dokumentation for at barnet har været indlagt.
Efter de ny kan problemet vel løses som ovenfor under 3) (Tilbage)
Varsler tages med lempe på KU. Man kan godt læse højt af reglerne, hvis det ønskes, men foretrækker at behandle sagerne efter skøn. I reglen gives der ingen ’straf’ til folk der ikke strikte overholder reglerne. (Tilbage)
§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær. Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med § 14, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger. Beskæftigede lønmodtagere har dog ret til fravær i 38 uger, jf. § 13, stk. 4 og § 14, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For adoptivforældre gælder 1. og 2. pkt. efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet.
Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Retten til at udskyde fraværsretten kan benyttes af den ene af forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
Stk. 4. Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager udskyde op til 32 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
Stk. 5. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til fravær efter stk. 1 og 2 udsættes eller forlænges, jf. § 15 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.«.
Stk. 6. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.
Stk. 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejde i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.
§ 7 a. De tidsrum, hvor retten til dagpenge nedsættes eller bortfalder efter § 16 a, stk. 1 - 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fordi lønmodtageren har genoptaget arbejdet, medregnes ved beregningen af de perioder, hvor lønmodtageren har ret til fravær efter § 7.
Stk. 2. De tidsrum, hvor retten til dagpenge forlænges efter § 13, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fordi lønmodtageren har genoptaget arbejdet, medregnes ikke ved beregning af de perioder, hvor lønmodtageren har ret til fravær efter § 7. (Tilbage)
§ 10, stk. 1 En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i henhold til § 7, stk. 1, 3. pkt., skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved fødslen eller ved modtagelsen af barnet i hjemmet, jf. § 7, stk. 1, 4. pkt., skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om forventet tidspunkt for fraværets begyndelse og om længden heraf.
Stk. 3. En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter § 7, stk. 2, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Endvidere skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter § 7, stk. 3, ønskes udnyttet.
Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter § 7, stk. 2, afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal der i forbindelse med varsel til arbejdsgiveren efter stk. 3, 1. pkt., gives underretning om påbegyndelsen og længden af senere fravær.
Stk. 5. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter stk. 1 4 og stk. 10. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet. (Tilbage)
§ 13. Barnets moder har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Barnets fader har i samme periode ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger.
Stk. 2. Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger.
Stk. 3. Retten til dagpenge i perioden efter stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 16 a, stk. 2, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvist. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale om forlængelse af perioden med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig.
Stk. 4. Forældre, der vælger at holde orlov indtil barnet er 1 år, har tilsammen ret til dagpenge i 38 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Dagpengene nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger. Denne ret gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 5. Den ene af forældrene har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til en senere afholdelse i en sammenhængende periode inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 6. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes, sålænge den pågældende er ledig.
Stk. 7. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan hun modtage dagpenge, dog højst indtil udløbet af 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt, har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 3-6. (Tilbage)
Top 
Index 
Forside