KOGEBOG.xml Koge Bog Ukendt 1616 Faksimileudgave Samlet tekst 1-79 Centreringer og skriftstørrelser er ikke registreret. Side 3-7 har topteksten "Til Læseren.", mens resten har topteksten "Koge Bog.". Alternativ læsning er i noterne forkortet til ‘al’. indtastning JT marts 1998 LR, JT, LR Koge Bog: Indeholdendiet hundrede fornødene stycker,Som ere, om Brygning, Bagning,Kogen, Brendevijn oc Miød at bere=de, saare nytteligt vdi Husz=holding, c.Som tilforn icke paa vort DanskeSprock vdi Tryck er vdgaaen.Prentet i Kiøbenhaffn, AffSalomone Sartorio, 1616.Til LæserenGVnstige Læser, lad dig ickeforvndre, at ieg paa vortDanske Sprock, nu ladervdgaa den Materie, somtilforn icke blant oss haffuer værit pu=blicerit, eller formedelst Tryckerj giortgemeen for alle. Huilcket skeer aldeliingen forkort, eller nogen (lade sig ve=re Kocke eler Køckerske) til forrin=gelse vdi dere erlige Haanduerck inogen maade: Men huer Huszhol=dere til synderlig Gavn oc fordeel vdidere Huszholding. Thi det hendersig ofte, at mangen klager, hand kandvel giøre bekostning, oc bringe til veyehuad Bordet behøffuer, veed dog ickehuorledi hand skal der vdaff koge engod Ret. Dersom Synden icke haff=de værit, da skulde vel Iorden selffA ijbaa=baaret aff sig saadane velsmagendeRødder, Vrter, Fruct oc Grøde, atMenniskene icke saadan kogen oc Vr=ter forsætning vdi Spijsen, skuldehafft i behoff: Men formedelst Syn=den, da er Iorden formaledidet oc for=bandet, huilcken forbandelse giør, atVrter oc Rødder icke nær naae denprijsz, krafft, virckning oc vdrætning,som de eller skulde haffue hafft, der=som Menniskene ey haffde syndet.Huor om Vandfloden bær et krafftigtVidniszbyrd. Thi formedelst denneGud obenbare oc almindelige straff,da ere Vrter, Rødder, voxende Træ,saa skændde oc forderffuede, at de ickenu nær haffue den smag, krafft oc vd=rætning, saa som for Vandfloden:Huoroffuer Gud Almæctigste hafueraff synderlig gunst vndt MenniskeneKiød aff Fiske, Fule oc Diur, til disz be=dredre vnderholdning, at bruge oc nyde.Læsz Lutherum i sin første Bog offuerGenesin, huor hand giffuer tilkiende,at en ringe Vrt, som nu paa alminde=lig Marck trædi vnder Fødder, velda skulde værit i smag oc Krafft fastliffligere oc bedre, end nu vori ypper=ste Apoteckiske Kryder. Da effterdi atsynden haffuer foraarsagit Gud, atforbande jorden, oc jorden Affgrødeaff saadan forbandelse er forsueckit:Saa haffuer derfor fornødenhed op=tænckt Konsten, formedelst Ild, saale=di at tilberede, baade Maden, Rød=der, Vrter, Fructer, etc. at det kandfindi Menniskene tæckeligt oc vel=smagendi, oc tiene baade til Lego=men ophold oc sundhed: besynderlignaar det tagi oc brugi vdi Gudfryct, met Gudelige Bøner oc Læsz=ning, effter S. Povel Lærdom, si=A iijgen=gendi: Maden at hellige forme=delst Ordet oc Bønen. Derfor haff=uer ieg denne gode forhaabning omalle Rætsindige, at ingen laster ellerancker noget paa dene liden Bog, somvdgaar til hner sic. mand gavn oc gode:Huilcken er samlet aff velforstandigeoc velforfarne Huszholdere, som me=sten her aff selff haffue forsøgt ocbrugt, hue her vdi findi: Men fastheller holde den i god act. Forseendimig til, at andre, som dette læse ocbruge, oc vide nogit meere oc bedre,huad til Køcken oc Kieller behøffuer,end som her vdi saa korteligen befat=tet er, de da aff Christelig kierlighedtil den meenige Mand nytte, migsaadant gunsteligen metdeele: at omden engang paa ny igien skal trycki,da formeerit oc forbedrit kunde vd=gaa.gaa. Disz midler tid, huer fijn ocGudfryctig Dannequinde, Erlig octuctig Mø eller Suend vdi Køcke=net, bruge sig denne Boog i saa godmeening, som den aff et got Hiertemetdeeli. Vil saa her met den gun=stige Læser i den Allmæctigste Be=skærmelse befalet haffue. Kiø=benhaffn den 21. April.1616.S. S.B.A 4CAP.CAP. I.Om Bagning.EFterdi en god Huszhol=ding synderlig behøffuer gotBrød oc Øel: Huor paa tem=melig formuendi Folck offtemangler, icke fordi de jo giernevilde lade til, huad der til behoff giøri: menformedelst ond tilsiun, at der icke handlimet Rug, Meel, Malt, Kedle oc Kar, somdet sig bør, ey heller Ilden regæri til maa=de: Saa vil ieg fordi nogit korteligen her iBegyndelsen, tale om Bagning oc Bryg=ning: Icke vdi sin fuldkommenhed (Thi dethører dette Haandverck Folck, Bagere ocBryggere særdeli til) Men saa som en huerHuszholder vdi sit Husz haffuer i behoff.Først act, om du vilt haffue din Rug velforuaret, at der ey skulle om Someren kom=me Mider i Meelet, oc Brødet der aff bliff=ue ilde smagendi, Da skalt du grandgiffue=ligen selde all støff oc saaer der fra: Thi er dethoff, da tager Rugen hæde til sig, oc for=dærffui.Der=Dernest, lad male dit Meel først om Fasten,eller før, om mueligt er, saa megit som duvilt bruge et gantske Aar omkring i dit Husz.Dersom du maler det om Someren, da kom=mer Meelet varmt aff Møllen, vilt du saalegge det nogen tid lang hen i foruaring, saabliffuer der Mider aff, eller oc Brødet mul=ner, faar en ond smag, etc.III. Vilt du haffue smuckt huit Brød, daact, naar Ruggen er vel tør, bespreng denmet Vand, oc met reene Fødder træd den veli et Kar, lad den siden komme paa quernen,Dog Møllerne ville icke gierne til saadanRug at male, thi Steenene slidi her aff for=megit, oc skulle strax hacki igien.IV. Naar du nu vilt deine, da besict grand=giffueligen Meelet, deinevandet, Truet, I=tem Hænderne oc Neglene, at altingest ersmuct reent, saa der ingen haar, Hørtaffuer,Traade eller andet saadant vedhenger. Giffsaa nogit surdey vdi: thi det brød er altid fastsundere som bagi met Surdey, end det sø=de, Besynderlig for den gemeene Mand,her i disse Lande.V. Naar den nu vel er heffuet, saa elt dey=A ven,en, oc forarbeyde den ræt vel, jo meere Ar=beyd den faar, jo bedre Brød der bliffuer.VI. Nogle kaste vel en Haandfuld smaaSalt i Deyen, besynderlig om Sommerenoc Høsten, naar Brødet mulner, saa tagerdet icke saa snart muln eller Skimmel til sig.Nogle kaste oc Dansk Kommen (Semencari) Anij, Coriander, eller andet sligt iDeyen, huilcket giør Brødet velsmagendi,Ia Dillefrø, Fennickelfrø, etc.VII. Vdi Christmaanet pleyer mand ocgierne at bage nogle Bagninger, strax effterhuer andre: Thi Onen behøffuer da mindreVed oc Varme, oc Brødet kand da længstforuari.VIII. I dyr tid er det vel skeet vdi Schle=sien oc andensted, at fattige Folck hafue vdidere store t rang sic.trang taget Rughalm, oc skaaretden suarlig smaa, taget saa aff denne smaahackelse to Skepper, blandet der iblant enSkep Rug, ført saa det til Møllen, oc der affbaget Brød, oc der met behiulpet sigdet beste mueligt vaar.CAP.CAP. II.Om Brygning.HVorledi oc i huad maade Malt skalgiøri, oc siden bryggi, kand icke læt=teligen skriffui, eller ved Bogstaffue=ne læri: Mand skal selff være hoss, oc selffholde en Haand her hoss. Thi huer Land=skab haffuer her vdi sin besynderlig art ocmaade. Dog merck:I. Naar du vilt støbe Biug til Malt, dalad det staa i støb ved 3. Dage. Men er Biu=get offuer et Aar gammelt, da vil det staa iblød vdi 4. Nætter oc Dage. Haffre støbiickun een Nat. Rug en Nat oc Dag.II. Naar Biuget er dyrt, saa tag halffpar=ten Rug, oc halffparten Biug, støb huert forsig selff, oc giør Malt aff, mal det tilsam=men, at det blandi vel iblant huer andet.Dette Øel bliffuer synderlig feet oc velsma=gendi, men om Someren holder det sig ickelænge, thi det bliffuer snart sur. Om Vinte=ren gaar det vel hen.III. Vilt du at Ølet skal bliffue varigt,dada skalt du leege eller siude det disz længre,vel to eller tre Timer, oc giffue det velHumle. Saa maa mand oc haffue god til=siun met Humlen, at den siuder ræt til maa=de, saa den huercken er for raa, oc icke hellersiuder formegit, at Krafften forgaar. Deter icke wraadeligt, at mand legger den Hum=le mand vil bruge (3. 4. 6. 8. Skepper, efftersom Maltet er lidet eller megit til) vdi en seck,om Natten tilforn i en varm Bageroen, saaden kand være gemeen varm, naar du viltbruge den, da skalt du vel formercke, at hen=di Krafft formeeri oc stercki.IV. See vel til at Tapperocken aldrig saatetti, at der jo altid rinder nogit aff Vrtenfra: Thi er den aldeli tet, saa intet rinder,da bliffuer Ølet rostesurt.V. Naar du sætter Gierd paa, da see grand=giffueligen til, at du sætter ey forheet ellerforkalt paa: Men naar det er nogit meereend Melckvarmt. Vil det icke fort oc giøri,saa tag Iusquiamum, oc leg vnder Karretsom du haffuer sæt paa. Probatum.VI. Stop en Haandfuld Humle eller Er=ter, oc et nygiort Eg eller to i en Tønde Øl,saasaa bliffuer Ølet frisk, oc icke surt. Spundetskal met Leer oc Sand vel tiltecki.Naar offuer Svickhullet oc Spundet leg=gi et reent Klæde, oc der paa Salt oc sand,saa doffne ey Ølet, saa længe der tappi aff.VII. Vilt du beholde Øel (eller Vin) vdien Flaske, naar du vandrer, at det ey skal dof=ne, saa kast to eller tre Nellicker der i.VIII. Naar mand tuilder eller Fader, saatag all gierden, met saa megit aff Ølet, somkand giøre en halff tønde, oc leg dette paa enheel Tønde, spund den vel tet til, lad den lig=ge saa oc giøri i 6. Vger, fortap den sidenpaa en anden Tønde, da faar du megit sterckØel.IX. Huorledi du vilt haffue dit Øel kryd=det, da tag Vrterne, aff huilcke du vilt Øletskal haffue sin Smag, tør dem, stød dennemsmaa, oc sy dem i en liden Pose, leg et styckeBly eller en reen Steen i met, at det kandsiuncke, oc leg ned i Tønden giennem spun=det. Saa kand mand handle met Lavendel,Salvie, Isop, Malurt, Byncke, Roszma=rin, Hiertenfryd, Mynte, Laur=bær, Angelicarod, c.OmCAP. III.Om Brendevijn.TAg Berme eller Gierd, giff den iPanden, dog icke forfuld. Giør diget Træ, nogit længre end som Pan=den er høy, oc giør det bred paa enden, huormet du kand røre, naar det varme, indtil detsiuder. Giør en god lueild af tørre træ vnder,oc rør saa lenge der i met træet, indtil du for=nemer at det siuder op, oc vil løbe ofuer. Tagsaa jligen Ilden fra, oc leg for Munden ellerOenlogget, oc sluck den vd, saa at det giffuericke saa stor en Lue fra sig. Sæt saa Hatteneller Hielmen paa, saa at Røret paa Hattengaar lige i Røret paa den Tønde, det kaaldevand er vdi. Kleinet saa tet til met Dey, ellervel tilgiord Leer, som er dyppet i Bermen:Sæt saa dit receptaculum eller Glasz,Flaske, Krucke, etc. for, det kand løbe vdi. Ladsaa løbe, indtil den gode SpiritualischeMaterie er vdløben, i Krucken eller Flasken,Huilcket du kand mercke her aff: Giff lideti Ilden, slucki det, oc giffuer ingen blaa Luefrafra sig, saa duer det intet mere. Tag saa pan=den aff, sla i en Tønde, til Suin Bermen, ocgiff saa paa ny vdi igien, anden Berme ellerGierd. Giør alt som tilforn, saa mange pan=der som du vilt. Men huad du haffuer be=kommit der aff, det tep suarlig tet til, at deticke evaporerer, bryder igiennem met sinsubtile luct, oc saa forsuinder i Lufften.Naar du nu haffuer brendt eller distileretsaa mange Pander som du vilt, tag saa den=ne colligeret phlegma, (det er, det somdu haffuer faaet for din wmag) oc lad i pan=den paa ny igen, saa den kand vere halff (dogPanden maa tilforn være vel reen skuret octoen inden til, saa vel som oc Hatten i beggeRørene, baade det som gaar fra Hielmen, ocdet igiennem Vandtønden, toe vel inden imet en Klud, bunden paa en lang Kiep, oc si=den skylle effter.) Skær Ingefer i smaa sty=cker. Item Calmu, du maat vel oc tage Ca=nelbarck, peber oc andre vrter, om du vilt, saamegit som et lempelig Saltsircken, kast det iPanden met, sæt Hatten eller Hielmen paa,oc forlutere eller klein den ræt tet til, oc holtaltid kalt vand i Tønden, giør saa en lidenococ sacte Ild vnder, sæt et receptaculum el=ler Flaske for, oc destilleer saa, indtil det besteer aff samme Phlegmate oc ilagde vædske vd=draget, huilcket du kand forfare, lige som til=forn, om du slar lidet i Ilden, oc det luer.Her maa mand nu synderligen giffue actpaa tuende Stycker. I. at mand ræt veed atregære Ilden, saa den ey bliffuer forsterck el=ler forsuag. Bliffuer den forsterck, det kanddu mercke, om Røret eller Piben for til Ry=ger. Er oc Ilden forsuag, saa drypper det in=tet. Mand bruger vel tøre Træ, naar mandførst brender Bermen: Men naar lutre el=ler klare skal, da brugi Kul.II. Var flittig, at der kommer icke Liusz fortil Piben, Thi Vijnen drager Luen til sig,slar Hatten aff, at de som nær da ere hoss,maae tage sig vare. Ieg veed de, som saa heraff ere skamferede, at de maatte sætte Liff=uit til.Om du vilt haffue en god Drick til dit e=git Liff, saa tag en Peel eller halff Potte foraff. Thi det som sidst løber, er icke vden For=gifft, oc Mauffuen gantske skadeligt.HerHer vil ieg nu fremsætte, huad Dy=der god Brendevijn fører met sig,naar det brugi til maadelighed, ocicke til offuerflødighed.1. Ict oc verck, huor den er, i Ryggen,Beenene, etc. offuerstrøgen for en sact Ild,met sterck Brendevijn, stiller pijnen.2. Huo heesz er, hand bestryge sig om Hal=sen met Brendevijn, oc dricke der aff fasten=di tre Morgener .3. Huo som huer Morgen dricker der affen liden skee fuld, besynderlig gamle Folck,da bliffuer hand neppelig siug. Thi det for=tærer den slimactige Vædske, som foraarsa=ger siugdommen.4. Om et Menniske myster Maalet moddøden, da giff hannem Brendevijn i Mun=den, strax kommer hand til at tale.5. Vil mand indgiffue Brendevijn i etdød Menniske, da forraadner icke Legometsnart, enten offuen eller vnder Iorden: Eyheller stincker.6. Huo som haffuer steen i Bleren, handdrick om Morgenen lidet, da bryder det stee=nen, at den gaar i tu, oc fra hannem.BHuo7. Huo jdelig om Morgenen dricker lidetbrendevijn, da døer hue Orme der ere omhiertet, Lungen eller Leffueren.8. Huo idelig ont haffuer i Hoffuedet,hannem tien oc samme drick vel, at hand endoc toer Hoffuedet der met.9. Huo Hoste haffuer, hand dricke Bren=devijn met anden Vijn, saa hielper det.10. Huo icke vel kand høre, hand lade endrobe i øret, saa kommer hand sig til at høre.11. Huo Vattersot haffuer, dricke sig bren=devijn, oc stryge Bugen der met mod en heedIld.12. Huo Orm haffuer i Øret, lad en taarder i, saa døer hand.13. Huo sin Hud, Hoffuet oc Ansict toermet Brendevijn, da er det altid skiønt, styr=cker Sindet oc Hiernen.CAP. IV.Om Edicke.NAar Øel eller Peremust bliffuer me=git gammel, eller oc ligger paa varmesteder, forandre det gierne til Edi=cke. Sommested brygger mand Edicke, saaatat Edicke giøri i tuende maade: Enten affsig selff, eller formedelst Konst.Den bryggi i saa maade: Mand tagersøt Øel oc siuder det, lader det siden bliffuekalt, kaster saa Surdey oc steegte Erter dernoget ere forbrende, der vdi, saa faar mandsnart god Edicke.Item, Biug oc Erter steegte paa en Pan=de, til de bliffue sorte, oc lagde i vijn, saa haff=uer mand Edicke inden to Dage.Somme legge oc der i Birckespaane, somved Ilden vel ere tørde.Vilt du snart haffue en god Edicke, saakast Salt, Peber oc Surdey sammenblan=det, i Vijn eller Øel, oc rør det vel om. Elleroc Glødsteen, Tegelsteen, staal, etc. oc kast deri. Item Reddicker, wmode blommer, Slaa=en, etc.CAP. V.Om Kogen.HVad kogen anlanger, vil ieg først sæt=te her nogle stycker, som hoss oss i voreLande brugelige ere.B ijAtAt Køckersken eller Kocken skal være reen=færdig, oc holde sine Potter, Gryder, Kedle,Pander, oc andet rædskab, altid reenlig, giø=ri her intet behoff at omtale, huer veed velsaadant selff: Thi om nogen Mad rædi ockogi vdi en skiden Gryde eller Potte, omdet vaar icke end andet end en Søbekaal, dafaar den strax en skiden oc ond smag der aff.Eller om mand seer en skiden Kockedreng el=ler Pige, tæncker huorledi den omgaar metMaden, rører der vdi, falder vel skarn aff Er=mer i Gryden hand rører i, etc. da faar mandgierne en leede oc keedsommelighed til hanMad, derfor bør alting her at være reenligt,giffue skarnet, Haar oc diszlige paa eet Fad,oc beholde det selff: Men den reene Madpaa et andet, at frembære for got Folck.Saltmad, røget Flesk, Kiød, Tunge, Faa=rekrop, Gaasekrop at koge, veed vel huer, derom ville wi intet skriffue.VI. Kaal at koge.Er om megit at skriffue, giøri icke ibehoff, det veed huer Bondequinde,Oc offte skal mand hoss en Bondesma=smage en bedre Søbekaal, end vndertiden v=di et Herre Køcken. Dog kogi en Søbekaali saa maade: Sæt Vand oc Haffregryn paaIlden, met en Rødløg eller to smaa hacket,lad det siude indtil det bliffuer smuck jeffnt,hack Kaalen vel smaa, jo smære den hacki,jo bedre den bliffuer. Naar Saadet er jeffnt,saa giff Kaalen i, oc lad siude den til den erblød, giff saa Smør i: Men vilt du haffueden met Ister, saa gnid Istren smaa tilforn,oc lad det siude met Haffregryn. VII. Græszkar at koge.SKær det i stycker, oc skred den grøneBarck aff, tag oc vd det bløde der in=den i er, met Kierner oc alt, oc kastbort, eller foruar Kiernene, om de ere mode,til at sætte: det andet bløde duer intet, Skærsiden de stycker vdi smaa terninger. Tilfornmaat du haffue sæt paa Ilden en reen glas=sered Potte met melck, oc naar det siuder, saakast disse Terninger der i, oc lad vel siude:Naar det nu er saaden smuck mør, saa gniddet smaat i Potten met en Træskee, oc sætdet paa Ilden igien. Naar det nu nogit nærB iijerer siudet, saa lad nogit reffuit Huedebrødder i, oc lad faa en opsød tilhobe, giff sidensmør, Peber oc Saphran der i, saa haffuerdu en kostelig Ret.VIII. Kirsebær, Suedsker.TAg Kirsebær oc leg i et sold, saa at deey røre hin anden, sæt soldet i en varmOen, at de vel tørri, saa ere de godeSuedsker.Dem kand du bruge i saa maade: TagVijn oc Vand, lige megit aff huert, siudKirsebærene der vdi, oc sla nogit Sucker vdi,steeg siden Brød i Smør, oc lad dette Saadoffuer.IX. Kirsebær Moosz.TAg en heel hob Kirsebær, oc vdenVand siud dem noget vdi en Kedel,Heng saa en Blorgarn Pose op vn=der Lofftet, oc lad dem i. Kryst saa vd all O=sen, oc siud den vdi iiij. Timer, dog saa, at dualtid rører det, saa bliffuer det smuck tyck:Giff saa der vdi noget Sucker eller Hon=ning, oc Nellicke puder.X. SildX. Sild at koge.I.SAltet Initialet dækker linjerne 'I.', 'Altet...' og 'den siude...'. Sild legge i blød een Nat, si=den siude, reglet eller wreglet.II. Naar den er blødt, hengi den i tørre,fyldi met Løg, pricke met en Kniffod, ocsiden steege paa en Rist.III. Sæt Biuggryn eller Haffregryn iblød en Nat vdi Melck, bland den met Pe=ber oc Corender, eller smaa Rusiner, at detelte sammen som en Grød. Skær Sildenlang ad Ryggen, oc fyld den met sammeGrød, oc forbind den med Traad, siud den si=den, oc giff den op met Smør, haffuer en be=synderlig smag.XI. Adskillige slag Steeg affVild at indsalte.TAg Vildbraden som den er specket,dryppet oc vel steegt, lad den bliffuekold. Dernest tag saa meget Edicke,som samme Vildbrad vel kand betæcke, saaoc Honning som er klaret, skummet, oc velreengiordt, lad saa megit aff samme Hon=ning i Edicken, som du vilt haffue denB iiijskalskal være sød. I lige maade kom der i halff=støtte Peber, heele Nellicker, oc Muskate=blommer sønderknusede mellem Hænderne,lad det vel tilsammen siude en halff Time:Der effter sie samme decoction igiennemen Haardug eller reent Klæde. Tag nogetaff samme Vrter met Timian, Meyran,halffstøtte Peber, oc strø paa Bunden, i detKar som Vildbraden skal i leggi: Oc legsaa et Law aff Stegen, siden Vrterne igien,oc saa et andet Law, dersom du haffuer nogitigien, Oc lad siden den decoction der off=uer, Forvar det vel, oc met et reent Klæde te=cke det til.Naar du nu vilt bruge Steegen, saa tagden icke op met bare Hænder, Men met enForck eller Gaffel, at den der igien bliffuer,icke skal skimle oc fordærffui.Naar du nu vilt sætte Steegen paa Bor=det, saa sla aff samme Saad der paa, saa me=git som behoff giøri.XII. Lamme Hoffueder at behol=de Vinteren offuer.SIud Lamme Hoffuederne, oc sidenreense dem, oc gnid dem vel met Løn=borgborg Salt, leg dem ordentlig i et kar, at kiød=siden vender ned paa hin anden, oc strø Løn=borg Salt tynt der offuer, saa at Saltenpaa een Nat tid kand dricki der i. Sla si=den aff Baisalt en Lage, at et Eg kand flydeder i. Siud same Lage, oc giff der offuer, legder paa en bond met ringe tyngsel, som kandholde dem ned.Saaledi kand mand foruare Fødder,Callune, Feedtarme, Leffuer, oc Hiertet affLam, oc andet ferskt aff Øxne.Naar du vilt bruge det, saa leg det een Natoc Dag i fersk Vand, oc forny nogle gangeVandet, steeg det siden.XIII. At indsalte Negenogen, Helle=flønder, Aal, oc anden fersk Fisk.TAg den ferske fisk, naar den vel er reen=set, skær den i smaa Stycker, en Fin=ger lang, drøsz den met Salt, søl denlidet i Huedemeel, lad den brun steege iSmør, eller Bomolie, oc bliffue kaald. TagØledicke, oc lad faa en opsød, oc lad i ligemaade bliffue kaald. Tag siden Timian,Meyran, halffstøtte Peber, oc Muskate=B vblom=blommer, strø dem paa Bonden, huor duvilt giemme Fisken. Leg saa et Law Fisk, oc si=den saa fremdeli. Lad siden den kaalde E=dicke offuer, oc leg et Log met ringe Tyngselder paa. Der i maa icke røre met Hænder,Men met en Skee, paa det Edicken ey skim=le.XIV. Lage at siude, som kand bru=gi til Kiød oc Fisk, Aaretigiennem.TAg alle slag Lage, huad heller denhaffuer værit paa Fisk eller Kiød, Ihuor gammel eller harsk den er: Fin=di der vdi nogit Salt wsmeltet, da sla detvel met reent Vand, saa det bliffuer sterck,oc kand bære et Eg: Der effter siud sammeLage tilsammen, at den nogle gange bekom=mer en god opsød, oc bliffuer vel saaden. Imidler tid skal den største Wreenhed der affskumme: Huilcken skum skal optagi i enKurff, oc et reent Klæde der offuer, at denreene Lage kand lecke igiennem. Siden bintet reent Linet eller wldet Klæde offuer enTøn=Tønde, oc sie Lagen igiennem, lad den staader vdi, oc brug den effter Haanden som digbest siuni. Mod Paasken skal alt det Kiød,som effter Michaeli vaar slactet, vdskyllei den samme Lage det ligger vdi, oc reen giø=ri (dog at samme Lage siude ocsaa, somfor berørt er) siden leggi vdi en reen Tøn=de, oc Lagen som i saa maade er saaden, skalder offuer giffue, Huilcken Lage gantskeSommeren igiennem beuarer Kiødet fraharskhed.Kunde nogen foraarsagi i Ormemaa=net eller om Sommeren, at slacte nogit Fæ,oc vilde foruare Kiødet, da lad samme Kiødvel gnide met Baysalt, oc lad det ligge i 24. timer, oc siden sla samme Lage der offuer, saaat Kiødet der vnder kand betæcki, saa bliff=uer det i alle maade wskad.Belangendi Lammekiød, fersk Fisk, elleranden saadan veeg Spijse, som mand acterstrax at lade forbruge, giøri ey behoff metBaysalt at gnide, Men alleenisteat legge i fornæffndeLage.XV. Rø=XV. Røget Kiød met en hast atbekomme.TAg Kiødet saa varmt som det er slac=tet: Io varmere, jo snarere tager detSaltet til sig, gnid det vel met Salt, Dette komma følges tilsyneladende af et punktum, men det kan være smuds.lad det der i ligge 24. Timer, der effter hengdet i en skarp Røg aff Bøge væd, Thi Eegengiffuer fra sig en beesk smag.XVI. Vildt aff Fule oc Diur omSommeren at foruare.TAg samme Vildt, (om du det behøff=uer i Ormemaaneden) lad det velreent giøri, oc speck det, ligervijsz somdet strax bør at steegi, leg det vdi et reentKar, smelt der til saa megit Smør, som sam=me Vildt vdi Karet kand betæcke: Dog smø=ret skerre, oc Saltet fratagi, huilcket dereffter skal giffui offuer samme Vildbrad,oc foruare vdi en Kielder, saa kand detbliffue wskadt en tid lang.XVII. Grø=XVII. Grøne Erter at siude, atde ey bliffue vandiske.TAg en Gryde eller Kedel fuld affVand, paa to Finger bred nær, sætden til Ilden, Tag siden grøne Erter,leg dem i en Leerpotte, bind et reent Lin=klæde der offuer. Huel saa samme Potte Er=terne ere vdi, offuer Gryden eller Kedlenmed Vandet, saa at Erterne komme at lig=ge paa fornæffnde Linklæde, oc vandet kandgaa offuer Potten, dog at Erterne icke røreVandet, Giør siden sterck Ild der vnder,saa bliffue Erterne aff jemmen der opstigermøre, oc icke vandiske, Men Naturligere endeller.XVIII. Gaase Vildbradat foruare.TAg Gaase Vildbrad, som met Vrtervel er affsøden, dog icke forbløt, sladet tilsammen i en Leerpotte, giff deroffuer fersk Lammetelge, saa kand den wskadtforuari vinteren igiennem, oc længre. Dogact, saa snart nogit der aff tagi, skal denstrax effter haanden brugi, Thi den ellerskim=skimle. Huorfor mand pleyer vdi en huerPotte ickun en Ret eller to at foruare, paadet mand disz offter kand haffue at bruge. Ilige maade skal handli met Lummer.XIX. Ryllet Callune at siude, ocindsyltet at henlegge.FØrst for alting skal mand skolde ocreengiøre Vommen aff Oxen, oc si=den skære den vdi store stycker, saa at det feede kand deeli, lige megit til huert sty=cke. Huor nogit findi maurt, der skal et sty=cke aff Feedtarmen flecke, oc leggi indender paa: Der offuer skal strøe Lønborg salttyndt, met støtte Nellicker, Ingefer Pud=der, Canel, Peber, oc støtte tørre Timian, si=den tilhobe ryllet, oc paa alle sider indfoldet,saa den yderste Side folde tilsammen, oc sydet siden tilhobe met sterck Traa, DernestSaadet som en Kallun siude, Der effterlagt paa et Bord, der offuen paa en Fiel mettyngsel, paa en Natte tid, saa Safften deraff kand vdtrycki. Siden skal der til en Fier=ding reengiøri, oc paa Bunden først lagdttørre Timian, Dernest et Law aff sammerylletryllet Kallun, siden et Law Timian, dernestKallun, etc. Der paa skal slae Øledicke, til=beridt met Lage, saa at til sex Potter Edicketagi en Pot lage som Saaden er, Derpaaskal legge tyngsel, som kand nedholde Kal=lunet vnder den beblandet Edicke. Vdi ligemaade kand mand indsalte Hoffuitkiød, mu=ler, Oxefødder, oc andet saadant, som kandforuari Aaret igiennem.XX. Leffuerpølse at giøre.SIud Leffueren, sampt Dalbagen affSuinen, riff samme Leffuer paa etRiffuejern smaa, oc seld den igennemet Blick Dørslag, eller lidet Sold, saa der v=di ey bliffuer Klumper: Det feede skal tagiaff Dalbagen, oc vdi smaa firekandte Ter=ninger skære: Det offuerbleffne Kiød affDalbagen skal megit smaa hacki: Der eff=ter forbemelte Leffuer, Det feede, oc Kiødetmet Salt oc Vrter, sampt Saad aff forne.Leffuer oc Dalbag, saa megit som fornø=den er, vel tilhobe formenget oc om=rørt: Siden giør Pølseder aff.EnEn anden maade.Tag det feede som er sødet, aff Dalba=gerne oc Leffueren, met noget aff Saadet,der vdi støb eller blød Biuggryn paa enNatte tid, Dernest tag aff forne. reffuenLeffuer, met Salt oc Vrter, saa megit for=nøden giøri, Det altsammen tilhobemen=get, der aff giør i lige maade Pølser.XXI. Bratvurst at giøre.TAg Kiødet aff et Bøste, skær det vdiStycker, læsz Seenerne reent der aff.Dernest tag den tredie deel got mørtOxekiød, oc hack vel smaat: Der effter hackde to Parter Suinekiød met Oxekiødet, saadet bliffuer tilsammen vel formengt, elt detvel tilhobe met Salt, groffstøtte Peber, halff=støtte Muskateblommer, Meyran, Timian,oc Dansk Kommen: Vdi de største sletteSuintarme skulle Pølserne giøri: Naar denu ere fyldte, da skulle de sticki ned vdi reentvand, som henger offuer Ilden oc siuder, ocstrax igien optagi, oc henge paa en Nattid ved en varm Kackeloen at tørri, oc si=den at hengi paa Røghuset, vdi kaaldRøg,Røg, Saa bliffue de spege, oc kunde ædiraa.XXII. At spege Lax. VDaff ferske Lax skal ryggen vdskæri,leg samme Lax vdi et Tru, oc bestrygden paa begge Sider met Blod, paade steder Ryggen er affskaaren, Der effterdrøsz Salt offuer oc vnder Laxen, lad hanemligge der vdi to eller tre nætter, efftersom dener tyck oc stor til: Siden skal hand hengipaa et Kammer, huor Været kand blæse indpaa baade sider, oc Solen vndertiden kandindskinne. Naar Laxen nogen tidlang saahaffuer hengt, oc mand formercker, det feedeat falde til den ende der nedvender, da skalmand vende op ned paa den. Thi hastig Røger Laxen strax icke god.XXIII. Krafft Høn at siude.SKold et Høn reent, skær det siden v=di stycker, toe Blodet der aff, halffsiuddet vdi reent Vand, skum det reent,der effter tag det op igien, stød Kiødet metBeen, Leffuer, oc alt det paa Hønset er, legCdetdet igien vdi Potten, i det første Saad, Laddet vel siude vnder tet Log, Dernest skal Kiø=det met Saadet perse igiennem et reent klæ=de. Kom der vdi Muskateblommer, halffstøtSaphran, eller andet, huor til den Siugehaffuer lyst, oc got fersk Smør.Til et stort gammelt Høn tagi to Pot=ter Vand: Somme tage halff Vijn oc halffVand, effter leiligheden, oc som Siugdom=men er til. Til en liden Kylling tagi j. PotVand. En Mand Person skal giffui enHøne, oc en Quinde Person en Hane.XXIV. Smør at foruare Aaret i=giennem, at det icke bliffuer harskt, ellerilde smagende, men beholder sinFarffue oc smag.SIud fersk Lage oc skum den, som før ersagdt, sla Lagen kaald offuen paaSmøret: Oc stick met et smal spidi Smøret, paa det Lagen kand inddricki.XXV. EnXXV. En god Moosz til Steegsnart at haffue.TAg reffuet Brød oc siud op i Edicke,at det bliffuer jeffnt, giff der vdi Su=cker oc Peber.XXVI. En god Suppe.REffuet Huedebrød, et par Eg oc Meel,sødet i Vand eller Melck, giff Suckerder paa.XXVII. Røde Beder at indsalte.FØrst skal leggi i en Brendevijn=pande 2. Tegelsteene paa Kanten, derpaa lagt nogle Stycker Træ, oc sidengifui vand paa, dog saa at det icke naer træ=erne: Offuen paa samme træer skulle Beder=ne leggi, oc siden Hielmen paasæt. Leg dervnder en god ild, saa bederne aff jemen kundekogi, dog icke forbløde. Naar de saa ere sød=ne, reengiorde oc kolde, skulle de skæri vditønde skiffuer, der til Peberrod vdi smaa sty=cker (som hacket speck) oc skal aff fornæffndeskaarne Beder først et Law vdi en ny glasse=C ijretret Potte nedleggi: Der paa skal strøe affsamme Peberrod, Dansk Kommen, smaastøtte Peber, oc ringe Salt: Siden leggihuert andet Law Beder, oc huert andet for=næffnde Vrter strøe der offuer. Siden giff=ue offuer god Øledicke, eller helten Øledi=cke, oc helten Vijnedicke, saa megit Bedenkand betæcke. Siden leggi et Log offuer metet reent tyngsel, oc offuerbindi met et reentKlæde, oc hensætti paa en bequemme sted.Nogle faa Dage der effter kunde de brugi:Dog rør icke der i met bare Fingre.XXIIX. Lutendranck at berede.Disse effterskreffne Specie skulle stødigroffue oc formengi.R. Cardemomme I primærteksten er indsat en linje mellem 'Cardemomme' og '5. lod'. Det samme gælder de følgende fire linjer. 5. Lod.Ingefer 3. Quintin.Canel 4. Lod.Muskater 3. Quintin.Paradiszkorn 1. Lod.NAar mand vil giøre to Støbicken el=ler otte Potter vijn til Lutendranck,da skal først sætti en Messing Pan=dede paa Ilden, met to Pund sucker, oc aff for=næffnde Vijn to Potter der paa slaget. Ladsamme Vijn met Suckeret bekomme en op=sød. Naar Vijnen oc Suckeret nu siuder,da giff 8. Lod aff forne. støtte Specie der v=di, strax tagendi det fra Ilden, igiennem enLutendranck Pose slaget, der paa giff deandre 6. Potter Vijn kolde, oc lad en gang3. eller 4. lecke igiennem samme Pose, indtilden bliffuer klar,saa er hand beridt. Giff=uer du en Skeefuld sød Melck, eller det hui=de aff et Eg der vdi, saa bliffuer den straxklar.Vilt du giøre det nogitringere.R. Aff forbemelte støtte oc sammenmeng=de Vrter 5. Lod. Sucker 1½. Pund, Der methandli, lige som forskreffuit staar.Anderledi, oc ringere.Canelbarck I primærteksten er indsat en linje mellem 'Canelbarck' og '5. Lod.'. Det samme gælder de to følgende linjer. 5. Lod.Cardemom 2. Lod.Sucker 1. sic.al: I. Pund.C iijHuidXXIX. Huid Miød at giøre, denmand strax vil bruge.TAg en Maade huid Honning, otteMaader fersk kildevand, lad dette siu=de sammen iiij. timer, oc skum det vel.Du maat icke giøre den formegit tyck. Ladden siden staa at kølni, Der effter leck den i=giennem en Lutendranck Pose, met Vrter,Caneel, Cardemome, Cubebe, Galliga, Pa=radjszkorn, Ingefer, lang Peber oc Nelli=cker.Huid Miød at giøre, som kandbliffue varig.TIl en Tønde Miød skal tagi v. Lijsz=pund huid Honning, (det som tagifra Bjerne, dog bjerne wslactede, sommand pleyer at giøre vdi Skaane) lad bryg=gekedelen fuld aff Low, oc for huer TøndeMiød du vilt haffue, da lad en giøben Porszmet Frø, Løff oc stilcker tilhobe, oc en giøbenHumle indsyet i en Pose, oc lad siude indtilden siuncker. Loven skal vel leege eller siudehen ved en v. Timer. Tag siden aff Loven,ococ sla vdi et Ølkar, leg Honningen der vdi,oc lad den vel blødi vd, oc kryst den op metHænderne, oc leg huer Haandfuld aff voxet ien Kurff: Huilcket du kand giøre en gangeller tre, indtil alt det søde er frataget fraVoxet, oc bliffuer i Loven, at det nu er engod sød Vrt. Sie siden denne Vrt igennemen Haarsie, at voxet oc Grumserne kommereen fra. Leg et Eg eller to vdi denne Lun=cken Vrt, siuni der offuer Vandet aff Eg=get saa stort som en 2 skilling er, saa er den sødoc feed nock. Øsz siden samme Vrt i Bryg=gekedelen igien, oc lad den siude en Time.Naar den nu bliffuer luncken, saa lad den iTønder, oc giff en Skeefuld Gierd vdi huerTønde. Naar det er giort, saa fyld den, oc tetden til, lad den ligge et Aar, oc fortap den si=den paa andre Tønder.En anden maade, aff Gual=there Reyff.Til een Maade got vduaald klaret Hon=ning, skulle tagi otte Maader fersk Kilde=C iiijvand,vand, lad dette vdi en stor Kedel, oc sacteligenmet hin anden siude, paa saadan Ild, at derey kommer Røg til, skum det jdeligen oc al=tid, saa længe du seer nogit at giffue sig opher vdi. Dette giør saa længe, indtil Van=det begynder at bliffue smuck klart oc reent.Io længre du vilt beholde samme Miød, jolængre skalt du siude hende. Naar det nu blif=uer kalt, saa maat du lade det i en Tønde,Dog saa, at Tønden er tre Fingerbret tomoc ledig, saa det kand haffue rum at giøri.Vilt du haffue det paa lucten oc smagenlifflig oc krafftig, saa heng disse effterfølgen=di Vrter, vel støtte oc indsyde i en Pose, dervdi. Tag til en Tønde MiødPebber 6. Lod.Ingefer 8. Lod.Paradiszkorn 2. Lod.Nellicker 3. Lod.Galliga 3. Lod.Canelbarck 10. Lod.ViltVilt du haffue det ringere paa Vrter, saatag til en Tønde,Canelbarck 4. Lod.Ingefer 2. Lod.Galliga 1. Lod.Nellicker 1. sic.al: I. Lod.Paradiszkorn 7. Lod.Naar det nu vel er giort (Somme steegeet KrigEble oc søle vdi Gierd, oc kaste deti Tønden) saa lad det ligge vel spundet oc til=teppet vdi 3. Maaneder, før mand drickerdet.Sommested i Liffland, haffue de denskick, at mand nedgraffuer Tønden, tet til=spundet i Iorden, oc hyller vel Iord offuerden, oc lader den saa ligge nogen tid lang.Denne Miød bekommer saadan Krafft ocstyrcke, at den langt offuergaar vijnen, naarmand vil giøre nogen drucken.Miøden skal dricki i steden for Vijnen,vdi all Hiernen Kranckhed, som er, Suind=sot, Fallendesot, Popelsie. Item, om nogener tilgenegen til Krampe, Hæde, Podangel,eller Lenderne Siuge. Item, hun reenserC vBry=Brystet, tien vel til all Hoste, oc alle kaaldesiuger.Om Miøden kaster sig, huorlediden da kand restitueri ocforferske.TAg vdaff Tønden en stor Grydefuld,oc sæt den paa Ilden, lad der vdi kla=ret Honning, oc lad vel siude tilsam=men. Lad det saa heed som det er, paa Tøn=den igien, at det kand giøri, saa bliffuer denjo saa god som før.XXX. Honning at klare.ALt Honning som skal til lægedom ellerat indsylte nogit met, skal vdi saa maa=de met handli.Tag den beste Honning du bekomme kand,sæt det til Ilden i en Kedel eller glasseret pot=te, lad der vdi helten saa megit Vand, somder er Honning, lad dette vel siude met huerandre, paa en sacte Kulild, skum det stedse,indtil Vandet er indsoden, oc det erklart, Sie det siden igennemen Haardug.XXXI. EnXXXI. En synderlig Konst at bren=de Brendevijn aff Rug eller Huæde: Huil=cket haffuer ingen luct, oc giffuer baade me=git, oc synderlig smagendi vijn.TAg 1. 2. 3. eller 4. Skepper Rug, oc laddet to gange gaa igiennem quærnen,at det er grofft malet, som Gryn, tagtil de 4. skepper rug j. skeppe malt, oc sæt det=te i blød vdi varm Low. Du kand strax sætteGierd paa om du vilt, oc lade det saa staa 4. eller 6. dage, indtil det faar en sur luct som E=dicke, dog at du hyller det tet til. Naar du viltbrende det, saa leg vel langhalm nederst paaBunden i Panden, met nogen tyngsel off=uer, at det icke skal brende ved, Thi der maasynderlig tilsiun være der om, lad siden mesk=ningen (huilcken icke skal være fortyck) off=uen paa, oc handle siden met, lige som metanden Brendevijn.Alio ex siligine vel tritico destil=landi modo lege in QuercetaniPharmacopea restituta. Item ColeriOeconomiæ lib. 2. cap. 9.XXXII. Paa=XXXII. Paasteeg aff vnge Høn,Agger Høn, Dwer eller andre saa=dane Fule.HAlffsteeg det først, skær det siden i Sty=cker, Giør saa en haard Deyhul, ocbestryg inden i met Feet eller Been=marg, strø saa der vdi Meyran, Timian, el=ler andre saadane støtte vrter, Leg den halff=stegte Mad der vdi, oc giff Peber, Nellicker,Muskater, Ingefer, Canelbarck der offuer.Vilt du, saa kand du oc vel giffue smaaskaar=ne Mandel der vdi, at du legger huer andetLaw Vrter, oc huer andet Law aff Maden,Giør saa et Tecke der offuer aff Dey, oc tetdet vel offuen til, Dog at midt paa Tecketgiøri et Hul, Sæt det saa i Onen, som dogey er forheed, oc lad det saa smuck langsombagi. Naar det nu en stund er halffbaget,saa tag det vd, oc giff Rosenvand der paa, ocsæt siden ind igien, at det aldeli bagi.Naar du vilt bære det frem, saa skærTecket smuckt offuen aff.EnXXXIII. En Vandsup=pe at koge.LAd reent Vand siude met grøn Per=silie eller Røderne, smaastøtte, sic.al: smaa støtte, oc sietigiennem en Haardug, Lad der Smøri. Oc naar du tager det aff Ilden, saa slanogle Eg, oc lad dem i det sindendi sic. vand,at de oc bliffue kogede, dog icke fortynt ellertyckt. Naar du giffuer det op, saa lad nogleSkiffuer ristet Brød vnder.XXXIV. Fersk Lammekiød.LAd det kogi, sie saa Saadet igien=nem en Haardug, sla saa kalt Vandpaa Kiødet, i fornæffnde Saad, laddet kaagi tilsammen met grøne Vrter smaahackede. Men aff fornæffnde Saad skalt dutage nogit, oc sla paa Lactucke eller Syrer,lad der i Smør, oc lad det saa sacte kogi forsig selff. Oc naar du giffuer Kiødet op, saasla det der paa, met ristet Brød.XXXV. Høn met Saad.SIud en Haandfuld Rijsz, lad saa van=det aff, oc giør dennem reene, oc naarHøn=Hønsen er paa det næste sødne, saa lad gry=nen der i, at det kand siude tilsammen, ladder i Smør. Oc om du vilt, da kand du oclade der i steegt Brød, smaalig som en Fin=ger skaaren. Lige saa kand oc fersk Lamekiødkogi.XXXVI. Meelvelling.LAd Smør i en Pande, tuer det metMeel, som Melcken er megen til, ladsaa dette i den siudende Melck. Viltdu lade Anij siude met Melcken, saa bliffuerden disz bedre oc sundere for Brystet. Naardu giffuer den op, saa strø Sucker offuer, omdu vilt.XXXVII. Pølse aff Lammeleff=uer met hinden omsuøbt.RIff Leffren smaa, lad der til reffuetBrød, Eg, oc den ferske Talg, elt detsammen, oc suøb Hinden der om, laddet steegi i smør. Naar det anretti, kandoc Hoffuedet leggi der paa.XXXIIX. EgXXXIIX. Eg at koge.LAd vandet siude op, sla saa et stort hulpaa Eggeskalen, at du kand lade detheele Eg der aff, oc leg dem i det siudehæde Vand, det ene effter det andet, dog saa,at de icke røre huer andre, oc lad dem siude i=gien, dog at de icke bliffue forhaarde. Lad derpaa en Eggesuppe.En anden maade.Lad Smør i et Fad, sæt det saa paa et Fyr=fad, sla Eggene der vdi, dog icke paa huer an=den, lad dennem saa kogi i Fadet.XXXIX. Lang huid Kaal kand brugienten særdeli, eller til fersk Groffen=brad, SuineKiød, Gaase=kiød, etc.HAffuer mand Groffenbrad Saad, daer det best. Men eller naar Kaalen erførst affsøden i vand, skal mand sla detaff, oc tage Groffenbrad Saad, Eller ommand icke haffuer det, lade nogit bliffue affvandet igien paa Kaalen, oc sla der vdi smør.Er Kaalen syltet, da kand mand sla dervdi edicke, oc Dansk Komen.XL. Melck.XL. Melck.LAd den siude, sla der i Rosenvand ocSucker, skær Brød smaat, oc lad saaMelcken der paa.XLI. Eble med Eg.SKær Eblene i Skiffuer, lad dennembagi i Smør, sla saa Eggene derpaa.XLII. Eblegrød.SKær Eblene smaa, lad dennem siudemet lidet Vand, lad der saa Suckerpaa.LXIII. Ferske Gedde.SLa en skeefuld god Edicke offuer sty=ckerne, naar de ere raa oc vel reense=de. Naar Vandet, met Salt vdi, nuvel siuder, saa kast Fisken der vdi. Tag midlertid Roffuer smaa hackede, siud dennem serde=li, sla det salte Vand aff Gedderne naar deere sødne, oc lad der paa nogit lidet aff detVand Roffuerne ere sødne vdi, met Roff=uerne (om dig saa siuni, Eller vden Roff=uer,uer, met Muskate blommer, Ingefer Pud=der, oc en skiffue Smør.XLIV. Geddepølse.TAg nogit aff Fisken, Milten, Blodet,hack det samme met Pebber, Coren=der, Løg, Timian, stop i Mauffuen,oc lad siude met Fisken.XLV. Kaal at sylte.HAck den smaa, strø den vel, huer Lawfor sig selff, vdi en Fierding eller Tøn=de, strø mellem huert Law Salt, Kom=men oc Enebær, oc leg vel tyngsel paa han=nem, iiij. eller v. dage, Der effter saa giff Edi=cke der offuer.XLVI. Spege Skincke.TAg Salt oc huide Løg, gnid der metSkincken, oc stick igennem Suerdet,Ingefer, Nellicker, oc huide Løg.XLVII. Knapvurst.TAg Kiødet aff Dalbagen, oc nogit affLungen oc Lefueren, hack dette smaat,Dskærskær saa Flesket i Terninger, oc blant der i=blant, sla der i Løg, Peber, Timian, Mey=ran, røg det i en sacte Røg, oc heng den sidentil side, at den icke faar formegen Røg.XLIIX. Spidfisk.LAd den ligge en Nat i Vand, oc kold=støbt Lud. Men haffuer du den hastigbehoff, saa siud den op i vand, blandetmet nogen mild Lud, oc lad den siden bliffueopvarmt i fersk Vand.XLIX. Klotzer eller Pølservden Skind.HAck Morbrad smaa, lad der vdi Eg metSalt, Peber, Ingefer, Saphran, omdu vilt, Elt dette, oc giør dennem trin=de. Leg dennem saa i reent siudendi Vand,at de der vdi vel siude, oc giff dem op met sam=me Saad.L. Fersk Gedde at koge.TAg en fersk Gedde, tag skiellene affden, oc hug den i stycker, toe den reenvd, oc salt den vel vdi et Fad, leg denpaa en Rist, at den bliffuer smuck brun steegt.TagTag saa smaa Rusiner (Korender kallede)stød dem i en Morter, tag Peberkage ellerSimle oc riff smaat, giør dette vel til met Egoc Vijnedicke, oc tryck det igiennem et reentLinklæde, giff saa der vdi Nellicker, Caneel,Ingefer, Muskateblommer, Peber, oc lidetSaphran, giff det saa en lifflig smag, met su=cker eller Edicke, sød eller sur, huorledi dudet haffue vilt, giff dette Saad vdi en Potte,oc leg samme steegte Gedde der vdi, sæt detpaa Ilden at det faar en opsød, oc smag detdisz midler tid det siuder, offte, om det er tilmaade, Giff det op. Saaledi kand du oc ko=ge anden fersk Fisk.LI. Karper vdi Nellicken saad.TAg god Øledicke eller Vjnedicke, skærGielen aff Karpen, oc tag Blodet isame Edicke, skal skiellene vel reen aff,hug den i Stycker, oc vaske den reen vd, saltden i et Fad, eller oc drøsz den vel met Salti Fadet, oc lad den saa ligge i Saltet etQuarteer, giff den saa vdi en Kedel ellerPande, oc giff denne Edicke met Blodetder offuer, siet igennem en Sie eller dørslag,D ijococ tag til hielp tyndt Øel, eller god Vijn, li=ge som du vilt haffue Saadet got til, strø dervdi reffuen Peberkage, sæt det paa Ilden, oclad det vel siude, oc giør det til met Vrter,Ingefer oc Peber, giff det saa en lifflig smag,sød eller sur, rette det an, oc bestrø Fadetmet støtte Nellicker.Vilt du haffue det end bedre, saa skær Eb=le vdi smaa avlange Stycker, oc strøCorender der offuer, giff dette tilsammen ieen Potte, giør det gult met Saphran, oc laddet faa en opsød met lidet Vijn, giør det søtmet Honning eller sucker, oc strø dette smuckoffuer Karpen paa Fadet.LII. En anden maade.VIlt du berede en god Ret aff store fisk,saa riff ryggen fra Gedden, Karpen,Brasenen, eller anden stor Fisk, hugden i stycker, salt den, oc leg den paa en Rist,oc giør den smuck brun. Giør et saad der off=uer, som før bleff sagdt Cap. 50. om Gedden.Giør saa aff Eble oc Corender, som før bleffsagt, oc sla der ofuer. I saa maade maa mandoc giøre Pølse, oc tilberede Lefueren aff Ged=der.LIII.EnLIII. En Gedde paa Vnger=ske at koge.VIlt du tilberede en kostelig Ret affGedde, paa Vngerske, saa skrab skiel=lene vel aff, hug den i stycker, oc to denreen vd, drøsz den met Salt i et Fad, oc ladden staa lidet. Tag rød Løg, skal dem: TagEble oc skær i smucke Skiffuer, Leg Geddeni en Pande, met god sterck Vijn, sæt den paaIlden, at den faar en opsød. Naar den nuer vel søden, saa giør den vel til met Vrter,Kaneel, Muskater, Muskateblomer, oc Sa=phran: Giør den vel gul, oc smag om den ertil maade. Er det forsurt, saa giør den søderemet Sucker.LIV. Hackede Fiske at koge.TAg skiellene aff Gedder, Karper, c. ocvdlæsz alle Been, smaa oc store, oc ha=cke den siden smaa, skær der iblant per=silie Røder, oc den grønne Vrt, sampt reff=uet Huedebrød, bland dette vel met hin an=den, oc strø vrter oc salt til maade der iblant,Pebber, Ingefer, Saphran oc Salt, sæt detD iijvdivdi en pande met vand paa Ilden, oc lad detsiude op. Giør saa Klotzer aff den hackedeFisk, saa store som Høneg, oc kast dem i van=det, oc lad vel siude. Naar de nu ere sødne,saa tag dem op, oc skær huer i to Stycker, ocgiør et grønt saad met Persilie der offuer, saasom tilforn bleff sagdt Cap. 50. Vilt du ickehaffue det grønt, saa giør det gult.LV. Pølse at giøre affhackede Fisk.VIlt du aff denne Fisk giøre Pølse, saatag Nellicker, muskateblommer, smaaRusiner, Saphran, oc forblandetmet hin anden, giør der aff Pølser, huer enFinger lang, oc leg vdi siudende vand, oc ladvel siude. Naar de ere vel sødne, saa tag demop, oc giør der offuer et brunt Saad. Tagtyndt Øel, Edicke oc Pebberkage, lad dettevel siude, oc kast Vrter der i til maade. Viltdu haffue det ræt got, saa tag godVijn, oc smaa Rusiner (Co=render kaldede.)LVI. Paa=LVI. Paasteeg aff Fisk, paaValske at giøre.TAg Gedde, Karpe, etc. skrab skiellenevel aff, oc læsz vd alle Been, oc hackeden smaa, giff der iblant adskilligeSpeceri eller Kryder, giff oc Bomolie der i=blant, temperere det vel met huer andre. Tagsmaa spidde, som mand pleyer at steege smaaFule paa, oc stick igiennem denne formeng=de hackede Mad, oc steeg smuck langsom, dogicke fornær den hæde Ild. Naar det er steegt,saa tag Spiddene vd, oc skær det i smaa Sty=cker, huert lang som to Ledemod. Giør nu enhaard Dey aff Rugmeel oc Vand, oc tilbe=red den i saadan Form, som en Potte ellerPande, leg paa Bunden smaa Rusiner ocMeyran, siden der offuen paa den steegteMad, atter Rusiner, Meyran, Peber, Nelli=cker, Caneel, Muskater, muskateblomer, In=gefer, Dernest aff same mad offuen paa, ind=til den blifuer fuld. Naar den nu er fuld, saaleg lige saadan et law Vrter offuen paa, somder bleff lagdt paa Bunden, Giff der offuerBomolie oc Rosenvand, eller andet krafftigtD iiijVand,Vand, leg et Decke aff Dey der offuer, ockleinet saa tet til, at det icke gaar fra hin an=den om Randen: Giør midt paa Tecket etHul, saa stort som en Haselnød, sæt det i envarm Bagoen, som ey er forheed, oc lad staaen Time at bagi, giff det saa paa Bordet iGud Naffn. Saaledi kand mand kogefersk Aal, fersk Lax, Kreb, eller huadsomhelstfersk Fisk mand vil.LVII. En Rehemoszaff Fisk.TAg Karpe eller anden fersk Fisk, skrabskiellene vel aff, skil den fra hin anden,oc siud den vel vdi reent vand oc salt.Naar den er søden, saa tag den aff vandet, oclæsz vel vd alle beenene, hack den siden smucksmaa, oc giff reffuet Huedebrød der iblant,giff dette i en potte met smaa Rusiner, smaa=skaarne Mandel, Bomolie (eller Smør) giffBlodet aff Fisken der iblant, at det bliffuersort. Giff der vdi Sucker eller Honning, oclidet sterck Vijn, giff Kryder der vdi til maa=de, Pebber, Ingefer, Nellicker, Muskater,Muskateblommer, giff dette flux hen i, oc rørdetdet iblant huer andre, oc smag om det er tilmaade. Naar du giffuer det op, saa bestrødet met en Troye, som er met Caneel for=mengdt.LVIII. En Mosz aff fer=ske Gedde.TAg skiellene aff, oc vdled alle smaa bee=nene, oc siud den. Giff den i en potte, al: polte,oc Huedebrød eller Simle der iblant,at det vel mengi iblant huer andre. Tag godVijn oc lad paa, at det ey er fortyckt ellertyndt, tryck dette igiennem et reent Linklæ=de, giff dette i en Potte, oc sæt til Ilden, rørdet vel om jdelig, at det icke vedbrender ellerstencker, giff der iblant Pebber, Ingefer,Muskateblommer, Caneel, Saphran, Su=cker eller Honning, at det bliffuer tyckt tilmaade, smag. Naar du giffuer det op, saastrø Confect Anij der ofuer, atskillelig farff=uet.LIX. Figen at steege.HAck Figen vel smaa, oc stød dem i enMorter, giff støt eller reffuit Huede=brød der iblant, oc meng det vel sam=D vmen,men, oc giff der iblant adskillige Kryder.Tag det nu aff Morteren, oc bred det smuckvd paa en reen Bred, iij. Fingerbred tyckt,stick der igiennem et Spid, oc foruar at deticke falder aff, leg det paa en reen Rist til Il=den, oc lad saa steegi: Eller oc paa et Bra=despid, oc ofuergyd det, men det steegi, metBomolie. Naar det er steegt saa giff det op,oc bestrø det met Caneel.LX. En Eblemosz.I Lige maade tag gode Eble, hacke demsmaa, giff vdi en Potte, oc lidet Vijnder offuer, sæt det paa Ilden oc steegdet vel, giff Sucker eller Honning der vdi,met huadsomheldst Speceri du vilt. Dukand vel oc giffue smaa Rusiner der iblant,eller smaaskaarne Mandel, oc rør vel om. LXI. En Pæremosz.TOe Pærerne reen vd, oc leg dem i enPotte, giff lidet tyndt Øel der offuer,sæt til Ilden, oc lad dem vel siude mø=re. Giff dem i en Morter oc stød vel smaa,oc giff røstede Simmel der iblant, stød dettetil=tilsammen met huer andet, giff lidet Vijnder iblant, at det ey bliffuer fortyckt ellertynt, tryck det igiennem et Linklæde eller sie,giff i en Potte, met Speceri der iblant, ocstøtte Coriander.LXII. En Mosz aff Peberkage.RIff Pebberkage paa et Riffuejern, tagen potte met god sød Miød, oc giff Peb=berkagen der vdi, oc see til at det ey blif=uer klotzigt, sæt det til Ilden, Røste det vel.Giff der vdi heel Anijsz, Pebber, Ingefer,Saphran. Du kand vel oc bestrø det metSucker, naar du giffuer det op.LXIII. En Mosz aff Øel.RIff gammelt baged Brød, giff det i Øl,icke fortyckt eller tyndt, giff der vdi støtAnijsz, Coriander, lidet sucker eller hon=ning, rør det flux iblant hin anden, oc lad faaen opsød, giff det saa an.LXIV. En Mosz aff Erter.LAd Erterne vel blødi vdi Kalck, atSkalene kunde tagi fra, siud demsidensiden smuck bløde i en Potte, oc gnid demsmaa, giør dem smuck op met reent Vand,dog at de ey bliffue fortynde, men jeffnt tyck,salt dem til maadelighed. Tag nu Bomolievdi en anden Potte, oc sæt den offuer gloen=di Kul, tag skiffuer aff simlebrød, oc dyp vdiErterne, oc leg det saa, at Erterne henge vedpaa begge sider, leg dette vdi den heede Olie,saa at Bunden, paa Potten eller Panden,Olien er vdi, betæcki aff samme Simle, ocsee vel til, at der ey giøri forheed Ild vnder,at det vedbrender. Vilt du, saa kand du be=strø samme Simleskiffuer met Sucker, ocsmaa Rusiner. Leg atter meere Simle paaPanden oc bag, at de bliffue vel brune paaden eene side: Siden kand du vende dem i enanden Pande, paa den anden side, sæt til Il=den, at det oc bliffuer brunsteegt paa den an=den side. Giff det op, oc bestrø det met suckeroc Canelbarck.LXV. En Mosz aff sureKirsebær.SIud dem i Vijn, oc tag Huedebrødoc leg der vnder, at det faar en god op=sød, tryck det igiennem en Dug, at deteyey er fortyckt eller tynt, giff der vdi Inge=fer, Peber, Caneel, Sucker eller Honning.LXVI. Pæremosz.SKal Pærerne, giør en tynd Dey affMeel oc Eg, søl Pærerne i denne dey,oc bag dem vel i Smør, at de bliffuesmuck brune: Giør der offuer et brunt saadaff Vijn oc Peberkage, oc giff alle slag spe=cerj der vdi, huad du vilt.LXVII. Eble i Smør at bage.SKal dem, oc skær huer i to eller fire sty=cker, lige som de ere store til, tag dethuide aff Eg oc sla ræt vel, giff der vdilidet Salt, giff Eblene der vdi, oc giff dem si=den vdi Huedemeel, saa at de ere gantske tør=re, leg dem siden vdi siudeheed Smør, bagdem at de bliffue smuck møre, giff dem sidenop oc bestrø met Sucker.LXVIII. Kreb at koge.TAg vd bag fra dem den Tarm, somsidder i Rumpen, oc det bittre som eri hofuedet, tag saa en god deel Krebse,oc stød vdi en Morter vel smaa. Naar de eresaad kustoden og første ord på efterfølgende side stemmer ikke overens.=sødne, saa giff sød Melck der vdoffuer, oclad løbe igiennem en klein Sie, giff det vdien Kedel eller reen Potte, sæt det til Ilden,lad det smuck løbe sammen, Dog at det ickestencker. Giff det paa en reen Dug, oc giffder iblant smaa Rusiner, oc forbland dettevel met huer andet, oc bindt det fast tilsam=men, at det trycke tet tilhobe. Skær det ibrede stycker, oc giør et brunt Saad der off=uer, aff Vijn oc Pebberkage, oc giør det tilmet adskillige Vrter, leg der vdi disse forbe=næffnde stycker, oc lad vel opsiude, oc smagom det er til maade, oc giff det an.LXIX. Ferske Fiske, vnge Høn,smaa eller store Fule, vdi Vrterat siude.TAg Fiske eller Fule, oc naar de ere velreensede, saa lad dem siude, stød Per=silie oc Huædebrød, giff paa Fisken i=giennem en Sie, oc lad vel opsiude tilsam=men, leg der til ferske Vijnbær, at de bliffuegantske heele oc wsødne. Er saadet surt, dagiør det søt met sucker eller Honning, oc redtil met Pebber, Ingefer, Saphran, Muska=teblommer.LXX. Spi=LXX. Spinat paa Vnger=ske at koge.TAg rød Løg, skær dem smaa, oc giffsmaa Rusiner der iblant, oc giff vdien Potte, leg der til denne Spinat, octryck den vel tet ned i Potten, giff saa der of=uer helten Vand, oc helten Vijnedicke, oclad det hastelig indsiude, at der icke bliffuerformegit Saad offuer, giør det vel til met su=cker, at det ey bliffuer forsøt eller surt, oc giffsaa der vdi Bomolie (eller smør) smag omdet er til maade, oc salt det til pasz. Naar duvilt rette det an, saa leg om Fadet sødne Ne=genøyen, steegt Lax, eller andre steegte Fiske.LXXI. Bagede DamasceniskeRusiner, Zibebe kaldet.GIør en tynd Dey met Vijn, oc giørden gul met Saphran, stick disse Zi=bebe paa smaa spidde, oc søl dem vdidenne Dey, leg dem vdi siudheed Bomolie,oc lad dem der vdi bagi, indtil Deyen bliff=uer vel haard, tag dem saa op aff Olien.(Merck. Der ere tre slag vijnbær eller Ru=siner,siner, saa som Christopher Wirsung skriff=uer i sit store Register. Det 1. som er det E=delste, kaldi Zibebe, eller Damascener Dru= er, eller Damascener Rusiner, som kome fraDamasco. Det andet slag er nogit mindre,komme aff Cypern, Hispanien oc Provin=tze. De som hid føri aff Provintze, ere vel debeste, aff dette II. slag: Huilcke offuergaaede andre baade i smag oc krafft, kaldi ge=meen passulæ majore, store Rusiner. DetIII. slag ere de smaa Rusiner, som ere ingensteen vdi, kaldi gemeen uvæ passæ Corin=thiacæ, Korenter.)LXXII. Martzipan at bage.STød skalede Mandel i en Morter, giffder vnder huit sucker oc Rosenvand,oc stød dette vel met huer andre, at detey bliffuer fortyndt, men smuck tyck. Strygdette paa Affladblade, en Finger tyck, smuckjeffnt, som et Træ tellercken, leg det i en kaa=berpande, som er smuck tør, giør der vnder ensact Ild, oc offuen paa et Kaaberlog, oc off=uen paa samme Log ocsaa en sact Ild, lad detsaa bagi. Naar det er bagit, saa ret an, ocbestrø det met Coriander, Anijsz, etc.LXXIII.EnLXXIII. En Mosz aff Peberkage.RIff Peberkage smaa paa et Riffuejern,tag en Potte met god sød Miød, oc giffder vdi denne reffuen Peberkage, seetil at det ey bliffuer klotzigt, sæt det til Ildenoc lad kogi, giff der i Anijszkorne, heele kar=be, Peber, Ingefer, lidet Saphran, oc smagsaa om det er til maade. Ret saa an. Vilt du,da kand du oc vel bestrø det met Sucker.LXXIV. En Mosz aff Rijsz.TOe Rijsengryn reene, oc siud dem ireent vand, at de bliffue heele. Naarde ere blødsødne, saa sie dem igien=nem et Dørslag, at Vandet gaar alt fra, atde bliffue smuck tørre. Tag saa Bomolieeller Smør i en Potte, giff Grynene der vdi,lad kogi, giff der til smaa Rusiner oc sucker,salt det til maade, oc rette an.LXXV. Confect aff Hyldeblomster.PLock Blomsterne aff stilckne, leg demmod Solen, at de bliffue smuck tørre,Tag Honning i en Potte, oc koge atde bliffue vel tørre. Giør det til met Peber,EInge=Ingefer, Nellicker, Muskateblommer oc Ca=neel. Denne Confect kand brugi til atskilli=ge Steeg.LXXVI. En Mosz aff Eg, somkand skæri.TAg tolff Eg, oc Huedemeel, sla dettevel sammen, oc giør der aff en haarddey, at du kand mangle eller rylde denvd, paa et Bord eller bred, smuck tynt, oc be=strø den met støtte Mandel, at den bliffuersmuck tør, naar den er manglet, saa skær deni stycker, smelt Smør i en Pande. Naar smø=ret er heed, saa tag denne smaaskaarne Dey,oc leg i panden, at den vel bagi. Naar dener baget, saa tag den op aff Smøret, oc giffden i siudheed Melck, lad siude, at den bliff=uer smuck tyck, oc salt den til maade, oc giffop. Bestrø met Sucker. Du kand vel oc bru=ge der til denne forskreffne Hylde Confect.LXXVII. Egost at giøre.TAg en potte sød Melck, oc xviij. Eg, slaEggene i en Potte ræt vel, oc giff saaMelcken der iblant, meng dette vel i=blant hin anden met en Kockesleff, sæt detpaapaa gloendi Kul, oc rør det vel om, at det i=cke vedbrender, eller sangle oc stencker ilde.Leg der vdi Sucker oc smaa Rusiner, oc giørdet vel søt. Naar det er sammenløbet, saatag en sneffr Sie, eller reent Linklæde, oc siedet igiennem, at vædsken gaar slet fra, giffdet saa vdi en Form eller Egostkurff, oc sætden paa et reen Bred, at all vædsken sie fra,leg den siden op paa et Fad, oc bestrø den metSucker. Du kand oc besætte den met Rusi=ner, om dig saa got siuni.LXXIIX. Et god saad paasteegte vnge Høn.STeeg først Hønset heelt. Tag Man=del vdi en Pande, oc steeg dem at debliffue smuck brune, giff dennem i enMorter, giff Huedebrød der til, oc stød til=sammen vel smaat, oc giør dette til met godVijn, lad dette løbe igiennem et reent Lin=klæde, giff dette Saad i en reen Potte, laddet vel siude op, oc giff det en lifflig smag,sød eller sur, huorledi du vilt, giff Vr=ter der vdi, Caneel, Ingefer, Muskater,Muskateblommer, oc salt det til maade.E ijTagTag siden Hønset, leg det paa et Fad, oc giffdette Saad der offuer. Vilt du, saa strø Co=render der i, oc bestrø met Caneel.LXXIX. Høn met Pebberrod.SIud først Hønset i reent vand, at detbliffuer smuck mør oc bløt, tag Peb=berroden, oc skær den i smaa stycker,eller riff den paa et riffuejern, stød en haand=fuld skalede mandel, oc meng der iblant, giørsaa dette til maade, icke fortynt eller fortyckt.Leg saa bagede Simleskiffuer paa et Fad, legHønset der offuer, oc giff saa denne Pebber=rod der offuer.LXXX.. Vnge Høn metPommerantzer.SIud først Hønset i Vand. Naar deter sødet, saa lad Vandet fra, oc giffgod Vijn der paa igien. Tag Pome=rantzer, skal dem, leg dem i Vijnen til Høn=set, sæt til Ilden, oc lad faa en opsød, Giørdet siden til met vrter, Canelbarck, Ingefer,Muskater, Muskateblomer, Saphran oc su=cker. Giff det en sød smag, oc salt det til pasz.LXXXI. Suin=LXXXI. Suinvildbrad at tilrede.SIud stycket aff Suinet vel aff i reentvand, oc salt det til maade. Naar deter sødet, saa skær det i smaa eller sto=re stycker, lige som du det haffue vilt. Tagbaget Simmel oc Pebberkage i en Potte,giff en god vijn der offuer, eller sød Kavente,sæt det til Ilden oc lad vel opsiude, giff suckereller honning der vdi, oc giør det der met liff=lig smagendi: Giør det til met Peber, In=gefer, Nellicker, oc lidet Saphran, at det blif=uer smuct brunt, salt det til maade, skal møreEble, skær huer i fire parter, leg dem i en Pot=te, giff der til store Rusiner, oc gyd der offuerSuinefæt, oc lidet vijn, giff lidet Saphrander til, at det bliffuer gult, sæt det til Ilden atdet siuder blødt: Rict an Vildbradet, oc strødenne Farffue der offuer, oc giff det op.LXXXII. En Faaremauffue at fylde.TAg magert Kalffuekiød, oc reent flesk,hacke det smaat tilsammen, giff smaaRusiner der iblant, oc sla iiij. Eg dervdi, salt det til maade, oc giør det til met Vr=ter, oc see til, at det ey met Eggene bliffuerE iijfor=fortyckt eller tynd. Fyld dette vdi Faare=vommen eller Mauffuen, saa at huer Vomer ickun halff fylt, oc spile den siden til, Legdette vdi siudendi Vand, oc lad siude, ligesom anden Pølse, at det bliffuer vel sødet ochart. Tag det siden aff Saadet, oc skær detsmuck i skiffuer, giør et smuck brun saad, affPeberkage oc Vijn, oc red det til met Vrter,at det faar en lifflig smag: Leg samme skiff=uer der vdi, salt det, oc smag om det er tilmaade, rette det saa an.LXXXIII. Galret aff Kofødder.TAg Fødderne, skil dem fra huer an=dre, huer i to stycker, leg dem i en Pot=te, oc lad suarlig vel siude, oc lad saltedem. Naar de ere sødne, saa læsz vd all Bee=ne oc Koder, giff Kiødet i en Morter, oc støddet megit smaat, giff der til god klar Vijn,tryck det igiennem et Linklæde, oc giff reentblod der iblant, at det oc trycki igiennem,giff dette vdi en reen Potte, at det siuder op,oc rør det vel om, at det icke brender ved, giffSucker eller Honning der vdi, oc giør detvel søt, red det til met adskillige Vrter, oc li=detdet Saphran, salt det til maade, oc smag det.Naar det er færdig, saa lad det vdi en dybtræskaale, oc sæt det ned i en Kielder, at detkølner. Naar det nu hafuer sæt sig, oc er kalt,saa skær smucke skifuer her aff, leg paa et fad,bestrø met Ingefer, oc AnijConfect, oc giffdet hen.LXXXIV. Groffenbrad at steege.TAg Steegen, bancke den vel, bestrø ocgnid den met Salt, lad den saalediligge en Nat oc dag: Stick den sidenpaa Bradespiddet, oc sæt en potte met Salt=vand til ilden, bespreng den met samme hedesaltvand jdelig, intil den er halffsteegt. Stegden siden fremdeli tilfulde, oc rette den an.LXXXV. Tamme Giesz, Ender ellerKapuner paa Vngerske.STeeg dem først smuck møre, oc giør si=den et saad offuer dem, saaledi: TagVijnedicke oc vijn, sla Eg der iblant,oc giør en god suppe aff, leg der vdi en heelHuideLøg eller to, oc lad vel siude dermet, red det til met Canelbarck, Mu=E iiijskater,skater, Muskateblomer, Ingefer, Saphran,oc giff det en lifflig smag. Naar forbemelteFul er vel steegt, saa leg den paa Fadet, oc giffsamme Saad der offuer, oc bær det frem.LXXXVI. Paa en anden maade.VIlt du haffue det anderledi, saatag Kirsebær oc Huedebrød, leg det ien Potte, giff god Vjn der offuer, sætdet til Ilden, lad opsiude. Naar det er sø=det, saa tryck det igiennem en Sie, giff der v=di Sucker eller Honning, oc giør det til metadskillige Kryder. Brug dette Saad til for=bemelte Fule. Du kand oc bruge det til steegtFisk.LXXXVII. Suinepølse.TAg Risengryn, saa mange dig tyckinock at vere, toe dem reene vd, tag dertil Suine Ister, oc skær i smaa ternin=ger, giff der iblant heel Pebber, sød Fløde,oc Meyran, salt det, oc meng iblant huer an=det, fyld Tarmene eller Suinemauff=uen her met, oc lad siude vel.LXXXIIX. SmaaLXXXIIX. Smaa Pølser at giøre.TAg Flesk, hacke det smaa, giff der i=blant støtte Nellicker, Pebber, Inge=fer, salt det, oc fyld det i store Oxetar=me, giør stackede Pølser, huer en god spannelang, oc sy dem for begge ender, oc heng demi Røg. Naar du vilt bruge dem, saa toe demreene vd, oc siud dem hoss Groffenbrad ellerheele Høn. Naar du vilt giffue dem op, saaskær dem i smucke skiffuer, oc leg om Fadet.Vilt du oc lade dem bliffue heele, saa giør etbrunt saad der offuer.LXXXIX. Pølse paa en an=den Maneer.TAg raa Kalffueleffuer, oc got reentFlesk, hack dette vel smaat, giør detvel til met Vrter, sla Eg der iblant,oc elte det vel tilsammen, giør det icke for=tynt eller tyckt, fylle det i en Oxetarm, atden ey bliffuer forfuld, (saa den bryster i tunaar den siuder) Leg den i en Pottefuld metVand, giør et saad der offuer, eller ocbrug den som før er sagdt.E vXC. EtXC. Et Perset Suinehoffuet el=ler Kalffuehoffuet.SIud det megit bløt, læsz Beenene velvd, stød det siden i en Morter, oc giffder iblant nogit Huedebrød eller sim=le, rede det til met adskillige Vrter, oc giffsmaa Rusiner der iblant, oc smaaskaarneMandel, salt det, leg det imellem to reenebredder, oc leg en steen der offuer, at det try=cki smuck sammen, siden kand du skære det iSkiffuer, oc giøre et brunt eller gul saad derpaa, oc lad det siude met, giff det saa op.XCI. Gallart aff Kalffuefødder,Oxefødder, eller andre.SIud dem først reen aff, oc giør der off=uer et got saad aff Vijn oc Edicke, ocgiff Vrter der vdi. Naar det er sam=menløbet, saa giff det her frem.XCII. Et got Salsament til steeg.TAg smaastøtte Mandel, giff der iblantreffuen simle, oc riff det smuck smaatblant huer andet, giør det til met vijn,oc giff støtte Caneel, Ingefer, Muskater, deriblant,iblant, giør det søt eller surt, efftersom digselff got siuni, oc sæt det frem met steegen.XCIII. At dyppe vdi, aff Rusiner.STød Rusiner i en Morter: Tag deriblant steegt eller baged Simmel.Naar du haffuer støt det, saa tilberedtdet met Vijn, oc driff det igiennem en Sie.Giff Vrter vdi, oc ret an.XCIV. En Vijnsuppe vden Eg.TAg en Leerpotte, oc giff der vdi vijn,een eller to Potter, skær der vdi Sim=lebrød, dog icke vden Krummerne, el=ler, som nogle kalde det, Malden, sæt det tilIlden, lad Sucker eller Honning der vdi,lad det vel siude, oc sla det siden igiennem enSie: Giff det atter i Potten, oc giør det tilmet vrter, dog icke met Nellicker. Giff smaaRusiner der iblant, skær oc bagede Simle=stycker der i, lange, som mand pleyer at skæreBarckannerødder.XCV. En god Sennep.TAg Sennep, toe den reen, giff den paaQuærnen, oc der iblant nogle steegteMan=Mandel, mal dem smaa met huer anden, ocgiør den til met Vijn, oc driff den igiennemet Linklæde. Vilt du haffue den sød, saa giffsucker eller Honning der vdi. Denne Sen=nep kand du bruge til Steeg, kolde Oxefød=der, Suinehoffueder, etc.XCVI. Kalffuesteeg paa en syn=derlig maneer, som Raa=steeg.SKær den smuck avlang, tag støtte kar=be, oc støtte Eenebær, leg same steeg iet Tru, oc salt den icke formegit, bestrøden smuck met forbemelte ryllecke oc Enebæroc lad den der vdi ligge en Nat eller tre. Naardu vilt bruge den, saa specke den met Flesk ocSalvieblad, oc steeg den.XCVII. En andengod Ret.SÆt en Potte met vand til Ilden, legPersilie der vdi, oc lad vel siude, tagbrødkrumer aff to gamle bagede sim=ler,ler, rør det tilhobe, sla v. eller vj. Eg der i, ocgiff Pebber oc Saphran der i.XCIIX. Et got saad paa Lax, Sty=re, Suinevildbrad, eller andet.TAg Eble, rød Løg, oc søt Øl, som ickesmager aff Humlen, lad det siude methuer andet, at Eblene oc Løgen bliff=ue bløde, tag ristet Brød, riff det met Ebleneoc Løgen, lad det gaa igiennem Sien, oc giffVrter der vdi.XCIX. Oxekiød met Salsament.TAg got Oxekiød, siud det, at det bliff=uer smuck mør oc bløt, skal nogenhuide Løg, saa mange dig siuni, støddem smaa, lad dem gaa igennem en Sie, metVijn eller Edicke. Naar Kiødet er koget, saalad dette offuer, dog Saltet ey forglem.Eller oc saaledi: Siud Oxekiødet vel affmet salt, skale huid Løg, oc giff der til wmodevijnber, oc Persilie, kog dette vdi god feetGroffenbrad Saad. Giff Kiødet paaFadet, oc dette offuer.C. Faa=C. Faarekiød i sit egit Saad.SIud Kiødet vel. Naar det er sødet, saasie en deel aff Saadet særdeli fra, ocgiff der vdi god Edicke, tag Salvie=blad oc kast der vdi, oc siud dette paa ny til=samen, saa haffuer du en velsmagendi Ret,saa eenfoldeligen koget. Registret der følger herefter er adskilt fra resten af teksten med en vandret linje.Register Når en reference fylder mere end én linje, er alle linjer med undtagelse af den første indrykket ét tegn i forhold til venstre margin. Alle kapitelnumre er højrestillet. til denne lille Koge=bog: At finde huert Stycke metsit Tal hoss.Om Bagning. 1.Om Brygning. 2.Om Brendevjn. 3.Om Edicke. 4.Kogen. 5.Kaal at koge. 6.Græszkar. 7.Kirsebær/ Suedsker. 8.Kirsebær Mosz. 9.Sild at koge. 10.Atskilligeslag sic. stegt vild˜brad at indsylte. 11.Lammehoffueder, Fød=der, Callune, Feedtar=me, Leffueren, etc. atbeholde Vinteren off=uer. 12.Negenangen, Hellefløn=der, Aal, oc anden ferskFisk at indsylte. 13.Lage at siude, som kandbrugi til Fisk, Aaretigiennem. 14.Røget Kiød met en hastat bekomme. 15.Vilt aff Fule oc Diur omSommeren at forua=re. 16.Grøne Erter at siude, atde ey bliffue vandiske.17.Gaase Vildbrad at for=uare. 18.Ryllet Callun at siude,ococ indsyltet at henleg=ge. 19.Leffuerpølse. 20.Btadvurst Sic.. 21Lax at spege. 22.Krafft Høn. 23.Smør at foruare Aaretigiennem, at det eybliffuer harskt. 24.Mosz til steeg, snart. 25En god Suppe. 26.Røde Beder at salte. 27.Lutendranck at giøre.28.Huid Miød at giøre. 29.Honning at klare. 30.Paasteeg aff vnge Høn,Aggerhøn, Duer, etc.32.Vandsuppe. 33.Fersk Lammekiød. 34.Høn met saad. 35.Meelvelling. 36.Pølse aff Lammeleffuer,met Hinden om. 37.Eg at koge. 38.Lang huid Kaal. 39.Melck. 40.Eble met Eg. 41.Eblegrød. 42.Fersk Gedde. 43. 50 43.Gedepølse. 44.Kaal at sylte. 45.Spege Skincker. 46.Knapvurst. 47.Spidfisk. 48.Klotzer. 49Karper vdi NellickenSaad. 51.Hackede Fisk. 54.Pølse aff Fisk. 55.Paasteeg aff Fisk. 56.Rehemosz aff Fisk. 57.Mosz aff ferske Gedde.58.Figen at steege. 59.Eblemosz. 60.Pæremosz. 61. 66.Mosz aff Peberkage. 62.Mosz aff Øel. 63.Mosz aff Erter. 64.Mosz aff sure Kirsebær.65.Eble i smør at bage. 67.Kreb at koge. 68.Fersk Fisk, vnge Høneller Fule, at siude i vr=ter. 69.Spinat paa Vngerske.70.Zibebe at koge. 71.Martzipan. 72.Mosz aff Peberkage. 73Mosz aff Rijsz. 74.Confect aff Hyldeblom=ster. 75.Mosz aff Eg. 76.Egost. 77.SaadSaad paa steegte Høn.78.Høn met Peberrod. 79Høn met pmmeran=tzer. 80.Suin vildbd. 81.Faaremaufe at fylde.82.Galrej aff Kofødder 83.Groffenbrad steeg. 84.Giesz, etc. paa Vnger=ske. 85.En anden maade. 86.Suinpølse. 87.Smaa Pølser. 88.En anden maneer. 89.Perset Suine Hoffuet el˜ler Kalffuehoffuet. 90Gallart aff Kalffuefød˜der. 91Salsament til steeg. 92Aff Rusin at dyppe i. 93Vijnsøb vden Eg. 94En god Sennep. 95Kalffuesteeg. 96En Søberet. 97Et saad paa Lex, c. 98OxeKiød met Salsa=ment. 99Faarekiød i sit egit saad100FINIS.